Hans Holm 1988 - N.F.S.Grundtvig 1851
1 Hvad er det, min Marie,
som gør det, at vi to,
vi tale eller tie
på færde og i ro,
os føle viet sammen
som kirken og dens amen,
/: som præst og menighed. :/
2 Det er, at vi vil være
hinanden, som vi er.
Det er, at vi kan bære
hinanden, som vi er.
Det er, at vore munde,
vi våge eller blunde,
/: dog mødes i et kys. :/
3 Kun på en egen måde
vi er i grunden et.
Vort liv var os en gåde,
til vi opdaged det,
men nu har vi opdaget,
i hjertefavnetaget
/: vort liv er fælles lyst. : /
4 Nu er det kun en gåde
for os at tænke på,
hvordan vi af Guds nåde
kan evigt leve så.
Thi uden ny og næde
kun varer liv og glæde
/: al synd og død til trods. :/
5 Derfor vi os forbinder
i tro og kærlighed
med dødens overvinder,
som daled til os ned,
som til Gud Faders ære
vil støvet klart hjembære
/: i Åndens favnetag. :/