»Det skjønneste« fra digtcyklus'en »Holger Danske«. B. S. Ingemann, 1837
1. Til rosengården gik jeg i jomfruens bånd;
der stod roser og liljer på enge.
Mer skøn dog end liljen var jomfruens hånd,
når fingrene dansed på strenge.
2. I rosengården kvidred småfugle med lyst,
der var lifligt i sangfuglevrimlen.
Mer skøn dog var jomfruens smeltende røst
end fuglenes sang under himlen.
3. På Tiber-strømmen så jeg, når dagen blev varm,
på dens bølger dvæled mit øje.
Mer skøn dog var jomfruens bølgende barm,
når tankerne fløj mod det høje.
4. I natten stod jeg ene, når månen opgik,
og i floden småstjernerne glimted.
Mer skønt dog var jomfruens tindrende blik
end alle de stjerner, jeg skimted.
--