Mel.: C.E.F. Weyse 1838
Menneskelivet - Aften - 772
1
Til vor lille gerning ud
gik vi små fuldglade;
viljen så den kære Gud,
hjalp os som vi bade.
Nu er dagens lys udslukt,
lukt er snart vort øje;
giv vor lille gerning frugt,
Fader i det høje!
2
Du, som viser dag og nat
sol og stjerner veje,
livets underfulde skat
gav du os i eje.
I hver barnesjæl på jord
har du lagt en kerne
til en blomst med himmelsk flor,
herlig som en stjerne.
3
Lad den kerne underfuld
vokse i vort indre,
når der skinner sol på muld,
og når stjerner tindre;
lad det frø opvokse smukt
med din børnevrimmel
til at bære evig frugt
i din høje Himmel!
B.S. Ingemann 1838.