Logo

To pilsnere i en snor

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
(Lystsejlads) Poul Henningsen/Jens Chr. Hostrup

Solen står op i brunt
anløbet sølv.
Skipperen rejser sig halvt
og råber på øl.
Hostende tørner jeg ud,
vågen til dåd:
To pilsnere i en snor
efter en båd.

Fokken og storsejlet står
fine og fyldt.
Tænk hvor en bajer er skøn
grøn og forgyldt!
Første ration får sin dåb,
kølig og våd:
To pilsnere i en snor
efter en båd.

Bovskummet står om hver hals
vinger af vand!
Andrikken springer i brunst
efter sin and,
men hun har anbragt sin dyd
trygt i en tråd:
To pilsnere i en snor
efter en båd.

Soldagen går med sit slid.
Pilsnernes skift
deler den ind i en sval
passende drift.
Hunnen er stadig intakt
hanøllen kåd:
To pilsnere i en snor
efter en båd.

Fyrskibet blinker diskret
fra Falsterbo.
Morild og måne og mulm
omgir de to.
Stjernerne skrider. Laurentius
brister i gråd:
To pilsnere. . . i en snor. . .
efter en. . . båd.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (32 stemmer)
Siden er blevet set 16.784 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
804407-01-2010 16:50:26 Arne-Søren Iversen
Typisk gammel dansk.
Frække tanker...
To pilsnere i en snor efter en is! (grønland)

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her