Melodi: Emil Reesen - Tekst: Viggo Stuckenberg
Nu brister i alle de kløfter,
som fured' og sprængte mit sind,
alverdens fagreste blomster
for sommerens sagte vind.
Thi to, som elsker hinanden,
kan volde hinanden mer' ondt
end alle de argeste fjender,
som hævner sig jorden rundt.
Og to, som elsker hinanden,
kan læge de ondeste sår
blot ved at se på hinanden
og glatte hinandens hår.
Viggo Stuckenberg (18631905) skrev tre store igtsamlinger: 'Flyvende sommer' 1968, 'Sne' 1901 og 'Aarseus Tid' 1905. Denne tekst stammer fra 'Sne'.
Ekstra fra Iben
To må man være hvis livet skal lykkes
To når vores kærlighedstempel skal bygges
To når det stormer og to i det stille
To for at kunne og to for at ville
To må man være for livet at fatte
To for dets lys og dets glæde at skatte
To for at nyde og to for at gavne
To for at elske og to for at favne
To må man være til kys og klem
To til at danse og sammen gå hjem
To til at skændes når man bliver vred
To til at enes når man ønsker fred
To må man være når verden vil true
To for i stilhed, mod himlen at skue
To for at leve i ungdom og sommer
To for at dø når dødstimen kommer