Logo

Vær velkommen, Herrens år 1 og 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Melodi: A.P. Berggren 1852 Tekst: N.P.S. Grundtvig 1849

 

Første udgave

Vær velkommen, Herrens år,

og velkommen herhid!

Julenat, da vor Herre blev fød,

da tændte sig lyset i mørkets skød!

Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

Vær velkommen, Herrens år,

og velkommen herhid!

Påskemorgen, da Herren opstod,

da livstræet fæsted i graven rod!

Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

Vær velkommen, Herrens år,

og velkommen herhid!

Pinsedag, da Guds Ånd kom herned,

da stråled hans kraft i vor skrøbelighed!

Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

Vær velkommen, Herrens år,

og velkommen herhid!

Herrens år med vor Guds velbehag

nu bringer os glæde hver Herrens dag!

Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

 

Anden udgave

Vær velkommen, Herrens år,

og velkommen herhid!

Sandheds Gud! lad dit hellige ord

oplive, oplyse det høje Nord!

Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

Vær velkommen, Herrens år,

og velkommen herhid!

Nådens Gud, lad dit solskin i vår

os skænke på marken et gyldent år!

Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

Vær velkommen, Herrens år,

og velkommen herhid!

Fredens Gud! den livsalige fred

du skænke vort land til at blomstres ved!

Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

Vær velkommen, Herrens år,

og velkommen herhid!

Fader Gud! os til glæde og gavn

nytåret henskride i Jesu navn!

Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

 

Grundtvig har digtet begge udgaver af denne salme med forbillede i gamle nytårsviser. Nytårsviserne blev sunget af folk, som nytårsaften gik rundt i små grupper fra dør til dør og sang viser med ønsker for det kommende år.

Første udgave: Kirkeårets nytårssalme, som beskriver Herrens år med højdepunkter­ne: jul, påske og pinse. Udgivet som særtryk til adventssøndag 1849 i Vartov Kirke.

Anden udgave: 3. vers i denne udgave var særlig aktuelt i skrivende stund under Treårskrigen.

Det er blevet tradition i dansk tv og radio, at denne salme indleder det nye år lige efter midnatsklokkens slag.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (14 stemmer)
Siden er blevet set 5.647 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her