Mel.; Jeg ved, hvor der findes
Når sommeren binder sin blomsterkrans,
Og vinden den lufter så lunt ved Sct. Hans,
Når solenden smiler, og himlen er blå,
Du finder det dejligt ved Varde Å.
Og går du langs bredden i morgendug
Og lytter til strømmen, dens nynnende kluk,
Mens græsset vådt sjasker om hæl og om tå,
Du finder det dejligt ved Varde Å.
Og dased du doven i middagsglød
Ved bredden af åen i græsset skød,
Mens varmedis hen over engene lå,
Du fandt, det var dejligt ved Varde Å.
Og hører du lærken fra skylettet luft,
Og mærker du høets dens søde duft,
Og ser du de klynger af blomster små,
Du finder det dejligt ved Varde Å.
Og står du blandt fiskende drengeflok
Med brunede kinder og bleget lok
Og ser, hvor de vinker, de store og små,
Du finder det dejligt ved Varde Å.
Og ser du mod byens de røde tegl,
Hvor gæstfrihed hævdes som gammel regl;
Hvor kirken sig tegner mod himlen den blå,
Du finder det dejligt ved Varde Å.
Og ser du mod åens det fjerne slyng
I enge, som kantes af bakkelyng,
Fjernt ud, hvor alt favnes af himlen den blå,
Du finder det dejligt ved Varde Å.
Og stod du ved åen, da solen gik ned,
Og følte en verden, der åned af fred,
Da mosebryg hen over engene lå,
Du fandt der var dejligt ved Varde Å.
Og kræves din tid af et arbejd så træls,
I byen, på landet, ja, hvor som helst?
I ledige stunder du tænker tit på
De dejlige timer ved Varde Å.