Thorvald Aagaard 1922 - Kristian Ostergaard 1912
1 Vi er fæstere her for en tid
og må dyrke vor muldjord med flid,
om vi skulle
også bare strø sæden i mulde.
2 Der er dagværk, som tynger dit sind,
der er arbejd, som bleger min kind;
men, o kære,
ej en dag vil vi ledige være!
3 Der er stubbe og sten på vor vej,
der er modgang for dig og for mig;
men hvad glæde
har vel den, der ej kendte at græde?
4 Strør vi frøkorn, hvor fremad vi går,
vil det blomstre en dag i vort spor,
og det tunge
smelte bort i hver lovsang, vi sjunge.
5 Ja, vort liv det skal forme sig rigt
som et strålende, yndefuldt digt,
når vi pløje,
selv hvor høsten er skjult for vort øje.