Komp.: Ukendt Fra Johannes Giithlers samling: "Håndværkerviser".
:,: Vi håndværkssvende, vi håndværkssvende,
vi rejse så lystigt fra by og til by:,:
Hvor vi trives, bli'r vi længe,
men når vi ej kan tjene penge,
når det kniber med profitten,
når en skrå må gå for steg,
vi taber appetitten,
og så går vi vor vej.
Det er li'sådanne her,
det er meget værre der,
det er li'sådanne hjemme hos de gamle.
:,: En munter vise, en munter vise
kan åbne hver dør for en håndværkssvend, :,:
og i alle verdens riger
han finder nysselige piger;
kan han ikke spænds med mester,
eller pigen bliver tvær,
i næste by han fæster
sig en hjertenskær.
Det er li'sådanne her o.s.v.
:,: Ja, hele verden, den hele verden
er hjem for den rejsende håndværkssvend :,:
Når det kniber lidt med hægter,
så kan det hænde, at han fægter;
men hvis pungen den er fuld,
og han træffer på en ven,
han deler glad sit guld,
det gør en håndværkssvend.
Det er li'sådanne her o.s.v.
Hægter ... I midten af det forrige århundrede folkelig betegnelse (ligesom f.eks. "knapper") for penge, rigdom (jvf. også: "komme til hægterne igen").
En af de mest sungne og elskede viser, når de farende håndværkssvende - naverne, som svendene fra Skandinavien med en forkortelse kaldtes - gik på valsen. Melodien var så fængende og indledningen så fristende, at der senere opstod sange om både "Vi malersvende" og "Vi snedkersvende" - for slet ikke at tale om "Vi tjenestepiger" og "Vi landssoldater". At der også opstod en "Vi håndværksmestre" kan vel næppe undre - og at denne vise var af en noget mere sindig observans end svendenes, vel heller ikke.