Ingemann.
Vift stolt paa Kodans Bølge,
blodrøde Danebrog !
Din Glans ej Nat skal dølge,
ej Lynet dig nedslog.
Du over Helte svæved',
som sang i Dødens Favn;
dit lyse Kors har hævet.
til Himlen Danmarks Navn.
Fra Himlen er du faldet,
du Danmarks Helligdom !
Did har du Kæmper kaldet,
som Verden leder om.
Saa længe Rygtet svinger
sig over Land og Sø,
mens Nordens Harpe klinger,
din Ros skal ej uddø.
Sus højt i Kampens Bulder
om Juel, din Kæmpe bold !
Naar Tord'nen om dig ruller,
du sjunge Tordenskjold I
Og flyver du mod Himlen
i stolte Luers Favn,
da nævn for Stjernevrimlen
din høje Hvitfeldts Navn.
Hver Gang en Stjerne funkler,
en Helt du nævne kan,
men ingen, som fordunkler
den store Christian,
paa Lysets Kyst han stander
i Sejers-Klædebon,
hvergang en Kæmpe lander
hos Rud og Absalon.
Se dem, du har tilbage,
de blusse ved dit Navn,
vil for din Hæder drage
med Lyst i Dødens Favn.
Uplettet skal du svinge
dig over Verdens Sø,
til Nordens Brynjer springe
og Danmarks Hjerter dø !