Ludvig Holstein
1 .Vil du med ud og mærke den bidende vind,
imens solskinnet brænder sit kys på din kind
under skyernes skinnende telte?
Vil du med ud og møde den halvvoksne vår,
som om - brumlet af bier mellem pilene går
med den første viol i sit bælte.
2. Vil du med ud, hvor gedden nu leger i å,
imens guldsmede skælver om grøfternes strå,
som en vår, der skal gløde og gyse,
og hvor svaler kvivitter om diende lam,
imens dagene klædes i brusende ham,
og de frodige nætter bli'r lyse.
3. Vil du med ud og vandre langs kridhvide krat?
Vil du med ud og sove i forårets nat,
imens viberne klager i enge?
O, den vældige vårnat har stemmer og lyd,
som går hen over hjertet med vuggende fryd
som små skvulp over skælvende strenge.
4. Og man sover så godt nær den ynglende jord,
og i drømmene blander sig frøernes kor
fra de gurglende tørveskærs grøde.
Og vi vågner og lytter, mens vildandetræk
svirrer piskende hen over huset og væk,
imens natten går dagen i møde.
5. Og ustandselig siger en rørfugl: titit!
Som små regndråber drypper i tusmørket blidt -
Glemt er stenbro og støjende gader.
Men når dæmringen står ved vor rude så tyst,
må jeg så sove ind ved dit vuggende bryst,
til vi vækkes af lærkekaskader?
--