Mel.: Fryd dig, du Kristi brud
Den hellige, almindelige kirke - Kirkens fornyelse - 351
1
Vor arv vi kendes ved.
O Danmarks menighed,
hvor rig du dog er blevet:
hvad før kun dødt stod skrevet,
fik Åndens kraft og vinge
til levende at klinge!
2
Da lød i ord og sang
den guddoms-stærke klang
om Lammet, som har båret
vor straf, til døden såret,
om troen, som alene
gør os for dommen rene.
3
Vort ringe modersmål,
du blev en gylden skål
til værdigt at frembære
den Højes pris og ære,
som over alle arme
har villet sig forbarme.
4
Vor arv vi kendes ved.
O Gud, af miskundhed
lad trolig os bevare
dit nådebud det klare
og aldrig derfra lokkes,
om alle verdner rokkes!
5
Giv ordets fynd og vægt
til denne sene slægt
til værdig frugt at virke
i Danmarks folk og kirke,
giv os i lys at vandre
til Himlen med hverandre!
Harald Vilstrup 1935.