Mel.: O hjertekære Jesus Krist
Kødets opstandelse og det evige liv - Døden - 526
1
Vor Herre Jesus, Gud og mand,
som holdt for mig til døden stand,
til korsets død med spe og spot,
og gjorde derved alting godt,
hør for din pines skyld min bøn,
og vær mig huld i lys og løn.
2
Engang jeg i den sidste nød
skal drages med den bitre død,
til øjet brister under bryn,
og mig forgår al sans og syn,
til stum slet intet jeg forstår,
og bristefærdigt hjertet slår.
3
Når mennesker ej hjælpe kan,
o, vær da hos mig, Gud og mand,
vær du mit syn, vær du min sans,
vær du mit lys med Himmel-glans.
Gør stakket dødens bitre kval
og vejen kort til glædens sal!
4
De onde ånder fra mig driv!
Vær du min ånd, vær du mit liv.
Og når du løser støvets bånd,
tag sjælen, Herre, i din hånd
til hvile sød. Mit støv i mag
sig hvile og til dommedag.
5
Og lad mig da med fryd opstå,
tal selv min sag, når dom skal gå.
På synden min ej mere tænk,
i nåde evigt liv mig skænk.
Ja, kom i hu din gode pagt,
og gør det alt, som du har sagt.
6
Til evig tid lad fryde mig
dit: Sandelig, jeg siger dig,
hvo på mig tror, som skrevet står,
med ham i rette ej jeg går;
den bitre død han smager ej,
men trodser den på livets vej.(1)
7
Halleluja, vor frelser god,
som mild for os udgød dit blod!
Din nådes ord du går ej fra,
dit løfte er et trofast ja,
thi ja og amen er i dig
Gud Faders ord evindelig.(2)
Paul Eber 1557 og 1560. (Dansk 1569). N.F.S. Grundtvig 1845.
Jf. nr. 527. (1) Joh 5,24, (2) 2 Kor 1,20