Logo

Korrekt borddækning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

 

Grundregler for opdækningen

Der er mange muligheder for forskellige borddækninger. Den korrekte borddækning er i enkle, dæmpede toner - et orgie af farver og blomster er sikkert festligt, men ikke korrekt! En fuld opdækning kræver plads og »albuerum«. Beregn mindst 60 cm pr. kuvert.

 

Til et måltid, der består af suppe, fisk, hovedret og dessert, lægges gaflerne forskudt til venstre for tallerkenen, knive og suppeske til højre med skeen yderst.

Ovenfor tallerkenen lægges dessertske og dessertgaffel.

 

Er der en dekoration på tallerkenerne, så skal motivet vende ens på alle tallerkener ved bordet.

 

De forskellige dele af bestikket bruges altid ude­fra og ind, dvs. at suppeskeen skal ligge længst til højre, hvis der startes med suppe. Derefter kommer fiske­bestikket eller bestik til forretten med kniven til højre og gaflen lidt forskudt til venstre. Inderst mod tallerkenen ligger på samme måde kniv og gaffel til hovedretten.

Kniven lægges altid med æggen ind mod tallerkenen og gaflen med tænderne pegende opad.

Oven over tallerkenen ligger dessertbestikket med kagegaflen nærmest tallerkenen og skaftet vendende til venstre og skeens til højre.

Til en menu med flere retter, skal der også være en lille brødtallerken med tilhørende kniv placeret til venstre for gaflen.

 

»Dækkes med arvesøl­vet, kan man på fransk maner lade tænderne på gaflen vende ned mod bordet, så man kan se det indgraverede monogram på bagsiden. Prins Henrik er blandt dem, der benytter denne pralende måde at lægge gafler på.«

 

Glasrækken kan enten placeres lige med bordkanten eller skråt som vist.

Begynd øverst ud for knivspidsen med vinglas i den rækkefølge, som vinen skal drikkes mod venstre, dvs. hvidvinsglas, rødvinsglas og dessertvinsglas. Vandglasset placeres derefter til højre for hvidvinsglasset, over evt suppeske.  

Glassene skal selvfølgelige være nypudsede og skinnende.

 

Servietten kan lægges enten smukt foldet på tallerkenen eller på brødtallerknen til venstre.

Benyttes foldede servietter, placeres de på tallerken/dækketallerken.

Se de mange muligheder under: Servietfoldning. Benyt stofservietter eller kraftige papirsservietter - ikke noget med en billig papirsserviet, de holder ikke til hele middagen.

 

Friske blomster der passer til dug og porcelæn og tager ikke opmærksomheden fra maden.

Om foråret kan det fx. være syrener, hyacinter, roser og nelliker. Sæt glasvaser i forskellige størrelse og højde ned langs midten af bordet. Fyld vaserne med vand og lad hver blomstersort få sin egen vase.

 

Blomsterdekorationer må IKKE være så store at de ødelægger borddækningen og at gæsterne ikke kan se hen over dem.

 

Bruges bordkort kan de placeres på toppen af rødvinsglasset - ikke på hvidvinsglasset, for det skal betjeningen skænke i, enten før eller straks efter at gæsten har sat sig.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (414 stemmer)
Siden er blevet set 196.791 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1207916-02-2018 17:49:19 Henning von d'Ofpond
Formålet med at lægge gaflerne a'la reine ...er nu ikke pga pral - men en gammel Louis Seize tradition, for at flæsemanchetterne ikke skal hænge i .... Forøvrigt enig med Helge Jakobsen om dessert ...gaffel og ske. BTW eneste gaffel, der må -og skal- ligge til højre erhummergaflen.
1193615-10-2017 18:08:44 jytte vilhelmsen
flot og korrekt borddækning
1193013-10-2017 13:24:50 Helge Jakobsen
Korrekt borddækning udspringer i hvad der er flot og praktisk, - - - derfor: Jeg er fuldstændig enig, bort set fra en enkel ting. Jeg lægger dessert gaffel og ske omvendt, da jeg mener, man benytter venstre hånd til at putte maden i munden med, ligesom når man spiser med kniv og gaffel, derfor vil jeg lægge skeen til venstre- og gaflen til højre hånd. ( se kommentar fra 18 august)
1192913-10-2017 11:35:39 Camilla
Dækker man op med vinglas til børn også?
1179818-08-2017 09:34:58 Helge Jakobsen
Flot og i mine øjne korrekt borddækning. Dog en lille ting ville jeg ændre. Kage/dessert-ske og gaffel ville jeg lægge modsat. Desserten/kagen bearbejdes med gaflen i højre hånd og stykket vippes over på skeen, som man har i venstrehånd, præsis som man benytter kniv og gaffel ved spisning. Derfor ville jeg lægge dessertskeen med skaftet pegende mod venstre og gaflen's skaft mod højre.
1081329-01-2017 13:00:23 Karl Erik Rex Ellegaard
Var til en meget fin middag i fredags. Blandt bestikket var en "miniudgave" af en kageske. Ingen af gæsterne fandt ud af hvad og hvornår den skulle tages i brug. Kan I fortælle det?
1080027-01-2017 14:01:46 Nicolas kobrossi
meget fint
953924-10-2015 10:33:14 Kristina
Nogen der kan fortælle mig hvilket mærke tallerkenen på billedet er?
954013-05-2015 20:35:09 festABC
Smørebræt og brødtallerken, har samme funktion og placering - til venstre.
954113-05-2015 19:46:28 lisbet böcher
Placeres smørebrættet, når der dækked til frokost, til venstre for tallerknen?.
954209-03-2015 22:00:56 festABC
et lille "sanghæfte" kan lægges enten på tallerkenen eller på brødtallerkenen til venstre.
954309-03-2015 20:33:16 Eva Syberg
Hvor skal et lille "sanghæfte" ligge ? på højre eller venstre side af tallerkenen ???
954412-01-2015 17:02:53 festABC
Kaffe før maden? - det er en misforståelse - server en let cocktail eller et glas "brus" før maden, men ikke ved spisebordet. Efter maden ryddes spisebordet og kaffen kan serveres her eller i et tilstødende lokale. I nogle selskabslokaler kan man godt få en kaffekop med underkop øverst til venstre for spisetallerkenen, hvis opdækningen skal være meget afslappet, men det er ikke korrekt etikette.
954511-01-2015 21:20:38 Lotte
Hey Hvem kan hjælpe? Hvad er den korrekte "etikette" med hensyn til kaffekoppen. Er der forskel på om selskabet skal drikke kaffe før eller efter maden ?
954605-01-2013 20:06:53 Marie
Er enig i det synspunkt, at det duftende blomster på bordet kan være problematiske - de kan ødelægge enhver god middag for de rigtig mange mennesker, der lider af overfølsomhed og duftallergi. Anvend f.eks. roser (ikke- duftende sorter), tulipaner o.l.
954703-07-2012 10:20:31 ulla kampmann
Udmærket side, dog synes jeg, det er en uskik med blomster, der dufter meget til borddækning. de blomster, der er nævnt, dufter alle meget stærkt og ødelægger smagssansen. Desuden er vi mange mange, der ikke kan tåle dufte. Ligeledes synes jeg, der er mange kvinder, der bruger for meget parfume, det ødelægger også oplevelsen ved et godt måltid.
954828-02-2012 18:41:43 Anonym
FLOT FLOT FLOT
954912-11-2011 12:11:40 Henning Due
Meget klassisk dækning,smukt....

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her