afslørede i sit gennembrud som »Elektra« på Strøghus Teatret i 1977 et vulkansk format, som siden har haft mange udbrud.
Kirsten Olesen, 60 år (08-05-09), er en skuespiller med fornem følelsesmæssig spændvidde.
»Jeg er blevet syltet,« sagde Kirsten Olesen for halvandet år siden og hentydede til, at hun ikke syntes, hun fik de roller, hun fortjente på Det Kongelige Teater. Kort efter satte hun selv trumf på kritikken ved på Gladsaxe Ny Teater at demonstrere sine uformindskede kræfter i Lorcas »Blodbryllup«.
Noget tyder heldigvis på, at Kirsten Olesens befriende og velplacerede teaterprotest siden er blevet hørt. Næste sæson byder blandt andet på en stor hovedrolle i »Alverdens rigdomme« af Eugene O’Neill, en dramatiker, som hun tidligere har tolket fornemt i »Sorg klæder Elektra« og senest »Sælsomt mellemspil«, der gav hende en Reumert.
Hun skulle egentlig have været lærer, men gik til optagelsesprøve på Odense Teaters elevskole. Efter uddannelsen i 1971 var hun medlem af teatergruppen Banden, men flyttede siden til København. Og kort efter demonstrerede hun en folkelig gennemslagskraft som den snusfornuftige tjenestepige Agnes fra »Matador«. Kirsten Olesens ægte og bramfri spil fik afgørende betydning for figurens videre udviklingshistorie.
Det Kongelige Teater har hun været forbløffende loyal mod siden 1979. Her – og kun lejlighedsvist på andre scener – har hun fyldt et væld af kvindeskikkelser: Dina, Rosalinde, Medea (også i Lars von Triers TV-udgave), Frk. Julie, Masja i »Tre søstre«, og et væld af større og mindre roller i stort set hele repertoiret. Fra Barker til Norén. Fra Tjekhov til Kushner.
Hun er – naturligvis – hædret med stort set alle de priser, som kan regne ned over en skuespiller. Fra Henkel-prisen over Teaterpokalen til en Æresreumert ved uddelingen sidste år.
Filmen har mest gjort brug af en »hverdagslig« Kirsten Olesen, men hun kan bryste sig af Bodil-priser for »Honning måne« allerede i 1979, siden Robert-priser for både »Elise« og »Springflod«.
Og så har Dronningen tillige gjort hende til Kommandør af Dannebrogsordenen. Noget kunne tyde på, at også Det Kongelige Teater er ved at genopdage et af sine største aktiver. Det er der også al mulig grund til at ønske til lykke med.