Brudgommens tale for bruden

Det er vanskeligt at sige, hvilken dag der er den lykkeligste i en mands liv. Men jeg vil have lov til at fremhæve, at jeg ikke mindes nogensinde at have følt mig så glad som netop i dag, hvor jeg har giftet mig med verdens sødeste pige. Det er svært i en sådan situation at finde ud af, hvilket ben man skal stå på. Al tænkelig lykke synes at være betimet en, og ens hoved svirrer med tanker og planer om alle tænkelige fremtidsdrømme.
Jeg mindes tydeligt den første aften, hvor Jane og jeg traf hinanden. Det var ikke nogen videre festlig anledning. Vi havde begge indfundet os for at overvære et foredrag og en efterfølgende debat, som vi også begge tog aktiv del i, og hvor vi iøvrigt havde forskellige standpunkter. Dette tog vi igen som udgangspunkt for en fortsat diskussion, og så var kontakten ganske enkelt etableret.
I den følgende tid sås vi en del; men det var først hen ad vejen, at det egentlig gik op for os, at her var vi stødt på andet og mere end almindelig sympati.
Da det efterhånden var kommet dertil, at det ligefrem var påfaldende, så ofte vi så hinanden, forlangte Jane udtrykkeligt, at vi bare skulle være venner. Men da jeg søgte at respektere dette hendes ønske, var det helt tydeligt, at hun blev ret krænket!
Det efterfølgende er lutter lykke.
Forlovelsestiden har været meget kort. I en inflationstid har vi villet tage det hensyn til familierne at få den dyre bryllupsfest overstået, inden priserne steg yderligere! Men medvirkende årsag til den korte forlovelsesperiode har utvivlsomt også været, at ingen har villet forsøge at snakke os fra vore planer om at indtræde i den hellige ægtestand. Normalt er der jo folk, som presser på og andre, som fraråder. De sidstnævnte har imidlertid hverken Jane eller jeg selv mødt. Da vi heller ikke selv kunne finde på nogen fornuftig undskyldning til at trække sagen i langdrag, fastsatte vi en dato og inviterede vore afholdte familiemedlemmer til at være sammen med os netop i dag.
Må jeg have lov til at sige dig Jane, at du i hele den tid, vi har kendt hinanden, har været stærkt medvirkende til at ændre mig på adskillige punkter. Jeg har fået ligesom betydelig mere plan ind i hele min tilværelse, efter at jeg så et højere formål med den. Du har samtidig medvirket væsentligt til at give mig en selvtillid, som uden at være overdreven er en meget positiv ballast for mig. Jeg var jo, det skal ingen hemmelighed være, ikke den eneste mand, som var interesseret i at hjemføre dig som hustru. Dit valg af mig tyder både på kløgt og en forfinet smag! Ikke mindst det vil jeg gerne have lov til at sige dig tak for i dag.
Det er vist alminåeligt, at brudgommen i en lille tale som denne lover sin livsledsagerske en lang række ting, som skal fremstille han som noget nær den ideelle ægtemand. Ikke mindst hans svigerforældre plejer at sætte pris på noget sådant. Det vil jeg i store træk lade være med. Dels ligger det vel i selve sagens natur, at man forsøger at gøre sit allerbedste, og det behøver altså ikke at blive specielt fremhævet, dels er det altid sværere på et senere tidspunkt at trække sig tilbage fra nogle af løfteme, når de er afgivet i fuld offentlighed! Ja, man ved jo aldrig, hvordan det kan gå!
Det vil måske ovenikøbet være mest korrekt af mig i dag at gå i lige den modsatte retning og understrege, hvad jeg i hvert fald ikke agter at gøre. Det er ikke ting, der vil komme overraskende for Jane, for hun har jo allerede lært mig godt at kende. Men over for vore gæster kan jeg godt understrege, at jeg ikke agter at blande mig i hverken husholdning eller rengøringsarbejde. Det vil jeg trygt overlade til eksperten! Nyttige beskæftigelser så som at gå tur med hunden, påse at regninger bliver betalt til tiden, samt aflæggelse af pligtbesøg hos ældre grene af familien vil jeg også galant overlade til min kone, hvis blide og søde væsen gør hende langt mere kvalificeret til sådant arbejde end mig. Jeg har et eller andet sted læst, at en virkelig gentleman er ham, der galant holder hoveddøren for sin kone, mens hun slæber indkøbsposerne fra supermarkedet hjem. Her synes jeg virkelig, der er noget at leve op til!
Alt i alt Jane, kan du altså se frem til en tilværelse, hvor jeg på ingen måde vil lægge dit naturlige initiativ nogensomhelst hindringcr i vejen. Tværtimod skal du få lov til at udfolde det i rigt mål. Hvis Vorherre skulle skænke os børn, vil jeg også med den bedste samvittighed af verden overlade deres pleje og opdragelse til dig. Men alt med måde. Som bekendt er det skidt at opdrage sine børn så godt at de senere i livet uophørligt retter deres forældre.
Ja, kære Jane. Den gode gamle filosof Schopenhauer har udtalt, at skæbnen blander kortene, og vi spiller. Det er der vist meget sandt i. Nu er det vor tur til at spille, og jeg tror, at både du og jeg er enige om, at kortene, som vi har fået, er ganske udmærkede. Det er nu kun et spørgsmål om at spille rigtigt med dem.
Jeg byder dig velkommen som den bedste hustru, jeg kunne ønske mig, og jeg beder alle tilstecleværende om at rejse sig og sammen med mig udbringe et trefoldigt leve for Jane!