Fars tale til sin datters konfirmation

Kære Jane,
For din mor og mig er det næsten ikke til at forstå, at vor store pige omsider er blevet så voksen, at vi i dag må holde konfirmation, Vi siger det ikke uden vemod, for vi er egoistiske nok til at frygte den dag, hvor du flyver af reden. Vi har begge vænnet os til, at du hører til her i hjemmet som et naturligt midtpunkt, og alligevel ved vi udmærket, at for hver dag, der går, er den tid rykket nærmere, hvor du skal til at begynde dit eget liv.
Det er en udvikling, som vi alle har været igennem, og det er jo også den, man lærer af.
Det er både mors og mit store håb, at du vil være så fornuftig at forstå, at du kommer hurtigere og nemmere frem her i tilværelsen, hvis du opøver evnen til at lære af andre. Det er jo sådan set også naturens mening med generationerne. De kommende skal lære af forrige, således at den samlede sum af viden og erfaring hele tiden øges. På denne måde vil de unge blive i stand til at nyde godt af vore gode erfaringer og passe på ikke at begå de samme fejltagelser, som vi begik i sin tid. Med andre ord er det på denne måde muligt at start et godt stykke længere fremme. end vi andre gjorde.
Jeg kunne naturligvis bruge timer på at gennemgå de lyse minder vi har om dig fra den allerførste dag, hvor du holdt dit indtog i familien. Men det ville føre for vidt. Lad mig i stedet fremhæve blot en enkelt episode, da mor gennem længere tid lå på sygehuset. Her afslørede du evner og kræfter, som jeg slet ikke havde vidst eksisterede hos dig.
Dette som sagt blot et eksempel blandt mange. Jeg kan roligt sige, at vi altid har været virkelig glade for dig, og at vi efter bedste evne har søgt at give dig en god barndom. Sådan håber vi også, at du se føler, og at du senere hen vil tænke tilbage herpå med virkelig glæde.
For fremtiden ønsker vi dig alt godt, og vi håber, at vi, uanset hvordan det måtte gå dig, altid må være værdige til at have din fortrolighed. Det er en enorm ballast her i tilværelsen at have nogle, som man kan tale frit ud med om problemerne.
Må jeg bede alle de nærværende om sammen med mig at løfte glasset og råbe et leve for Jane og hendes kommende, forhåbentlig gode og lykkelige tilværelse.