Kære Ida, Ida Josefine, Idamus, Ih do ær jo så fin, blobbe,
bløbber, fine, musse, skat, skattepige skatbazz, snaske, snullerduller,
snuskeduske, snuttegøj, snøller.
Kært barn har mange navne, og du er i sandhed kær, og du VAR
utrolig kær, da du var helt lille. Du var så kær og så fin at pigerne i
børnehaven brugte dig som dukke. OG DU NØD DET!
Jeg husker en speciel episode, hvor du var med på drengenes
skole. Du var ca. 1 år gammel, du havde i hvert fald ikke lært at snakke endnu,
du kunne kun ét ord: HAVREGRØD.
Der var især én af mødrene som var vildt betaget af
dig. Og hun prøvede at få dig til at
sige Mor. Du kiggede tomt på hende, så ville hun havde dig til at sige Far. Du
kiggede tomt på hende. Kan du sige Havregrød?
”HAVREDRØD”!
Og hun var fuldstændig solgt. Hun sagde: ”lov mig at du
aldrig bliver ældre”.
Det er jo et løfte, der er meget svært at give, desværre vil
du måske mene, for du har virkelig haft det som blommen i et æg, eller som smørklatten
i, ja, netop: Havregrøden.
Men nu står du på tærsklen af voksenlivet, og du har
allerede fået en forsmag på, at livet er ikke lutter lagkage. Og apropos smag,
så har du nogle veludviklede smagsløg. Du er ”sovsemesteren” på Nykøbingvej, og
du har bragt røræg til et højere niveau, ved at tilføje en hemmelig ingrediens.
Du ved at smagsløgene kan registrere 5 smage: Surt, salt,
bittert, sødt og umami, som kan oversættes med ”velsmag”, det der giver retten
fylde og tyngde.
En ret skal helst indeholde en god kombination af det hele,
for at blive vellykket, og sådan er det faktisk også med livet, der skal helst
være en god balance mellem det søde, det sure, det bitre, det salte og umami
for ikke at vælte.
Du har til overflod oplevet det søde i livet, og nu har du
også fået lov at smage det sure og det bitre.
For det er ingen hemmelighed, at du har haft det svært i din
nye skole. Du er blevet valgt fra af pigegruppen. Og det er surt! Og
selvfølgelig helt uforståeligt, især for dine forældre, at nogen vælger dig
fra.
Men du har en Mor, som elsker dig. Du har en Far, som elsker
dig, og du har nogle søskende som (tolererer)elsker dig. Og du har resten af
din familie og venner, som er samlet her i dag, har valgt dig til og elsker
dig. Og du har også rigtig gode veninder fra din gamle skole, som vælger dig
til, og som også gerne vil være med i dag.
Det er kærlighed, Josefine. Det er UMAMI, det er dybden,
fylden, velsmagen i livet, som forhindrer, at du vælter.
Kærlighed er i dine salte tårer, både når du græder af
glæde, men også når du græder af sorg, for sorg er den hjemløse kærlighed.
Kærlighed kan være bitter, når drengen, du er forelsket i,
vælger hende den grimme, ucharmerende fra parallelklassen. Og kærligheden kan
være sød, når fjolset langt om længe får øjnene op for dig.
Kærligheden fjerner ikke det bitre eller sure her i livet.
Kærligheden dæmper det bitre og mildner det sure.
Nå, nok om mad og opskrifter………….
Som jeg sagde før, du står på tærsklen til voksenlivet, og
voksenlivet indebærer mange valg. Både svære og lette: hvilken kjole skal jeg
tage på i aften, (det er et af de helt svære), skal mit hår sættes op eller
hænge løst, også et temmelig svært valg.
Men foruden de mange valg, du kommer til at stå overfor, har
du også en vigtig opgave, ja jeg vil næsten sige: EN LIVSOPGAVE, for den kan
godt komme til at vare en god del af livet, nemlig: HVEM ER JEG?
Her har du måske en større udfordring end andre. Du har, som
vi har hørt, et helt arsenal af navne, som hver især giver dig en identitet.
Måske er det forvirrende for dig, måske finder du det egentlig meget praktisk.
Jeg ved det ikke.
Du har prøvet dig selv af i mange sammenhænge:
Skal jeg være ridepige?
Skal jeg være cirkusprinsesse?
Skal jeg være skuespiller?
Skal jeg vælge en kampsport?
Du har ikke fundet lige det, der er dig. Men noget, jeg ved
du i hvert fald er meget glad for, er Hayao Miazaki´verden. Den japanske
tegnefilmkunstner som har lavet bl.a. Porco Rosso, Min nabo Totoro, Kiki den
lille heks, og vores yndlingsfilm: Det levende slot. Jeg siger ”vores” for vi
har set den rigtig mange gange sammen, og jeg nyder at vandre i det univers med
dig, Josefine.
Her har du virkelig brug for din fantasi, når du skal
forholde dig til flyvende hekse og grise, et vandrende slot, en kat som er en
bus, mennesker som forvandles til dyr og tilbage igen.
Og med den fantasi og med de smagsløg, så er der ingen tvivl
for mig: Du skal blive ØLBRYGGER. Det er du ikke helt enig med mig i, men du
har jo lov til at blive klogere.
En ting du også elsker, er at bade. Du er en rigtig
vandhund, og når vi er på den årlige tur til Samsø, er du altid frisk på en
morgendukkert og en aftendukkert, og helst også et par gange eller tre i løbet
af dagen. Du er virkelig i dit es, når du boltrer dig i vandet.
Noget du også er meget glad for, er at have venner på besøg,
og helst mange, både piger og drenge. Du er meget social, og vil gerne være
sammen med andre, Og du synes at det er rigtig øv, hvis jeg kun giver tilladelse
til 1 eller 2 på besøg. Du er slet ikke glad for at sove alene.
Men når du ikke har besøg af vennerne, så har du heldigvis
Matilde, og hun vil altid gerne sove sammen med dig. Eller næsten altid, for
jeg har set, når hun en sjælden gang nægter dig adgang til sit værelse. Så står
du overfor en ny udfordring, for hvad stiller man op med sådan en afvisning.
Skal jeg true eller lokke? Skal jeg græde eller råbe? Ja, livet er fyldt med
udfordringer. Men hun synes jo du er sød, så hun er ikke svær at overtale.
Ja, du er en sød pige, blandt meget andet. Og det kan der jo
være fordele ved; som altså at få adgang til søsters værelse.
Men desværre er der ikke nogen jobs, hvor det kun kræves at man
er sød. Hvis der er, vil jeg i hvert fald ikke råde dig til at søge det.
At være sød indebærer som regel også, at man skal gøre noget
for andre; feks., Vil du være sød at række mig saltet, vil du være sød at gå ud
med skraldet, vil du være sød at hente min taske, osv.
At være sød, kan også indebære at du træder tilbage og lader
andre komme først.
Jeg kan huske at Asbjørn, din klasselærer, fortalte at I
havde stået en flok piger på skolebiblioteket og skulle vælge bøger. Der var en
bog, du gerne ville låne og det var der
også andre, der ville, så du fik den ikke. Og Asbjørn sagde til dig: ”Jeg ville
ønske at du havde lidt mere rundsave på albuerne”.
Det skal selvfølgelig ikke forstås på den måde, at du i et
og alt kun tænker på dine egne behov og maser andre i jagten på at få dem
opfyldt, men at når du virkelig ønsker noget, også er klar til at stå ved dine
ønsker og kæmpe for dem. Naturligvis i respekt for dine medmennesker.
Jeg kunne godt tænke mig, at se lidt mere fandenivoldskhed,
at du slog i bordet, men selvfølgelig ikke overfor mig.
Du har også en filosofisk side. Engang spurgte du mig : Far,
hvorfor er du altid så fjollet? Det havde jeg ikke noget klart svar på, men så
sagde du helt alvorligt: Det er nok fordi, du ikke har lært at være voksen endnu.
Eller for nylig da du lukker luft ud, i bilen, en RIGTIG
vitaminholdig en af slagsen, og med tårer i øjnene og svære åndedrætsproblemer
konstaterer jeg, at det er dog utrolig, at så sød en pige kan indeholde så
giftige gasser. Hvortil du siger: Far, du er tvunget til at holde af mig!
Og det har du så evigt ret i. Uanset hvad vores børn gør,
eller hvordan de opfører sig, så vil vi altid holde af dem. Som forældre kan vi
ikke andet, og jeg vil elske dig til evig tid. Det løfte vil jeg give dig her i
dag.
Ni-foldigt HURRA.
Varm og kærlig hilsen, Din Far.
___________________________________