Så er den store dag endelig kommet.
DIN store dag. Og du har glædet dig rigtig meget.
For et år eller to siden, fulgte du med i andres konfirmationsforberedelse,
og i den forbindelse spurgte du mig:” Far, skal du holde tale til min
konfirmation?, og jeg sagde:” Det kan da godt være, at jeg gør det.”
”Ahhj, så må du altså ikke sige noget der er pinligt!
Nå, men så er talen ikke længere. Der er ikke mere at sige!
Det er nu ikke fordi du er specielt pinlig, eller har gjort
mange pinlige ting, men Matilde, der vil altid være noget, som DU synes er
pinligt.
Der vil altid være NOGEN, som synes, du er pinlig.
der vil altid være NOGEN, som synes, de ting du gør, er
forkerte.
Der vil altid være nogen, som er parate til at pege fingre
ad dig, uanset hvor ”upinlig”, du forsøger at opføre dig.
VÆN DIG TIL DET! Sådan er livet, OGSÅ!
KONFIRMATIONEN er et ritual. D.v.s at de ting, der er sket i
kirken i dag og festen her, tillægger vi en bestemt betydning.
Din præst, Johannes, har sikkert fortalt dig og dine
medkonfirmander, at konfirmationen betyder en bekræftelse på, at det, der blev
sagt ved dåben, det gælder stadig; at Gud står ved sit ord om at du er elsket,
som den, du er!
Men for mig er konfirmationen også noget andet. Det er også
en fest, hvor vi fejrer, at du starter rejsen fra barndom til voksen…. Ja
”voksendom” er der egentlig ikke noget, der hedder. Mærkeligt nok, egentlig.
Men, når man tænker nærmere over det, så er en dom jo noget,
man bliver pålagt. Noget man ikke kan blive fri for.
Og sådan er det med barndommen. Du har ikke selv valgt at
blive født, du er ikke født som ”en voksen”. Du skal altså selv VÆLGE at blive
voksen.
”Ahhhr, det er da noget sludder”, vil du måske sige.
”Selvfølgelig bliver man da voksen helt af sig selv!
Ja, man vokser selvfølgelig i højden, (og nogen af os i
drøjden) og vi bliver alle som én ældre, men rent mentalt; altså i hovedet, det
er noget du VÆLGER.
Der er nogen, der aldrig bliver rigtig voksne. PETER PAN er
nok det kendteste eksempel.
Men hvad vil det så sige at være voksen?
Det er der sikkert mange forskellige bud på. Men én ting,
jeg synes kendetegner, det at være voksen, det er at stå ved sig selv, stå ved
sine gerninger, og altså også de såkaldt pinlige.
Jeg tror, du vælger at blive voksen. Jeg tror du har anlæg
for at blive voksen.
Og hvorfor tror jeg så det? Ja, det vil jeg illustrere med
et eksempel fra din hverdag, og det er så nok her, du synes det bliver pinligt.
Lad os håbe, dine sko holder til, at du krummer tæer.
For nogle år siden var du i den periode (som jeg tror vi
alle har været i), hvor du havde svært ved at finde ud af det der med ”dit og
mit”. Og det er også rigtig svært.
Når det nu hedder ”min lomme”, og jeg tager noget slik fra
brugsens hylde og putter ned i ”MIN lomme”, så må det vel også hedde MIN slik?,
eller hedder det MIT slik? Nå, men i hvert fald må det tilhøre mig, når det nu
ligger i MIN lomme, eller hva´? Ja, det er bestemt ikke nemt at hitte rede i.
Men heldigvis havde du en flink og meget venlig inspektør,
som inviterede dig til en enetime på hans kontor, hvor han meget pædagogisk
forklarede, hvordan det hænger sammen med ”dit-og-mit”, og hvis man kommer til
at tage fejl af de to ting, så kan det føre til noget ”ikke-så-rart”.
Og du var rigtig glad for den enetime med den flinke
inspektør, for du havde lært noget nyt; du var blevet klogere. Så glad og fornøjet
forlader du kontoret og ude på gangen møder du din lærer, som du hilser på med
et friskt ”Hej Fru Lærer”.
Jeg hørte senere om episoden fra Fru Lærer og hun sagde:
Matilde hilste på mig, som om intet var hændt!
Først forstod jeg ikke rigtig, hvad hun mente med det, men
senere gik det op for mig, at hun jo syntes, du skulle SKAMME dig!
Men det gjorde du heldigvis ikke, og det er jeg glad for og
meget stolt af dig.
For at skamme sig betyder, at du ikke må være den du er!
Eller i det mindste fornægte sider af dig selv.
Og så er det jo svært at blive voksen, hvis ikke du må være
den du er, med ALT det, du er; både de gode og såkaldte dårlige sider.
For det er nu engang sådan Matilde, at når du bliver taget i
akten, med bukserne nede om hælene, så er det eneste, du kan sige: ”Ja, sådan
ser min røv altså ud!
At blive voksen kræver som regel nogle pejlemærker, nogle
forbilleder.
En af dine store forbilleder er RITA. Hun er rigtig sej,
synes du.
For dem som ikke kender Rita, så er det en lærer i en
tv-serie, som blev sendt på TV2 for 1½ - 2 år siden.
Rita er nok ikke det, man vil kalde ”det ideelle
forbillede”.
Hun ryger som en skorsten, hun pimper konstant rødvin og den
eneste motion, hun får, er lidt ”sengegymnastik” med skolens inspektør.
Men hun har også modet til at stå ved sig selv.
Hun tager børnene alvorligt, hun giver sig tid til at lytte
til dem, hun tager dem i forsvar, hvis det er nødvendigt og hun taler til dem i
et sprog, de kan forstå.
Rita har en høj stjerne blandt børnene på skolen. Så måske
er hun ikke så ringe et forbillede endda.
Du har også en høj stjerne blandt børnene, som du er
hjælpetræner for til gymnastik.
Og især hos din lillesøster, har du en meget høj stjerne.
Du har altid taget dig meget af hende, stort set fra hun
blev født. I har altid leget meget sammen, både derhjemme og i børnehaven.
Dig og dine veninder legede dukke med Josefine. Josefine var
dukken og hun nød den megen opmærksomhed.
En dag er du og Josefine kommet lidt tidligere end de andre
børn og I er begyndt at lege inde på stuen. Da de andre børn kommer ind på
stuen, råber de ”Der er Josefine!”, og løber hen mod hende, men du stiller dig
op med armene spredt ud foran Josefine, og råber ”Nej, jeg havde hende først!”
Nå, ikke flere pinligheder.
Jeg er ikke i tvivl om, at du har vilje og evne til at vælge at blive voksen,
og specielt når man tænker på den utrolige mentale udvikling, du allerede har
gennemgået på 13 (snart 14) år.
Da du var helt lille, kunne du blive panisk og skrige i
vilden sky, bare en flue bevægede sig i din nærhed, eller en fugl fløj over din
hoved. Ja, du var stort set bange for alt, der bevægede sig, og jeg tænkte:
”Nej, nej, nej. Hvad skal der dog blive af den lille pivskid!
Og 10-11 år senere sidder du på en fuldvoksen hest og kører
med klatten, du styrer for vildt. Hva´ skete der lige der?
Kort sagt! Du er moden, du er morsom, du er madglad, du er
mangelfuld.
DU ER MATILDE.
Og jeg sender dig hermed trygt ud på rejsen til DE VOKSNES LAND.
HURRA FOR MATILDE !
KÆRLIGST, DIN FAR.
___________________________________