Mands tale til sin forlovede
Kære venner,
Et gammelt ord siger: lykkelig er den mand, som har en god hustru. Hans dages tal skal blive dobbelt. - Jeg foler mig helt sikker på, at disse ord også er ment med henblik på mig, for bedre ledsagerske gennem livets vildnis end min dejlige Maria, som sidder her ved min side, kan ikke tænkes,
Vi har valgt i dag at samle en lille kreds af virkelig gode venner omkring os, fordi vi føler os overbeviste om, at I sammen med os deler glæden over det, der nu er sket, Det kan godt være, at det efterhånden er blevet ret så almindeligt, at forlovelser ikke længere fejres, knap nok bemærkes. På det felt er vi - heldigvis - dejlig gammeldags. Både for vor egen skyld og for vore nærmestes - synes vi, at det er helt på sin plads at markere, at nu er den store beslutning taget.
Det ville være fristende i dag at afgive store løfter for fremtiden. Jeg skal dog nøje vogte mig for at udpensle, hvilken ideel partner jeg vil blive. I stedet skal jeg - nærmest til beroligelse for mine kommende svigerforældre nøjes med at fastslå, at jeg skal yde mit bedste i enhver situation. Det behøver jeg ikke at forsikre Maria om. Hun ved allerede, at sådan er min indstilling,
Det er derfor ikke under indflydelse af øjeblikkets opstemthed, når jeg fastslår med virkelig sikkerhed, at denne forbindelse vil holde og udvikle sig på bedste måde. Det er jo simpelthen sådan, at det vidunderligste selskab for en intilligent mand er en begavet kvinde - naturligvis uncler forudsætning af, at hun tillige er køn!
Det er lidt vanskeligt at klarlægge. hvornår det hele egentlig begyndte. Vi har. som det er blevet fremhævet, kendt hinanden gennem længere tid. Men jeg tager det for et godt tegn, at forbinclelsen på den måde har fået lov til at modnes.
Flere har benyttet denne anledning til at sige pæne ting til og om os. Det gælder min kommende svigerfar, mine egne forældre og vor forlover Arne. Jeg vil gerne takke jer allesammen for disse gode ønsker og føje endnu et til: nemlig, at vi også i mange år fremover må have den lykke og glæde, som det er at være sammen med virkelige venner.
Men i dag går tankerne - naturligvis - fortrinsvis mod Maria, og jeg vil bede jer om sammen med mig at hæve jeres glas og skåle med verdens sødeste pige!
Brugernes vurdering
4,4
(
16
stemmer)
Siden er blevet set 14.759 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.