Logo

Mors tale ved dåbsfest

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Det skal slet ikke være nogen hemmelighed, at jeg måtte knibe en tåre et par gange, da vi i formiddags holdt Maria over dåben. Sandt at sige hørte jeg ikke så meget efter, hvad præsten sagde; men det skal nu nok have været fornuftige ting altsammen. Jeg var mere optaget af selve det stemningsfulde og - naturligvis - af, om Maria nu opførte sig godt til lejligheden. Det sidste lykkedes jo ikke helt; men hun er nu nok hverken den første eller den sidste, som har sat i et skrål ved mødet med det våde element. For fuldstændighedeos skyld kan det siges, at hendes far heller aldrig har kunnet forlige sig med det kolde vand!
I har allesammen været vældig søde ved os i dag - ja, også i dag må jeg hellere tilføje. Det har, som flere af jer fremhævede, selvfølgelig været en tid med visse problemer, vi skulle igennem. Det gælder også for barnets mor. Men når man så står på en dag som denne og sammenligner indsatsen med resultatet, så er det helt klart at det mange gange har været ulejligheden værd.
Ingen vil vel være i tvivl om, at vi er umådelig glade for vores lille pige, og at vi er indstillet på at gøre alt, hvad der står i vor magt for at skabe en rig og !ykkelig tilvære!se for hende.
For mig personlig har det været en vældig opmuntring at se, hvordan hele familien og vennekredsen - ja i visse tilfælde også helt fremmede mennesker - har taget del i det, som foregik og forestod. Det er en stor hjælp, især når man som jeg ikke har været gennem alt det tidligere og derfor til stadighed løber ind i nye problemer.
Ken har været mig en vældig støtte. Han har sørget for, at støvet i stuerne ikke længere er jævnt fordelt, men nu omhyggeligt fejet sammen i en krog, og hvis der på det porcelæn, I har benyttet i dag, var visse rande og pletter, så skyldes det ikke Kens skødesløshed men udelukkende hans ukendskab til, at koldt vand ikke altid skabe mirakler. Vigtigere end disse sørgmuntre resultater af nogle af han anstrengelser er imidlertid den kendsgerning, at han således har vist den gode vilje til at beskæftige sig med ting, som han måske tidligere har foragtet en smule. Jeg skal gøre mit bedste til, at han i tiden fremover kan berige sin ånd yderligere med sådanne opgaver. Endelig må det tilføjes, at han jo også har tjent lidt penge ind imellem, således at vi har kunnet holde sulten fra døren. Det er jo en fordel for enhver familie, især når man bliver flere.
Under mit ophold på klinikken mødte jeg også megen venlighed fra familie og venner. Da først det var kømmet så langt, var det hele også ligesom nemmere at komme igennem. Foruden en pragtfuld unge medbragte jeg fra klinikken et væld af gaver. Der var iøvrigt flere gengangere imellem. Det gør ikke noget. Så har vi et lille lager at dele ud af, når vi selv står i giverens situation!
Ja, der gik jo nogen tid efter brylluppet, før vi kom til barnedåb, faktisk over syv år. Det var såmænd ikke, fordi det manglede på tilskyndelser, heller ikke fra min svigermors side! - men der må have været et eller andet, som man havde glemt at fortælle Ken om, og som først gik op for ham, mens tiden løb! Nuvel, bedre sent end aldrig, og nu tager vi i hvert fald et længere pusterum!
Som mor har man i dag en mængde fordele, som ikke tidligere eksisterede. Skatteyderne sørger for, at der kommer venlige damer og pudrer de små bagi. De bliver kigget efter i alle ender og kanter, får billig forplejning og flere andre fordele. Det gør jo unægtelig det hele noget nemmere for de ellers overbebyrdede mødre.
Men bedst af alt er naturligvis en hjælpsom og forstående familie samt gode venner. På dette felt synes jeg jo nok, at jeg er særdeles heldig.
Ken og jeg har ikke på noget tidspunkt været uenige om, hvad den lille skulle hedde. Det havde Ken truffet bestemmelse om, allerede inden der var blot mindste antydning af hendes indtog i familien. Hun skulle hedde det samme som farmor. Ken har altid været praktisk anlagt, og det skyldes derfor fortrinsvis et helt utilsløre ønske om, at Maria til sin tid får hele samlingen af farmors navneprydede sølvtøj. Nu kan jeg ikke lide selve tanken, at man går og af den ene eller anden grund ser hen til andre menneskers død, så jeg vil derfor gerne sige rent ud til farmor, at hvis hun ønsker at skille sig af med sølvtøjet allerede nu, så er vi til at tale med!
Nå, men jeg håber, at den nærmeste fremtid vil forme sig godt og lykkeligt - med eller uden det ægte sølv. For øjeblikket synes alt jo at tegne sig udmærket, og med den gode vilje i behold skal det hele nok gå.
Derfor vil jeg også sige jer alle tak, fordi I kom til stede her i dag og bidrog til at skabe en uforglemmelig fest og en god kontakt for vor lille Marias kommende tilværelse. Jeg er ikke så god til at råbe hurra, så jeg beder jer derfor blot om at løfte glassene og sammen med mig smage på vinen. Tak allesammen!
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (25 stemmer)
Siden er blevet set 23.935 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her