Kære far,
morfar, farfar og svigerfar, ja kært barn har som bekendt mange navne –
tillykke med fødselsdagen.
Tiden flyver afsted og det er næsten uhyggeligt at tænke på med hvilken
svimlende fart vi har set de sidste år svinde bort.
Det er derfor også svært at fatte at du nu allerede er blevet 80 år.
Hvad er der
dog ikke sket med verdenen i de sidste 80 år, afgjort mere end nogen sinde før.
Og med din appetit på tilværelsen – ikke at man kan se det på dig – har du jo
oplevet ufattelig meget.
Når man
læser dine memoirer fra dengang du voksede op på Østerbro – sammen med nogle af
gutterne, som heldigvis også er repræsenteret her i dag – så er det utroligt,
at tænke på, hvordan I kunne klare jer og udvikle jer, som I gjorde. Jamen I
havde jo hverken internet, ipads eller så meget som et almindeligt tv.
Som man kan
se på fødselsdagsinvitationen, så var et fotografisk billede et nærmest helligt
øjeblik, hvor man klædte sig ud, og selv børn blev udrustet med pibe og stok.
Et selvportræt var noget ganske særligt og så langt fra de selfies, som vi
sprøjter ud i dag som et symbol på den masse- og overflodskultur, der ind i
mellem er ved kvæle os.
Apropos det
med at kvæle, så var faren dengang også langt mere sort og hvid. Du voksede op
med, at tysken var en fjende – siden hen blev det vist bolsjevikken. I dag ved
vi jo godt, at vores største fjende er os selv og ikke mindst vores kniv og
gaffel. Igen – ikke at man kan se det på dig, og det på trods af at du aldrig
har været tilhænger af de rene asketiske værdier.
Men du tog
fjendebilledet alvorlig, og gjorde en karriere i at stå vagt om freden. I
forsvaret voksede du op, og det kom til at præge dig. Du fandt venner, som du
har fulgtes med lige siden, nogen gange mere end andre, men de er her jo
stadig, hvilket jo også sige noget om din karakter.
Og du stod
også vagt for, at Bjørg og jeg fik en god opdragelse med en masse sunde
værdier. Du deltog aktivt i skolebestyrelser og havde stærke meninger om dette
og hint. Det har du for så vidt stadig – især når det vedrører vores modersmål.
Vé den DR-journalist, som ikke kan finde ud af at tale korrekt. Det kan vist
stadig væk udløse en klage eller et læserbrev, hvis bølgerne går højt.
Sprog har
altid spillet en vigtig rolle for dig, og ud over dansk har du lært at mestre
både engelsk, tysk og fransk. Kærligheden og respekten for sprog har du helt
afgjort givet videre til Bjørg og mig, hvilket i høj grad har præget os. Men
sproget har også givet dig mulighed for at erobre verdenen og komme på
bølgelængde med dem uden for vore hjemmelige andedam.
Og bølgerne
har bragt dig langt væk. Ud over at have sejlet vores egne vande tyk og tyndt,
så har du både sejlet til Middelhavet, hvor du har sejlret rundt i flere
omgange – også i selskab med Bjørg og mig. Især Grækenlandsturen står højt i
min erindring, men du har også været i Caribien i flere omgange. Sidst var det
i selvskab med mor og Ego, hvor vi havde nogle uforglemmelige oplevelser. Her
tænker jeg især på vores mange sundowner-passiarer, eller mødet med piraterne, som
viste sig at være hyggelige fiskere, eller snorkelturene blandt myriader af
fisk, rokker og havskildpadder i det krystalklare vand ved Tobago Kays.
Susan og
jeg håber, at du i mange år endnu vil have kræfter, lyst og tid til at kommer
over og sejle med os i det Sydfynske Øhav. Der er stadig masser af idylliske
ankervige og småhavne, som trænger til at blive opdaget af dig.
Men tid er
jo ellers ikke det, som du har mest af. Det er et ufatteligt aktivitetsniveau
du og mor fortsat har. Hvis I ikke er til det ene, så er I til det andet, og
venner og familie ser I stadig masser til – ikke sandt Bjørg?
Det må være
dejligt at have så mange sociale aktiviteter i en alder, hvor mange jævnaldrene
ellers klager over, at de føler sig meget alene.
Os i
Svendborg sætter altid stor pris på jeres besøg. Når I kommer, har vi jo
fornøjelsen af jeres sejskab i flere dage. Man siger jo, at fra børn skal man
høre sandheden, så det ville sikkert glæde jer at høre børnenes jubel og
glædesudbrud, når vi fortæller dem, at de skal passes af jer, hvis Susan og jeg
er væk nogle dage i embedes medfør. Man mærker også tydeligt på jeres interesse
for børnene, at I har lysten til at være sammen med dem. Og her tænker jeg ikke
alene på vores børn, men lige så meget på Lærke og Felix. I har sgu altid været
der for dem.
80 år er
rigtig mange år, og som søn eller datter er det dejligt at se, at ens far
stadig er sund, rask og skarpere end nogen sinde før. Jeg håber, at det må vare
ved mange år endnu, og at du gør, hvad du kan for at passe på godt på dig selv.
Jeg har
mange historier om dig, som jeg kunne tale om i timevis, hvis jeg ellers bare
fik lov. Men jeg tror, at jeg vil nøjes med at takke dig. Takke dig fordi du
lærte mig at sejle, takke dig for din tålmodighed, takke dig for dit sikre
anker, som du altid var/er og takke dig fordi du lige præcis er den, som du er.
Så tak for alt indtil videre, jeg elsker dig og håber, at festen i dag kun er
en enkelt af en række lignende hygge-sammenkomster, efterhånden som vi passerer
de runde tal.
Men lad os nu tage én ting ad gangen. Lad os i fulde drag nyde denne fest og
gøre det i ønsket om at du må få rigtig mange og lykkebringende år endnu.