Tale til damerne

Alle fester

Jeg har mange gange misundt gartneren, for han er aldrig i bekneb for at sige noget kønt til damerne.
Min Rose – min lilje – min levkøj - min forglem mig ej – mit livs blomst og alt det der...
Hvor langt sværere må det ikke være for fiskehandleren.....!
Hvis man vil være særlig elegant bør man sammenligne kvinder med noget af det bedste mænd ka’ li’......med cigaren........!
Nogle kan bedst li’ de tynde med tyndt mundstykke – andre kan bedre lide den buttede med mavebælte og den slags ekstravagance.
Jeg for mit vedkommende foretrækker pibe.. skidt med udseendet....bare der er ild!
Man kan sige meget om og til damerne....men
Jeg må nok sige, at Adam i tidernes morgen gjorde noget som damerne i dag skal være glade for.
For i tidernes morgen gik Adam i Paradis og havde det godt, han gik og snakkede med dyrene – aber - giraffer – grise o.s.v., men han kedede sig alligevel ikke, og hen under aften da han blev træt lagde han sig til, at sove. Under sin søvn, var det, at han tabte sit ribben, hvoraf den første kvinde blev skabt..!
Sikken en fest der blev i Paradis – alle dyrene strømmede til fra nær og fjern med gaver til Eva... og alle de dyder hun fik fra hvert et dyr... finder man hos kvinden i dag...!
Fra musvitten fik hun lystighed – og fra en lærke fik hun stemmelyrik – og af en peberfugl fik hun kanel – og stædigheden, mine herrer..... fik hun såmænd af en kamel.
Der kom også en flok papegøjer til Eva.... med fagter og snak og mimik, med hvisken og tisken og taleflom, og derved fik hun et godt mundlæ’r for evigt.
Af en kat fik hun kælenskab, og så faldt det jo ikke svært, at lære at kradse.
Et kælent blik fik Eva af en ko, og blinket på skråt fik hun af Amor den strik.
Fluen gav hende lidt næsvished, og taljen selvfølgelig af hvepsen.
Af myggen lærte hun sværmeriet, foruden et trick med et stik...!
Blidheden kom fra duen – pr. brev - og af den listige ræv fik hun snuheden.
Hunden gav tro – og slangen falskhed.
Gad vide hvem af de to der gav mest.....
Nysgerrigheden fik hun af aberne og ålen gav hende smidigheden.
Som påskud fik hun leveret svaghed – og af alting blev hun – dog ikke genert.
Til sidst kom Elisabeth Arden ind med skønhed og duftevand.
Din vellugt der fylder det drømmesind, blev fra Frankrig bragt i en spand.
Belæsset med gaver drog Eva ud og slægten voksede sig stor.
Mine Damer – som her er tilstede i aften – I kvindernes yngste skud – hvor der stadigvæk lidt rester af dyderne bor – pas på dem – værn om de dyder som i har fået, og gør i det ikke, så kræver vi mænd, at få vort ribben igen....!
Mine Herrer, lad os håbe at de passer på dem, for vi kan jo ikke undvære dem..!
Damerne er blevet sammenlignet med de mest strålende ting – stjernen f. eks.....ikke fordi man finder afstanden passende, men fordi man glæder sig over deres skønhed – og fordi de blinker om natten.
Jeg synes de skal forstå, at vi holder af dem – disse yndige Eva’er – og derfor mine brødre, lad os rejse os og udbringe en skål og et leve for vore damer.