Tale til guldbrudepar

Kære guldbrudepar!
Hvilken højtidsdag vi omsider er nået frem til! Et guldbryllup er virkelig en begivenhed, som fortjener opmærhomhed, og den kan I da heller ikke klage på.
Det er helt naturligt, at det er familien, som dominerer ved en fest som denne. Skønt vennekredsen gennem årene har været meget stor, er mange jo desværre faldet bort; mens familien er blevet stadig forøget. Børn, børnebørn og sågar oldebørn er rigt repræsenteret ved denne jeres store fest.
Det har været et meget bevæget halvt århundrede, I har gennemlevet sammen. Både i stort og småt. Udadtil i verden er der sket store omvæltninger. Nye tider har holdt deres indtog. Uendelig meget er blevet forandret. Men også indadtil, i jeres eget liv har det været år, der har været fyldt med skiftende og spændende indhold. Og der har været tale om både glædens og sorgens dage.
Det er blevet sagt, at for mange gamle mennesker flyver dagene af sted, mens tiden falder dem lang. Det har, så vidt vi kan se, aldrig været jeres problem. I hvert fald ikke, at tiden synes lang. l har ganske som dengang I var noget yngre et væld af sunde interesser, der optager jer levende. Derfor er I heller ikke faldet nogen til byrde. At være sammen med jer er stadig den samme gode, indholdsrige oplevelse, som det altid har været. Det kan desværre ikke siges om alle mennesker, der er nået godt ind i de voksnes rækker.
Der findes folk, som altid taIer om at slå tiden ihjel. De er jo i grunden også en slags mordere, fordi de udrydder noget værdifuldt i stedet for at bruge det. Men som sagt gælder dette heldigvis ikke for jeres vedkommende.
I kan også glæde jer over at være sunde og raske. Det skyldes på ingen måde, at I har skånet jer selv. Det har I aldrig. Men I må alligevel have anvendt kræfterne på en fornuftig facon og efterlevet en bestemt og sund rytme.
Når man tænker tilbage på så mange år, som der her er tale om for jeres ægteskabs vedkommende, kan det være vanskeligt at fastholde, hvad der egentlig var det mest værdifulde i tilværelsen. Men jeg vil gætte på, at for jeres liv har den storste oplevelse nok været, at i altid i samdrægtighed og indbyrdes respekt har kunnet vise os andre, hvordan et godt ægteskab skulle føres. De fleste af de i dag tilstedeværende har kun oplevet jer i en del, oftest en mindre del af jeres ægteskab. Men sådan som man kender jer fra de senere år, sådan har I altid forstået at leve. Jeres tilværelse har været præget af stor kærlighed og samtidig respekt for hinanden, af stor interesse for andres ve og vel, og af en levende optagethed af det, der rørte sig i tiden.
Man kan st!lle det spørgsmål, om I er nået langt i tilværelsen. Hertil må vi sige, at I ikke hører til de lag, der ser det som noget afgørende at høste offentlig anerkendelse. De ordener, som I har samlet gennem jeres tilværelse, er af mere praktisk tilsnit. I har således altid forstået at svare enhver sit. lkke at skylde nogen noget. Det har været en slags rød tråd i hele jeres liv. Men måske kostede al dennn solide livsførelse også en så stor indsats og dermed så megen tid at I har måttet undvære oplevelser, som Il gerne ville have deltaget i.
Især vel på det uddannelsesmæssige område. Men det var ikke så ligetil på jeres tid, og i stedet har I drevet det næsten som en hobby at sørge for, at jeres efterkommere, i første række bømene, er blevet sat virkelig godt i vej. Alle jeres fire børn har udfyldt store og krævende stillinger, på meget forskellige felter. Dette må have været en umådelig tilfredsstillelse for jer.
I de allerseneste tider har I ændret livsvanerne lidt. Middagssøvnen er blevet en fast del af tilværelsen, og græsplænen bliver måske slået med lidt længere mellemrum end tidligere. Men det er udelukkende på sådanne små og uvæsentlige ting, at man fomemmer, at I er blevet ældre. Når vi som her er samlet med jer i et festligt lag, spores ingen udmattelse eller træthed hos jer. Tværtimod. Men summen af glæde og tilfredshed er også stadig så stor, at den kun kan virke ansporende på jer.
Livet skal gå videre, og det skal helst gå videre på en god måde. Det håber vi, at det også vil for jeres vedkommende. I har virkelig om nogle - fortjent at få endnu mange gode år sammen. Når den dag måtte komme - det ske sent - hvor vi ikke længere har jer i vor midte, vil det betyde et meget stort savn. Uden at ville være det har I altid været familiens midtpunkt, en slags rådgivnings- og klagecentral, til tider også et finansieringsinstitut, en skole for gode manerer samt et forlystelsessted, hvor man altid har moret sig kongeligt.
Derfor må I love os, at I vil holde ud mange år endnu. Ellers ville vi ganske enkelt blive skuffet over jer, og det har vi endnu ikke haft grund til at være.
Må jeg derfor bede alle tilstedeværende om at rejse sig og give vort guldbrudepar et meget kraftigt leve med på vejen!