Logo

Tale ved sølvbryllup

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Kære sølvbrudepar!
Tidligere var det noget nær en selvfølgelighed, at et ægteskab varede tiden ud, og det gav naturligvis en lang række sølvbryllupper. Nu om dage er forholdene jo på mange områder anderledes, og det gælder ikke mindst det ægteskabelige. I dag er dette at kunne se tilbage på 25 års uafbrudt ægteskab lige ved at være noget af en sensation! Da jeg fornylig fortalte en af mine meget unge bekendte, at jeg snart skulle til fest for et par, der havde holdt ud sammen i et kvart århundrede, spurgte han nærmest deltagende: »Hvordan ta'r de det?«
Nå, jeg kunne berolige vedkommende med, at I tager det ovenud pænt og velfornøjet, og hvorfor skulle I ikke også det? For os, der har haft lejlighed til at følge jer på jeres vej gennem ægteskabet, har der ovenud tit været anledning til ligefrem at føle misundelse. I har naturligvis haft den portion modgang, som livet næsten altid bringe med sig; men jeg tror at kunne sige, at l jeres tilfælde har de lyse dage været langt de overvejende, og det er jo det, der er det vigtigste.
Når mennesker tidligere fejrede deres første 25 år sammen, var de ofte blevet gamle. Man kunne se og høre det på dem. l vore dage er der også forskel på dette punkt. Et moderne sølvbrudepar ligner måske ikke just et par, der netop har truffet hinanden i ungdomsklubben; men i mange tilfælde er det nu ikke langt fra at være det indtryk, man kunne få!
Men naturligvis går tiden i forskellig takt med forskellige personer. Der er også dem, der hærges af ægteskabet, og dem, der ligefrem kan betragte det som en slags foryngelseskur. Mangt og meget afhænger naturligvis også af en selv. lntet gør hurtigere gammel end altid at lade den tanke foresvæve sig, at man hastigt bliver ældre. Det væsentlige er naturligvis også, at vi lever så rigtigt som muligt - ikke så længe som muligt.
For jeres vedkommende kan vi roligt fastslå, at I har fået en masse ud af tilværelsen, og det har l især fået, fordi I har levet den sammen. I har altid passet godt både til og på hinanden. På flere områder kan man godt sige, at jeres ægteskab har stået som et forbillede for os andre. Når l indbyrdes har haft så megen harmoni, som tilfældet er, skyldes det sikkert i stor grad, at I egentlig aldrig har haft tid til at bekymre jer så meget om egne forhold, fordi I har været travlt beskæftiget med at hjælpe og understøtte så mange andre, ikke blot jeres børn og børnebørn, men også mange af de venner, som gennem årene har samlet sig omkring jer.
I mange tilfælde kan man i et ægteshb pege på den mere tålmodige og på den mindre eftergivende part. På denne måde er det muligt at gætte sig frem til, hvem der egentlig har størsteparten af æren for, at ægteskabet har holdt gennem årene. Noget tilsvarende lader sig ikke gøre for jeres vedkommende. I har - så vidt vi udenforstående kan dømme - været nogenlunde lige gode om at få tingene til at løbe, som de skulle. Det er noget, som I kan være stolte over og glade for, og det er et solidt fundament også at bygge fremtiåen på.
Selv om I i store træk har været forskånet for sorger og modgang, så har der desværre et par gange været tale om længere sygdomsperioder. Dem har I lykkeligt overstået; men mens de stod på var det slemme tider, som I imidlertid stod igennem på forbilledlig facon. Dette er så meget desto mere beundringsværdigt, som I jo netop altid har været kendt for at være aktive og virksomme. Enhver afbrydelse af denne rytme har derfor været meget generende for jer.
l det hele taget går arbejdsomhed som en slags rød tråd gennem alle jeres 25 år. I har i bogstaveligste forstand slidt og slæbt for at kunne bygge en tilværelse op, som var tilfredsstillende for jeres børn og jer seIv. I har også nået de mål, som I satte jer. Det vil nu være naturligt at gøre en slags status og finde ud hvordan I kunne tænke jer at forme jeres fremtidige liv. Nu da børnene er fra hånden, er det jo ikke længere de store forpligtelser, som tynger jer. Vi er mange, som virkelig håber, at I vil tage den med ro og i de kommende år især koncentrere jer om at nyde tilværelsen på en mere afslappet facon. Det synes vi oprigtigt, at I fortjener.
Det har på denne dag været interessant at iagttage, hvordan I er blevet stærkt hyldet af mange uden for familiens kreds. Det viser hvordan I gennem årene har haft forbindelser på et meget bredt felt. Det har utvivlsomt også været medvirkende til, at I arbejdsmæssigt har haft den succes, der er tale om.
Midt under al travlheden glemte I aldrig, at familiens midtpunkt er hjemmet, og I har forstået at skabe et endog ualmindelig smukt hjem for jeres børn og jer selv. Der hviler en ganske bestemt atmosfære over disse stuer, som vi er mange, der holder af at komme I. Det er også lykkedes jer at samle mange smukke ting fra jeres rejser og ved at være hurtige, når et godt tilbud bød sig.
Nu ønsker vi for jer, at I må få mange, mange gode år endnu. Derfor, mine damer og herrer, rejser vi os nu alle og råber et trefoldigt leve for vort sølvbrudepar.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (138 stemmer)
Siden er blevet set 65.462 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her