Talen til min teenage datter

Konfirmationstalen til XXXXXX

Den 13. xxxx 2004´var et af de øjeblikke i som mor og jeg husker med stor glæde. Det var den dag du endelig valgte at komme til verdenen efter lang tids venten, både fra vores side, men så sandelig også fra dine Bedsteforældres side.
Din mormor og morfar var på campingferie et sted i Nordjylland, men da mormor fik nys om at hun endnu engang havde fået et barnebarn, og så endda en lille pige, den første pige i hendes flok af børnebørn, var der ikke ti vilde heste der kunne få hende til at blive hvor hun var. Nej... Morfar måtte straks ud for at spænde campingvognen foran Volvoen, og afsted det gik over stok og sten hjemad mod det nyfødte pigebarn.

Allerede da du var ganske spæd havde du et godt sovehjerte, du var næsten en måned gammel før mor og jeg fandt ud at at du så sandelig ikke gad at blive vækket kl 2 om natten bare for at spise, du ville meget hellere sove. Det må man jo nok sige har hængt ved dig siden. Godt nok er du meget svær at få i seng om aftenen, der er jo lige den der film der lige skal være færdig, men til gengæld vil du ikke ud af sengen næste morgen/formiddag.

Lige siden du var ganske lille er du blevet snotforkælet af både din mormor, morfar og farmor. Uanset hvilke unoder du kunne finde på når du var ude hos dem, kunne du altid sno dig udenom al balladen bare med et af dine frække smil. Den går jo desværre ikke længere nu da du er blevet ældre.

Du passerer i dag en kilometersten på livets store hovedvej. Du er heldigvis endnu for ung til, at samfundet tør betro dig et kørekort.
Men man kan her i livet også klare sig til fods eller på knallert. Du behøver i hvert fald ikke at stille dig op og række tommelfingeren i vejret for at blive taget op og bragt frem af andre. Du er nu snart voksen og kan selv vandre frem til de mål du sætter dig her i livet.
Vi er flere her, der gerne vil give dig et lift fordi du har vist god opførsel i dine barneår. Der er andre, der har blæst på deres lektier - har fået 03 i orden, har slået ruder ud, hugget æbler hos naboen og har lukket luften ud på pæne folks cykler. Sådan har du da vist aldrig været. Eller har du?

Hvor har du egentlig fået din gode opførsel fra? Fra mor og mig måske?
Robert Lembke har engang udtalt følgende:
Bortset fra forældre ved alle mennesker, hvordan man opdrager børn.
Jeg er da heldigvis sikker på at mor og jeg har gjort vores til at du er blevet som du er.
Det er engang blevet sagt, at man først bliver voksen, når man fylder 50.
Før er man ikke moden nok til at give andre råd, det er sikkert noget om at ungdomsårene varer længere end man tror, det er jo også kun godt.

Konfirmationen er ikke et farvel til barndommen, og den er ikke et goddag til alle de pligter, der påhviler den voksne, - det kommer skridt for skridt.
Du vil ikke blive overrasket, du har jo allerede sneget dig til at se film, der er forbudt for børn, det var sikkert en skuffelse. Du må være forberedt på flere, det er heller ikke nær så spændende at ryge som man forestiller sig før man har prøvet.
Nogle unge drømmer om at komme til at ryge. Voksne drømmer om at holde op.

Det er ikke altid rart at være midtpunkt som du er i dag, du må tage det som en mand. Du skal alligevel en skønne dag foretage det store spring ud i livet. Det bør ikke ængste dig. Hvis man nærmer sig en hest naturlig og uden frygt, kan man altid trygt sætte sig i sadlen, men er du bange og modvillig, smitter du hesten, og den vil kaste dig af. På samme måde med livet, det er akkurat som man tager det.

Jo lysere man ser på vanskelighederne, jo lettere overvinder man dem. Lykken står den kække bi, stil en optimist og en pessimist over for en svejtserost. Pessimisten ser kun hullerne. - Optimisten ser osten.

Godt humør er en god drivkraft, en god karakter er også nødvendig.
Mor og jeg ved, at du har begge dele, og det skal du blive ved med at udvikle.
Ligesom planten opstår af frøet, opstår fremtiden af nutiden.
Din fremtid opstår af de egenskaber, du har i dag, af din opførsel og dit arbejde i disse år. Du er selv herre over dine chancer. Du skriver nu selv forordet til dit livs bog. Fyld de blanke sider med oplevelser, som kan glæde dig selv og dine venner.

Bevar troskaben mod dit hjem og os. Hvad hjemmet betyder for en, opdager man først rigtigt, når man kommer ud i livet.

Husk at hvis du vil op på den grønne gren - må du selv male den først! –

For snart længe siden læste jeg et indlæg fra en ældre dame i et ugeblad. Jeg håber at når jeg læser dette lille hjertesuk op, at det vil fæstne sig klippefast i din hukommelse.

Når jeg bliver gammel, og min datter har fået mand, hus, og børn vil jeg besøge hende et helt døgn og jeg vil smide mit overtøj på gulvet i éntreen sammen med min taske , og stille mine sko midt på gulvet så alle kan falde over dem.
Før hun går i gang med at tilberede en lækker middag til mig, vil jeg lægge mig på sofaen og se en videofilm. Indimellem vil jeg spørge om hvad vi skal have og hvornår vi skal spise eller tale i telefon med mine venner. Efter middagen vil jeg stille min tallerken oven på opvaskemaskinen for derefter igen at se TV.
Næste morgen vil jeg tage et rigtigt langt morgen bad, uden at tænke over at jeg bruger alt det varme vand så der kun er koldt vand tilbage.
Naturligvis vil jeg lade det våde håndklæde ligge på gulvet sammen med mit snavsede undertøj. Når de er taget på arbejde og avisbudet har været der med reklamerne vil jeg nyde at rode rundt i dem alle sammen og måske tage en af dem med mig, resten vil jeg lade ligge og flyde på køkkenbordet.
Når jeg går vil jeg lade morgenbordet stå, lade alt lyset brænde, radioen være tændt og glemme at låse døren.
Så kan det være hun kommer i tanke om hvorfor jeg var så satans sur da hun var teenager.

Er der nogle få ting du kan genkende?