Dette bord var eksemplet på et flot selskabsbord for 100 år siden, i 4 bindsværket 'Vort Hjem' (1903), der virkelig indeholdt informationer indenfor alle områder af at holde hus. Blandt skribenterne var Emma Gad, og ikke alt er ændret siden.
Borddækning i dag
Servietter og duge
Man kan naturligvis stadig folde de hvide servietter som Hanekammen, Lyset, Den Franske Lilje, Åkanden, Palmebladet eller Viften, således som gamle tiders husholdningsskoler foreskrev det. Men man kan også lade være og nøjes med at folde servietten en gang og lægge den midt på tallerkenen eller til højre for den. Den kan også lægges på en dækketallerken tilvenstre for dækketallerkenen fx. med en smørekniv på.
Store tøjservietter er behagelige og bekvemt luksuøse. Store papirsservietter sparer arbejde og er da også udmærkede. Men de er omtrent lige så dyre i drift som de store engang-for-alle-anskaffede tøjservietter, selv om de skal stryges.
Bruger man dug, skal den gerne være så lang og bred, at mindst 15-20 cm falder ud over bordkanten. Men så heller ikke mere! En dug skal være nyvasket og nystrøget. Nogle mener at den efter et selskab, godt kan gå en gang til. Men det duer bare ikke. Enten ingen dug eller en nyvasket, rullet og strøget dug. Det samme gælder dækkeservietter og mundservietter.
Bestik
Knive skal lægges til højre for tallerkenen, gafler til venstre. De lægges i den rækkefølge, de skal bruges, regnet udefra og ind mod tallerkenen. To knive helt parallelt. Ved to gafler forskydes den yderste 1-1½ cm mod bordets midte.
Suppe- og bouillonske skal ligge yderst til højre for kniven. Gaflen er bestikkets konge og har fortrinsstilling. Det vil sige at retter, der kan spises med gaffel, helst spises med gaffel og uden kniv.
Til fisk bruges enten to gafler eller en gaffel og en fiskekniv, men almindelige knive kan udmærket benyttes, nu hvor knive ikke giver afsmag.
Dessertbestik
skal enten komme ind sammen med desserten eller lægges på tværs oven for tallerkenen. Dessertgaffel nærmest mod tallerkenen og med skaftet mod venstre.
Dessertske lægges mod bordmidten med skaftet mod højre. Dessertske bruges udelukkende, hvor den er helt nødvendig (jordbær, is, creme o.l.).
Dessertknive bruges udelukkende til ost eller frugt og har skaftet mod højre.
Til lagkage, tærter og mange desserter bruges kun kagegaffel med skaft mod venstre.
Glas og vin, øl og snaps
Yderst til venstre, evt. lidt mere mod bordmidten end resten af glassene, skal der stå et lille glas uden fod til evt. mineralvand/kildevand.
De øvrige glas anbringes på en lige række midt for kuverten, lidt til højre. Er der flere glas, anbringes de i denne rækkefølge fra højre: (vandglas), hvidvinsglas, rødvinsglas (udfor tallerkenens midte) og dessertglas.
Et snapseglas skal stå til højre for ølglasset.
Rødvinsglas er større end hvidvinsglas. (Undtagen i Rhinlandet, hvor hvidvinen er den egentlige vin. Der skal hvidvinsglasset være det største, også selv om nogle efter hvidvinen ønsker at gå over til et mindre glas med rødvin).
Selve vinen
Med vin går man frem efter princippet : fra det lette til det tunge.
Man begynder med hvidvin til fisk, skaldyr og lettere forretter.
Derefter en let rødvin til lysere kødsorter.
En kraftigere rødvin til oksekød og vildt og evt. også til osten eller portvin.
Til kage eller andre søde desserter lyder de gammeldags forskrifter på sød Sauterne, portvin, sød champagne eller en sød dessertvin (fx en kold Beaumes de venise).
Til frisk frugt serveres vand eller ingenting.
Det hører til de fordomme, mange ønsker afskaffet, at der til fisk nødvendigvis skal drikkes hvidvin (eller øl eller vand). Rødvin til fisk kan smage udmærket.
Husk, at hvis det glas, der skal løftes er på høj fod, så er det stilken, man skal holde på. Ikke oppe omkring bægeret. Ideen med et glas på fod er, at vinens farve og glød skal kunne beundres.
Bordpynt
Bordpynt må aldrig overdøve maden og menneskene. Et dæk ket bord skal der spises og tales ved. Mogens Brandt gik så vidt sit had til de overdekorerede spiseborde, at han ønskede alle brogede duge brændt. Til mad hører kun kridhvide duge, syntes han.
Om der skal blomster på spisebordetl Ikke nødvendigvis og hvert fald ikke for mange og for overdådige. Højst nogle lette og lave, så man kan se hinanden hen over bordet.
Eller et fad med frisk frugt, der samtidig er efterret.
Borddækning er kun en del af den dekoration, der også består af lokale- samt udendørsudpyntning.