Graviditet

Når en kvinde bliver gravid, bliver hun samtidig stærkt optaget af, at alt må komme til at forløbe vellykket, og især, at barnet bliver velskabt. Sådan er det i dag, og sådan har det altid været.
I dag har enhver kvinde mulighedfor at få gratis forebyggende helbredsundersøgelser hos læge og jordemoder, et tilbud langt de fleste benytter sig af. De forebyggende undersøgelser i forbindeise med graviditet er siden 2. verdenskrig blevet udbygget til i 1996 at omfatte tre undersøgelser hos egen læge og fem til syv hos jordemoderen.
Barnets far kan være med til undersøgelserne, der foruden de helbreds- og ernæringsmæssige sider også sigter på at forberede forældrene på opgaven. Det foregår ofte på den måde, at forældrene deltager i et fødselsforberedende kursus, hvor man sammen med andre vordende forældre kan få udbygget sin viden om graviditet, fødsel, barselsperiode samt omsorgen for det nyfødte barn. I mange tilfælde bliver kvinderne i disse fødselsgrupper så knyttet til hinanden, at de fortsætter med at ses efter fødslen, ofte på tværs af de 'normale sociale skel, der i andre situationer kan påvirke valget af venner.
I nogle tilfælde har man mulighed for at få foretaget en ultralydsundersøgelse eller en fostervandsprøve, hvorved man fx kan få kendskab til barnets køn, eller om barnet lider af visse sygdomme.
Graviditet er for de fleste en lykkelig planlagt begivenhed, som man ønsker at fremhæve, fx igennem sin påklædning, og ikke - som det var almindeligt tidligere - at skjule den.

Babyshower
Skikken med at afholde babyshower, når tidspunktet for fødslen nærmer sig, har i begrænset omfang bredt sig i 1990'erne. Skikken kommer fra Amerika. Den vordende moder inviterer sine veninder og kvindelige familiemedlemmer til en sammenkomst, hvor der bliver serveret noget at spise og drikke. Gæsterne har gaver med til det endnu ufødte barn, som de lægger på et gavebord, efterhånden som de kommer. Gaverne er anonyme, forstået på den måde, at man ikke må kunne se, hvem der har givet hvad.

Graviditeten er noget det vordende forældrepar er fælles om, og - i modsætning til tidligere - noget man mere ønsker at fremhæve end at skjule.

Overtro og graviditet
Den nye skik med at afholde babyshower kan komme i et modsætningsforhold til den overtro, som mange kvinder ligger under for, nemlig at man ikke må modtage gaver til barnet, før det er født. For dermed udfordrer man skæbnen. Af samme grund må babyværelset heller ikke være klargjort, og i alt fald må barnevognen ikke bringes til huse før fødslen. Det sidste er måske nok det vigtigste.
Skulle man alligevel få tøj til barnet før tiden. er det jo en god ide at vaske det, så det er klar til at blive taget i brug. Men hænge det op på tøjsnoren, undlader nogle gravide at gøre. fordi denne bevægelse - eller i det hele taget at strække sig kan ifølge folketroen få navlestrengen til at sno sig omkring den ufødtes hals.
Før i tiden mente man, at hvis en gravid i de sidste måneder inden fødslen dagligt spiste kogte rugkerner, ville hun få flere kræfter til at stå fødslen igennem. Det var også godt for hende at spise de første frugter på et nyplantet træ eller at gå til alters med sin mand før fødslen. Kunne hun komme til at se et dådyr i øjnene, ville hun få et fromt barn.
Skulle hun derimod flytte et eller andet i stuen, måtte hun aldrig gå baglæns med det Gjorde hun det, ville barnet blive født bagvendt, altså med benene først. Det var også farligt for hende fx at møde en hare, for da ville hendes barn fødes med hareskår. Det samme ville ske, hvis hun drak af en skåret kop. Hun måtte heller ikke se gennem et nøglehul eller en dørsprække, for så ville barnet blive skeløjet.
Det var vigtigt, at andre viste hensyn og ærbødighed over for en gravid kvinde. Man skulle desuden hjælpe til med at passe på, hun ikke blev forskrækket. Hvis hun blev ramt af blod eller andet, der sprøjtede op på bende, eller fx blev forskrækket for en mus, en edderkop, for ild eller for noget stygt, hun mødte, da kunne følgen blive, at. hendes barn fik et modermærke. Det samme var tilfældet, hvis hun pludselig stødte ind i noget. Modermærket ville komme til at ligne det, hun var blevet forskrækket over, og sidde samme sted på barnet, hvor påvirkningen på moderen fandt sted. Virkningen kunne dog ophæves, hvis hun "slog sig selv på rumpen, det skræmmer ikke stumpen"!

Barnets køn
Der var flere ting, der ifølge folketroen afslørede, om barnet blev en dreng eller en pige. Havde den gravide megen tandpine, ville hun få en dneng. Skrantede hun flere dage inden fødslen, blev det en pige. Var kvinden meget tyk på højre side, blev det en dreng, mens det blev en pige, hvis hun var tyk på venstre side. Desuden siges det, at runde, brede maver indeholder piger, mens spidse maver, der ikke kan ses bagfra, gemmer på drenge.
Nogle mener, at kønnet kan bestemmes ved pendulering. Det kan foregå på den måde, at man tager et hovedhår og hænger en glat ring på det. Pendulerer ringen i en streg, bliver det en dreng, mens en cirkel afslører en pige. Vil man vide, hvor mange børn af hvert køn, der er i vente, kan man pendulere over et ufrugtsomt pigebarns håndled. Ringen vil da slå ud til hver sin side. Antallet af gange, den slår ud til højre, angiver hvor mange drenge, man får, og tilsvanende med venstre side og piger.

Svanger eller lave til barsel
Før i tiden havde man flere udtryk for det at være gravid: en kvinde kunne være svanger, frugtsommelig eller i lykkelige omstændigheder eller man sagde, hun var med barn, eller at hun var ved at lave til barsel. Ud over at det var vigtigt, at barnet var velskabt, var man også optaget af, at barnet blev smukt, at det ikke fik skæmmende mærker af nogen art, at det ikke blev sygt eller at det frem for alt var normalt mentalt set. Det fremgår implicit af de mange forholdsregler, der ikke alene skulle tages i agt af moderen, men af alle i lokalsamfundet. Der var en del ting, som folk kunne undlade at gøre, eller som de netop skulle gøre, for at barnet skulle blive så vellykket som muligt.
Se: Fødsel