Lige siden vi fik vores første, frie grundlov 5. juni 1849, er grundlovsdag blevet festligholdt med politiske møder, stævner under åben himmel og grundlovsfester. Flaget stryger til tops, fordi dagen er civil flagdag.
Fra klokken tolv er det er halv fridag for mange mens andre har fri hele dagen.
Grundlovsdag fejrer vi til minde om Danmarks Riges Grundlov, som i 1849 satte punktum for enevælden og gjorde Danmark til et demokrati.
Danmarks første frie grundlov blev underskrevet af den forstandige kong Frederik VII tirsdag 5. juni 1849. Dermed havde Danmark fået en fri forfatning.
Kongen havde uden sværdslag, og på fredelig vis, overdraget magten til folkestyret.
I begyndelsen var det kun mænd med en vis alder og position, som havde valgret og kunne vælges. Ved senere revisioner af grundloven, blev kredsen af borgere med valgret og valgbarhed udvidet. I 1915 indførtes der kvindelig valgret til rigsdagen. I 1953 blev den Grundlov, som vi kender i dag, vedtaget.
De politiske partier, og andre politiske organisationer, arrangerer forskellige offentlige møder, som ofte foregår udendørs. På de møder er der som regel flere talere - og ofte også underholdning og fællessang.
EU er ofte samtaleemne, når det er grundlovsdag, for hvordan ser fremtiden ud for grundloven?.
Det største trækplaster ved disse møder er alle de mange øller.
Der flages grundlovsdag og det er også militær flagdag i anledning af kampen ved Dybbøl 1848.
Dagen er også Fars dag.