Logo

Guide til at kysse

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Indhold

Kyssets psykologi

Læbe-kys

Øje-kys

Øre-kys

Næse-kys

Hals-kys

Det elektriske kys

Bide-kys

Slik-kys

Glide-kys

Det våde kys

Undervands-kys

Smask-kys

Drille-kys

Det taktiske kys

Det lange kys

Det offentlige kys

Musik-kys

Tal-kys

Det overraskende kys

Støvsuger-kys

Det duftende kys

Rolle-kys

Slave og herre

Luderen og hendes kunde

Kys fra hele verden

KUNSTEN AT KYSSE

»Et kys er vel et kys«, lyder det i toner vi alle kan nynne, hvis vi cirka-oversætter den berømte melodistrofe fra filmen »Casablanca«. For Humphrey Bogart var det måske enkelt. Man(d) tog bare kvinden i sin faste maskuline favn og gav hende et rask solidt kys, lige midt på munden. Sådan! Værsgo' dån! Men for alle os dødelige, som måske ikke mestrer Ingrid Bergmans og Humphrey Bogarts elegante teknik, er der sikkert meget endnu at lære. I hvert fald, hvis man skal tro en amerikansk kysseekspert hvis bog »Kunsten at kysse- har sat gang i en veritabel kyssebølge i USA. Det er det slet ikke så svært at blive en bedre og mere fantasifuld og følsom kysser. Et kys er ikke bare et kys. Læs selv videre i dette kysseleksikon:

KYSSETS PSYKOLOGI

Hvad er det at kysse?

Kvinder:

»Det nedsætter mit blodtryk, opvarmer mit blod, og holder min appetit for søde sager, især chokolade, nede!«

»At være i stand til at variere det så meget - franske kys, normale kys på siden af munden, at bide, slikke, suge og udforske. Det er aldrig kedeligt! Og man har desuden hænderne fri til at berøre andre ting.«

»Seksuelt er det udtryksfuldt... spændende... normalt den første berøringskontakt med en anden person. Det varmer og bringer dig nærmere den anden. Ikke-seksuelt er det kærligt, venskabeligt.«

Mænd:

»Jeg kan lide det orale ved et kys. Jeg er meget oralt orienteret. Jeg drikker, ryger, tygger tyggegummi og bider negle.«

»Det er der hvor sex og romance mødes. Det er alsidigt, fuldt af nuancer. Et kys med læberne er at møde en utrolig sandhed. Andre steder - lidt mindre »sandt«.

Er der noget du ikke kan lide ved at kysse?

Kvinder:

»Jeg kan ikke lide at kysse nogen med dårlig ånde eller nogen der savler (giver kys som er for våde).«

»Det er væmmeligt, hvis det er hårdt og smertefuldt.«

Mænd:

»Når hendes hår eller noget af hendes tøj kommer i vejen.«

»Det er ikke sjovt, når man bliver forkølet.«

Bliver du nogensinde ophidset af at kysse?

Kvinder:

»Bestemt! Jeg føler mig let - som om jeg bevæger mig i tynde luftlag. Jeg elsker at kysse - det holder kroppen i gang.«

»Absolut. Hvad er ellers pointen? (okay, det kan godt være, at meningen med at kysse ikke altid er seksuel, men udtryk for hengivenhed, taknemmelighed, men ... ).«

Mænd:

»Altid? Ja altid.«

»Meget, Det er så tæt som man kan komme før det bliver uanstændigt. Hvis man gør det på den franske måde (tungekys) er det at give sig selv fuldt ud til en anden.«

»Ja, hvis vi begge er parate, så er kysset begyndelsen. «

Hvad tænker du på når du kysser?

Kvinder:

»Jeg vil meget gerne se hvor tændt han bliver. Normalt er det lige så meget, som jeg bliver.«

»Det var på tide han kyssede mig!«

Mænd:

»Jeg tror ikke min hjerne er aktiv under et kys.«

»Jeg tænker ofte på, hvad der nu skal ske. Jeg begynder med det samme at tænke på senge og sex.«

»Hvor langt kan jeg nå med pigen.«

Artikel billede

Det er selvfølgelig lettest at få noget at vide om at kysse, ved at spørge folk direkte, men for at få en endnu bredere analyse, må vi I gøre en kort sviptur ind i dyreriget. Det er et faktum, at også dyr kysser. Da antropologen Jane Godall studerede chimpanser i Afrika, fandt hun ud af, at de kyssede. Nogle chimpanser kyssede, for at vise, at de var underdanige. De kyssede også af romantiske grunde, eksempelvis når de var ved at indlede et forhold.

I sin bog »The Chimpanzes of Gombell« fra 1986 er der et vidunderligt billede af to chimpanser ude midt i junglen, der kysser hinanden. Hannens navn er Humphrey, og han sidder med hænderne hvilende på jorden, hovedet kastet tilbage, munden vidt åben og øjnene lukket af ren nydelse. Hunnen, Athene, sidder foran ham med højre hånd hvilende på hans hoved og tommelfingeren på hans venstre øjenbryn, og med munden åben mens hun kysser ham. Godall fortæller, at kysset varede i mere end tredive sekunder, alt imens begge chimpanser stønnede.

Kys mellem talende chimpanser er det nærmeste man kommer på noget der ligner menneskets kys, men mange andre dyrearter kysser også, deriblandt kurtiserende heste, hunde der leger og endda nogle fiskearter. Kyssende fisk kan svømme rundt med læberne låst til hinanden i timevis i heftige kys. I dyreriget er kys både udtryk for ømme følelser og for stærk seksualdrift. Men hvad fisk tænker aner jo ingen. Men næste gang du er sammen med din kæreste så start en samtale om kyssende dyr. I din flirt kan du jo for eksempel beskrive, hvordan chimpanser eller fisk kysser, og jeg garanterer for, at det ikke vil vare lang tid før du og din partner selv er i gang med at kysse.

Artikel billede

Den sanselige fornøjelse ved at kysse

»At kysse er en hengiven status og jeg kan lide spontaniteten ved det,« siger en ung kvinde. »Det ville være rart, hvis vi kunne adskille det at kysse, og det at gå i seng sammen - det forstår mange mænd desværre ikke.«

»Mange mænd tror, at et kys altid fører direkte hen til sengen. Så jeg begynder aldrig at kysse, medmindre jeg bagefter gerne vil i seng med manden.«

»Danmark har brug for flere, der kysser. Måske ville skilsmisse-procenten ikke være så høj, hvis alle kyssede noget mere.«

Disse unge kvinders meninger repræsenterer et helt nyt syn på det sanselige ved at kysse. De mener, at kysseri ofte kan og bør stå alene som en sanselig fornøjelse, der bare skal kunne nydes for dens egen skyld, uden at skulle ende med sex. Et kys kan bringe to mennesker tættere sammen end et samleje kan, fordi kysset tit er langt mere personligt. I de senere år er interessen for at kysse steget. De seneste sex-rundspørger viser da også, at mange unge i dag mener, at kysseriet er det smukkeste og vigtigste i deres forhold, og alligevel klager flere og flere mænd og kvinder over, at der ikke er kys nok i deres kærlighedsliv. Fx viste en ny undersøgelse, med svar fra over 4.000 mænd, at kysseriet var det sjoveste af forspillet. Og en anden undersøgelse - Hite-rapporten, om mandlig seksualitet - viser, at mænd ønsker flere kys i deres parforhold. Rapporten fortæller også, at mange kvinder klager over, at der er for få kys i deres kærlighedsliv. Kysseri er en normal menneskelig aktivitet, men der hører mere til det, end set ved første øjekast. Læs videre her - og prøv selv!

Det første kys

De fleste mennesker kan klart huske deres første kys. Hvad enten det skete for ti eller halvtreds år siden, har det gjort et uudsletteligt indtryk på dem.

Husker du dit første kys?

Kan huske 90 %

Kan ikke huske 6 %

Intet svar 4 %

Hvordan var dit første kys? Hvem kyssede du? Nød du det? Hvordan havde du det næste dag?

Kvinder:

»Jeg var seksten år gammel og jomfru. Jeg var på besøg i Irland og var på natklub. Lige pludselig greb en fremmed mig og kyssede mig. Jeg nød det. Jeg var aldrig før blevet kysset, så jeg var flov, og lidt forvirret, fordi han pludselig forsvandt tilbage ind i mængden. Jeg ville ønske jeg kunne have fundet ud af mere om ham. Næste dag følte jeg det som om jeg havde rundet en betydningsfuld milepæl. Jeg ønskede at få mere at vide om at kysse. Jeg havde en meget streng barndom, så det var umuligt for mig at eksperimentere med at kysse. Jeg forestillede mig at jeg kyssede en mand ved at holde tommelfinger og pegefinger som en andens mund. I min familie var kys og kærlighed noget helt fremmed. Jeg ville ha' mere erfaring i at kysse. Den fremmede tændte mig.«

Mænd:

»Jeg var fjorten år gammel og kyssede en pige ved navn Karen som jeg var varm på. Det var vidunderligt, selvom hun var 20 centimeter højere end jeg. Jeg følte det som om jeg svævede på en sky. Jeg var lidt genert, fordi hun kyssede mig foran hele fodboldholdet. «

»Vi gik i niende klasse og hun var min kæreste. Jeg nød det selvom det var for fugtigt og slubrende.«

Hvordan man overvinder generthed.

Nogle mennesker kan godt lide den generte tilbageholdenhed ved første kys. Det giver dem en sitrende og beklemt følelse indeni, og det var netop den første generthed, der gjorde kysset så mindeværdigt. Men overdreven generthed kan hindre din fornøjelse. Her er lidt om, hvordan du lettere overvinder den første kysse-nervøsitet:

1. Hvis du kan, så arranger det sådan, at dit første kys udspringer af en sjov situation. En kvinde brugte med succes denne metode, da hun fortalte sin kæreste - der var kommet for at hjælpe med at male dagligstuen - at hun ville komme fast sammen med ham. Da han sagde ja, sagde hun hurtig, at de skulle underskrive aftalen med et kys - og før han kunne sige noget, lænede hun sig forover og kyssede ham. Det første kys varede ikke mere end brøkdele af et sekund, men det brød isen. At kysse under misteltenen er et andet eksempel på, at man kan udnytte situationen, så der senere kan komme gang i sagerne.

2. Kom tæt nok på den anden person, så dine følelser lettere sættes i brand. Det er vigtigt at komme inden for kysse-afstand - ca. 30 cm - der er så tæt at du kan føle den andens kropsvarme. Det er derfor at elskende ofte lader som om, de får øje på noget i hinandens øjne. En kvinde fortæller, at hun altid stillede sig hen til sin kæreste og spurgte, hvad han syntes om hendes parfume. Hvad som helst, der kan få ham nærmere, er fint. Hvis I begge to er klar til kysset, og I er tæt nok på hinanden, sker det automatisk.

3. Spørg direkte om du må få et kys. Nogle gange er det simpelthen det bedste: Kan du huske Shakespeares ord fra trold kan tæmmes: »Kys mig Kate!« Du kan lade tingene ske, med de samme ord.

4. Hvis du ønsker en blidere start, kan du prøve at fange din partners øjne, når I er ude sammen. De fleste mænd siger, at indskydelsen til at kysse en kvinde fik de ved at lægge mærke til hendes opførsel over for dem. Hvis hun står tæt på, smiler varmt, holder øjenkontakten, og i øvrigt ser indladende ud, ja så føler manden sig modig nok til at begynde at kysse. Man kan ofte se på en mands øjne, om han ønsker at kysse:

Hvis han kigger på din mund, er han parat til at kysse dig. Når du har været ude med ham et par gange, så hold øje med ham, når I siger godnat til hinanden. Når du mærker hans blik på din mund, skal du stoppe op og se drømmende ud. Normalt vil han forstå hentydningen - og kysse dig.

Hvilke råd vil du give en genert person?

»Slap af og nyd det. Der er ikke nogen måde at kysse på, som er rigtigere end andre. Lad være med at spekulere på, hvad du gør forkert.«

»Lad den anden person tage initiativet. Lad være med at se for ivrig ud.«

Hvordan du får dine kys til at føles som det første kys.

Hemmeligheden ved det erotiske kys er, at få ethvert kys til at føles som det første. Her vises hvordan du kan genskabe det første kys' spænding.

1. Tænk på din elskede som en fremmed. Metoden er effektiv, når det gælder om at gøre dine kys intense. Prøv at forestille dig at du møder din elskede første gang.

2. Det hjælper at tage et helt nyt sted hen, med helt anderledes omgivelser. Det ansporer jeres fantasi.

3. Dyrk din elskedes smukkeste egenskaber. Fokuser på dem, så længe, at du igen fascineres. Hvis du kan lade dig besætte af din elskedes udseende - hans arme, lyset i hans øjne eller nakkens kurve - vil du let kunne overføre dette til hele personen, som så vil synes ny for dig. Det vigtigste er at leve i nu'et.

4. Lad være med at tage for givet, hvad der skal ske. Elskende falder af og til ind i en rutine, hvad angår deres kæleri. Bryd rutinen. Pjank og leg i stedet. Tag jer god tid.

5. Iagttag katte. Iagttag, hvordan en kat betragter noget. Ser du på din elskede på samme måde? Lær at se på din elskede på samme måde, som når en kat ser på et garn- nøgle - med fuldstændig og intens koncentration.

Det første kys kan forsøges og udføres med held på flere forskellige måder. De, der har kysset i årevis og troede, at det nu kun kunne gå ned af bakke, må tro om igen!

LÆBE-KYS

Masser af mænd og kvinder har fortalt mig, at de jævnligt dagdrømmer om læber. En fugtig rød bue, der svagt adskilt hvælver sig over en hvid tandrække ... Det er da en indlysende invitation til et kys! Det er derfor nogen mennesker endda går så vidt som til at kysse et billede i et ugeblad. Hvis dine læber er søde og fugtige, vil du lettere kunne charmere og tiltrække andre. Det er et faktum, at læbekysset er det mest basale kys. Du udfører det simpelthen ved at spidse munden, rykke tæt på og presse dine læber mod din elskedes mund.

Hvordan du kommer nærmere

Forestil dig, at din elskedes læber er presset sammen i en ærbar, rød bue. Prøv blot at berøre din elskedes læber med dine læber. Hvilken lidenskab sådan en første berøring kan skabe! Hold dig lidt tilbage, spil lidt døsig, uden at åbne dine læber det mindste, berør kun din elskedes læber ganske let. Denne enkle berøring er nok til at ophidse jer begge til det inderste, og I vil kunne mærke, hvordan blodet banker tyst i hinandens læber. En anden måde at begynde på, er at bevæge sig forsigtigt nærmere sådan, at du kun blidt berører din elskedes underlæbe. Så snart du berører denne svagt, skal du stoppe, og derefter give dig til at kysse langsomt og blidt. Den første læbekontakt kan også gøres ret tilfældigt og langsomt, næsten hypnotisk, som resultatet af en lang øjenkontakt. Efter du har talt med din elskede et godt stykke tid, eller hvis I har siddet tæt sammen og kigget ind i hinandens øjne, vil I føle en spænding mellem jer, der næsten trækker jer mod hinanden. Lad denne spænding stige, og når jeres ansigter nærmer sig hinanden, skal du ikke bekymre dig over om næserne støder sammen: Sæt blot hovedet lidt på skrå og lad jeres læber mødes.

Uheldigvis er der stadig mennesker, selv i vor oplyste tidsalder, som er nervøse for at kysse. Når de har berørt den andens læber er det som om de skynder sig at stoppe igen. Du må lære dig at være rolig, slappe helt af, og nyde læbekysset.

»Under et kys tænker jeg kun på, hvordan min partners læber føles«, siger en kysse-erfaren kvinde. Placer dig i en komfortabel position. Her er nogle specielle tips om hvad du kan gøre under læbekysset:

1. Bevæg dine læber lidt frem og tilbage

2. Vær aktiv og pres dine læber fremad

3. Sut på din partners over- eller underlæbe

4. Lad dit hoved svaje blidt frem og tilbage

5. Vær passiv og lad din partner føre an

Hvordan du afbryder kysset

Der kommer et tidspunkt ved ethvert kys, hvor du har fået nok. Nogle mennesker er måske bange for at fornærme deres partner, ved at bryde af, og derfor lader de kysset forsætte langt ud over, hvad godt er. Hvis du virkelig nyder et langt kys er alt godt. Men når tiden er inde, må du vide, hvordan du afbryder et kys. Du skal ikke bare trække dine læber tilbage med et sæt, medmindre du ønsker at forskrække din partner. Luk i stedet langsom dine læber, mens du bevarer kontakten, og stop så. Læg mærke til, om din partner lægger an til et nyt kys. Hvis det er tilfældet, må du lynhurtigt beslutte, om du stadig vil stoppe. Hvis ja, så hold dine læber samlede og træk dig langsomt tilbage. Åbn derefter dine øjne, og du kan nu enten give et nyt kys, trække dig yderligere tilbage eller modtage et nyt kys fra din elskede.

Der er andre metoder til at afslutte et kys med:

1. Stop alle bevægelser med læben, bliv helt passiv. Vent derefter blot på at din elskede afslutter kysset.

2. Træk dig lynhurtigt tilbage. Denne måde at stoppe på vil måske forbavse din elskede, men det kan være en sjov måde at afslutte et kys på nu og da, og det kan ofte føre til et drillekys hvor din partner læner sig frem for at forsætte, mens du drillende læner dig tilbage.

3. Sig en kort mmmh!-lyd, læn dig blidt tilbage og bryd dermed kontakten.

ØJE-KYS

Lad os sige, at du kysser din fyr, og tilfældigvis åbner øjnene og ser, at hans ansigt har et meget sødt udtryk. Han har også sine øjne lukket. Du har kysset ham på læberne, men du får øje på hans nedslåede øjenvipper og begynder at give ham små hurtige kys i ansigtet, hvor du ender med at kysse ham først på det ene øje, så på det andet. Om et så usædvanligt kys sagde 40% af kvinderne og 60% af mændene, at de kunne lide det. På grund af øjenkyssets ømme og romantiske karakter forekommer det ofte i kærlighedshistorier.

Tips når du kysser på øjnene

1. Start med andre kys, så du luller din partner ind i en afslappet og modtagelig tilstand.

2. Når din partner lukker øjnene, kan du blidt kysse øjenlågene på skift.

3. Vend tilbage til munden bagefter. Tænk på øjekysset som en smuk adspredelse.

4. Efter et par bløde øjekys, kan du fx slikke øjenlågene meget blidt, eller kysse øjnene med lidt større kraft.

5. Pas ekstra på, hvis din partner bærer kontaktlinser.

ØRE-KYS

Der er alt for få, der kysser ørerne! Det er et helt specielt kys, fordi det er et envejs-kys; Din elskede kan ikke kysse tilbage, før du har fuldendt kysset. Derfor er du nødt til at gøre kysset sanseligt. Men når det gælder øre-kys, er du godt hjulpet af dit åndedræt og andre små lyde, som under kysset vil stimulere din partner.

Tips til øre-kys

1. Kys øret som om det var en mund. Smask, smask, suuug!

2. Kys øreflippen som var det en underlæbe: Slik og nip på den og tyg blidt på den med dine læber og tænder.

3. Put blidt din tunge ind i øret. Følg kanterne og hulningerne med blide strøg.

4. Åbn munden op over hele øret, som om du ville sluge det helt.

5. Lav små mmmmmm og uuuhhhh lyde. Hjertegribende åh'er og uh'er på passende tidspunkter vil tænde din partner.

6. Træk vejret blødt ind i din partners øre. Lyden af din vejrtrækning er ophidsende. Dine kildrende læber og dit varme åndedrag vil udløse et enormt behag.

7. H visk søde ting til din partner. Passende sætninger er eksempelvis: »Du er så sød«. Rigtigt sødt er at sige: »Jeg elsker dine ører«,

10% af mændene og 85% af kvinderne kan lide ørekysset.

Mænd:

»Jeg kan godt lide når min partner bider mig i øreflippen.«

Kvinder:

»Det gør mig skør«

»Jeg nyder lyden af åndedrag og de smaskende lyde, når jeg bliver kysset på ørerne«.

NÆSE-KYS

Allerede Freud påpegede, næsen er en erogen zone, og en legemsdel, som faktisk burde have en mere central placering i den seksuelle leg. Og nye undersøgelser fortæller, at 40% af alle kvinder og 55% af alle mænd elsker at blive kysset på næsen.

Et næse-kys er let nok. Du skal bare anbringe dine læber på din elskedes næse, og så kysse løs... fra spidsen af næsen og hele vejen op til punktet mellem øjnene, og tilbage igen til næsefløjene. Og hvis næsefløj ene er søde, så kys også dem, gerne med små tungeslik.

Og mens du er i gang, så husk din partners overlæbe. Du skulle nødig bruge for meget tid på næsen, hvis du bedre kan lide at kysse på munden. Veksel mellem mund og næse. De første par gange du kysser din partners næse, skal du være forberedt på lidt brokkeri. Alene fordi din egen mund er optaget, og din partners mund jo ikke er det. Mit råd? Hvis din kæreste har en sød næse, så kys løs.

HALS-KYS

Det mest overraskende ved den store kysse- undersøgelse var, at kvinder - bortset fra munden - allermest elsker at blive kysset på halsen. Mere end 94% af kvinderne erklærede, at halsen var en højsensitiv erotisk zone. Og tre ud af fire mænd kunne også godt lide at blive kysset på halsen - men ingen af svarene lød så ekstatiske som kvindernes svar. Konklusion: Kys hende på halsen!

Og piger, hvis han ikke har fundet ud af det endnu, så fortæl ham det. Forestil jer de stakkels fjolser, som har levet et langt ægteskab uden at opdage, at deres kone er vild med at blive kysset på halsen. Dette kapitel er beregnet på sådan et fjols.

»Når en mand krammer og holder mig bagfra, puster varmt ned på min hals, bider lidt i mig, og derefter kysser mig på halsen, så er det som om elektriske strømme på flere tusind volt går gennem mig.«

»Jeg bliver vanvittig af lyst, når nogen kysser mig på halsen. Det er det mest sexede jeg kender.«

Hvordan man kysser på halsen

1. Efter lidt kyssen på læberne, bøj dig så ned og placer et kys på den ene side af halsen. Lad overgangen fra mund til hals ske i en blød bevægelse.

2. Placer de rigtig bløde kys nederst på halsen, i den hulning, der er et lille stykke under struben. Når din elskede ligger ned, har denne hulning næsten form som et lille bæger. Er du i det fantasifulde hjørne kan du hælde et skvæt juice (eller champagne) derned og slubre det op igen, på hundemaner.

3. Pust længe og varmt på eet bestemt sted i nakken på din elskede. Bid og kys derefter det udvalgte sted.

4. Selvom det lyder sært, så prøv at studer Dracula's bide teknik. For eksempel i filmen »Taste the blood of Dracula«, hvor Dracula, spillet af Christopher Lee, står over for en kvinde med en hånd på hver skulder. Han læner sig nedover hendes hals og gør sig parat til at bide. Med sin venstre hånd skubber han blidt hendes hoved lidt til siden, så han kan bide i den højre side af halsen. Den samme måde kan bruges, når man blot vil kysse eller bide et blødt kærlighedsbid.

DET ELEKTRISKE KYS

De fleste kender til det svage stød man får ved statisk elektricitet. Hvis du tager en sweater hurtigt af eller går hen over et gulvtæppe med kunststof i, skaber du en elektrisk spænding i din krop, som først neutraliseres, når du rører ved noget eller nogen. Dette kys er garanteret sikkert, men følger du forslagene til, hvordan det skal gøres, vil det gi' dig og din elskede en opladning uden sidestykke.

Hvordan man forbereder et elektrisk kys

For det første: Sluk lyset! Du vil opdage, hvorfor det er vigtigt. Gnid dine fødder frem og tilbage over et uldent tæppe. Det er ikke nødvendigt din elskede gør det samme. Hun skal siden nok komme i stødet. Når du gnider dine fødder mod et tæppe opsamles en stor mængde negativt ladede partikler, som vil gnistre på det lystigste, når du rører en anden.

Nu skal du nærme dig din elskede, langsomt. Lad os sige at den anden er en smuk kvinde. Pas endelig på ikke at røre den anden overhovedet. Pointen er jo, at du skal bruge al den opsparede elektricitet, når du kysser vedkommende. Det er mørkt, og du kan kun ane din elskers ansigt. Du skal nærme dig meget forsigtigt. I dette øjeblik hvisker du et par romantiske ord til din ventende kæreste, som fx »Vær parat, rør dig ikke!«

Dette gøres for at sikre, at din elskede er parat til dit kys. Bevæg dig langsomt, meget langsomt fremad. En del af fornøjelsen er at være tæt på hinanden, uden at røre hinanden. Kan du gøre det? Det kræver viljestyrke. Når dine læber så er nogle få centimeter fra din elskedes mund, vil nogle små elektriske gnister fra din mund springe over til din partners. Hvis du i det samme ser ned, vil du kunne se et lille bitte flashglimt, som et minimalt fyrværkeri. Kærlighedens gnist.

Øjeblikkets ophidselse er nok til, at to unge elskende hopper i vejret i frydefuld overraskelse. Men du er jo en forhærdet nyder, og vil gerne videre. Hvis du har lyttet opmærksomt nok, har du hørt, hvordan gnisterne knitrede mellem jeres læber. Just nu er det øjeblikket til at kysse. Læberne er en smule rystede af det svage elektriske stød, og intet reparerer den slags chok bedre end et blødt kys. Ah!

Ingen tvivl om at de fysiske processer i et elektrisk kys modsvares af de samme psykiske torden- og lynstorme. Det er sjovt at bruge et elektrisk kys til at overraske nogen, som intet kender til det. For eksempel, hvis din elskede har en sweater på, så bed ham om at tage den af. Denne enkle bevægelse, specielt hvis det er en uldsweater, er nok til at fremkalde et effektfuldt statisk el-stød.

Du kan forberede din kæreste på kysset ved at bede ham lukke øjnene og holde sine hænder bag ryggen. Fortæl ham, at du har en stor overraskelse parat. Nogle bliver så tændte over dette forslag, at de næsten ikke mærker det elektriske kys, fordi deres krop instinktivt reagerer med modvilje. Hvis det sker, er du nødt til at berolige ham. Forklar ham om kysset. Er han tålmodig nok til at lytte til din beskrivelse af et helt nyt unikt slags kys - og det kræver særlig kræsen sans at nyde det - ja, så ved du, at du har fundet en god elsker. Det er enhver, som er parat til at kaste sig ud i denne test, går med til at slukke lyset, vil lade sig formane til ikke at røre dig, før tid, og endelig vil bevæge sig ekstremt langsomt og nydende, når dette el-kys skal nydes.

Hvor går man hen, når man vil kysse elektrisk

Det elektriske kys fungerer godt under de følgende betingelser, alle godkendt af førende eksperter i elektricitet (stød fra 55 til 1.000 volt vil gi' dig et rart harmløst chok, der ikke på nogen måde er skadeligt. Men stød på over 1.000 volt vil altid gøre ondt, i stigende grad).

I en seng 55 volt

I en biograf 66 volt

På et grovluvet tæppe 625 volt

I en hotellobby 800 volt

I en forretning 75 - 1000 volt

Under et stort uldtæppe 250 - 4000 volt

BIDE-KYS

Hold dig ikke tilbage med at bruge dine tænder, når du kysser. 70% af alle mænd og 62% af alle kvinder siger, at de elsker at blive bidt (blødt!) af deres elskede. En mand fortæller »Et lille nippende kys tænder mig virkelig og fortæller mig samtidig at hun også er tændt!«

Bide-kysset er på en gang sofistikeret og sensuelt, legende og alvorligt. Det er et bevægende kys, hengivent - kontrolleret aggression. Enhver sand elsker bør mestre dette kys til perfektion. Hvad enten du kan lide det eller ej, så kommer du til at prøve det blot en gang - hvem ved, måske kommer den indre trang til at bide og blive bidt så op i dig.

Hvordan man overlever et bide-kys

1. Find et stykke hudfold eller kødfuldt sted på din elskede og bid dig fast.

2. Tag en lidt større bid og hold fast, som om du ville bide det af.

3. Giv langsomt slip, og lad huden glide mellem dine fortænder.

4. Idet du giver slip på det kødfulde stykke, så tyg lige en ekstra gang på det, stadig blødt.

5. Gentag øvelsens første fire punkter på udvalgte steder på din kærestes hals, arm og ansigt.

6. Du kan variere dit kys ved blot at nippe med dine læber, så tænderne ikke hver gang rører din elskedes hud.

Hvad man må og ikke må ved bide-kys

Må Godt:

1. Vær nænsom

2. Nip et tilstrækkeligt stykke til at du rigtig kan tygge i det med dine tænder. Hvis du er forsigtig, vil det slet ikke gøre spor ondt.

3. Lidt for hårde bid vil selvsagt ridse huden eller gøre den lidt øm. Brug din sunde sans for hvornår du ikke skal bide hårdere.

4. Spørg din partner om, hvad han/hun kan li' eller ikke li'.

5. Afbryd bide-kysset med andre slags kys. Har du fx lige bide-kysset din elskedes arm, kan du et øjeblik kysse samme sted meget blidt.

6. Vær opmærksom på dine egne reaktioner. Bide-kysset kan godt vække aggressive bide-lyster i dig. Psykologer og digtere har beskrevet, hvordan kærlighed også rummer aggressioner, og bide-kysset er da en af måderne at lege sig uden om denne drift på.

Må Ikke:

1. Gør det aldrig første gang du kysser nogen. Du skal kende din partner meget godt, før du prøver bide-kysset.

2. Bid aldrig så hårdt at der kommer blod eller på anden måde opstår en risiko.

3. Skad aldrig din partner.

4. Prøv aldrig bide-kysset gennem tøj, gør det kun på den bare hud. Hvis du gør det gennem tøj, får du bare munden fuld af trevler.

Hvis du kvier dig ved at prøve bide-kysset, så tænk over, hvor tit du eksempelvis har set hundehvalpe tumle rundt på gulvet alt imens de nipper og bider kærligt i hinanden. Når du bider din elskede, så tænk over, at dit sexliv vil blive friere og mere »primitivt« - og at du måske vil nyde dette. Var ikke din mund!

SLIK-KYS

Begrebet »Slik-Kys« beskriver alle slags kys, I som inkluderer noget sødt, typisk noget slik som de elskende lader smutte fra mund til mund. Det er et kys for sensuelle, en sensitiv bytteleg for de mennesker der ellers ikke vil dele deres slik med andre, eller er villige til at spise mad fra andres munde, eller snuppe en slurk af en drink, som en anden har haft i sin mund.

Har du en gang prøvet det, vil du nyde det som et udsøgt måltid, og dine kys vil blive mere erotiske end nogensinde, mere stimulerende og tilfredsstillende. Lad dine diæter klares ved hjælp af slik-kys! Mange elskende, som har praktiseret slik-kys er lidt skamfulde og mener at de gør noget forkert. De føler sig måske en smule perverse, og de føler, at deres sexvaner er lidt afsporede, men i virkeligheden er de yderst normale, for dybest nede appellerer et slik-kys til alle. Det er på tide at indrømme overfor dig selv, at du finder en udsøgt glæde ved at smage på noget, som har været i din elskedes mund.

Kan du lide smagen af din egen mund? Hvis ikke, så gør en indsats for, at din ånde kan være sød og frisk og dine tænder blinkende hvide. Spis fx minttabletter, så dine kys smager sødt. Kan du li' smagen af din partners mund? Hvis ikke, så foreslå ham eller hende at gøre noget ved det.

Den rigtige måde at slik-kysse på

Slik-kysset kræver en god sensuel fantasi. Du vil måske til en begyndelse finde nogle af instruktionerne en smule ulækre, men med tiden og efter at have prøvet det nogle gange, vil det blive et af dine favorit kys.

1. Spis og drik ting, som farver din tunge. En farvet tunge virker stimulerende og tillokkende. Jo mere spændende din partner synes din mund er, jo mere vil hun eller han ønske at kysse dig. De fleste mennesker tiltrækkes af en lyserød tunge. Rød sodavand er god til det brug. Men prøv selv at forsøge dig frem med forskellige slags drikke og slik, for at se, hvordan din tunge skifter kulør, og spørg din partner hvilken kulør der virker mest attraktiv. Vis din partner din mund, akkurat som du hos lægen åbner munden og siger »AAh!«

2. Når I spiser slik, så diskuter smagen indgående med din partner, indtil din elskede bliver nysgerrig. Vis dernæst din elskede, hvordan det ser ud, ved at åbne munden. Overdriv det ikke, og gør det kun med hårdt slik - medmindre du kender din partner særdeles godt.

3. Hold øje med din elskedes mund. Når du sidder på en restaurant, læg da præcist mærke til din elskedes smil, læber og tænder. Alle disse visuelle indtryk er en slags erotiske forretter. De vil ophidse dig, få din lyst til at vokse. De vil være det brændstof, som får dit hjerte til at flamme. Du vil på forhånd føle dig tæt forenet med din partner. Du vil næsten ikke tænke på måltidet foran jer, snarere tænke på din partner som en helt særlig dessert, som skal fortæres. Når din elskede ler, så kast et hurtigt blik ind i hendes mund. Kig på tungen. Læg mærke til, hvordan væden glider glinsende henover tungen. Det er sådanne indtryk som vil tænde en tørst i dig, som du ved kun kan slukkes, hvis du får lov til at kysse, og smagende slikke den udkårnes mund i et kys over alle kys.

4. Til slut, prøv at udveksle slik fra mund til mund. Nogle elskende foretrækker chokolade, andre foretrækker bolscher. Der er hundrede slags slik du kan bruge. Sut først på slikket, og lad det så skifte mund.

GLIDE-KYS

Glide-kys er et dristigt kys. Start med det samme. Glid ned langs halsen og skuldrene, mens du kysser undervejs. Gliiiiiiiid desuden ned langs hendes ben, og end med at placere nogle bitte små kys på hendes bittesmå tæer. Smut derefter om til ryggen og glid op langs hendes ryg.

Blide glide-kys

Når du er blevet god til de lange, glidende kys (fx ned ad hele armen), er du klar til at gå i gang med en række små, blide variationer. Under det rutinemæssige læbekys kan du eksempelvis lade din mund glide fra side til side, som ville du viske noget blidt væk. Gisp, hvad sker der, vil være nogens reaktion. Tag det stille og roligt og smag grundigt på din elskedes mund, over det hele.

Psykologien bag glide-kysset

Du skal ikke tænke på kys, som noget kun voksent og seriøst. Tænk i stedet på det som en barnlig og glad leg. Prøv at studere helt små børn og du vil opdage, hvor oralt-fikserede de er. Og det var vi jo egenligt alle sammen engang - dengang. Mere end det. For på en måde er vi stadig sådan, og når du får din elskede til at udtrykke sig på denne barnlige måde, vil du simpelthen udløse hans eller hendes fulde erotiske potentiale. Så begynd roligt at gliiiiiiiide! - hvis du forstår.

Områder du kan glide-kysse

Folk kan lide at blive kysset på de særeste steder. Her er en række forslag fra den store kysse-undersøgelse. Glid straks hen til disse områder - og kys!

1. »Jeg kan lide at blive kysset på indersiden af albuen«.

2. »Mine skuldre!«

3. »Jeg kan lide at blive kysset direkte i armhulen«.

DET VÅDE KYS

Vi ved at mange mennesker slikker sig om munden, når de ser nogen de kunne tænke sig at kysse, så du bør være smigret, hvis din elskede har våde læber. Hvis du kan forestille dig, at du ligefrem tørster efter din elskedes mundvand, vil du være bedre til at kysse. Den anden slags våde kys koncentrerer sig om mundvandet, så at sige, og du vil opdage, hvor sandt det er ved alle former for læbe-kys.

Det betyder fx, at du under et kys pludselig vil opdage en masse mundvand mellem jeres læber. Vær forberedt på dette, og lad dig ikke distrahere af det. Når følelserne bliver voldsommere i et forhold, ja så bliver kyssene også vådere.

Kan du både lide våde og tørre kys?

Kvinder:

»Langt hellere våde end tørre kys«.

»Tørre kys er fint til slægtninge og venner, eller når min mand og jeg siger farvel på parkeringspladsen. Men våde kys er bedst mellem elskende. Dog ikke savlende!«

Mænd:

»Jeg foretrækker tørre kys, men med en anelse vådt«.

UNDERVANDS-KYS

Et af de mest populære kys hos begge køn er undervands-kysset. Mange mænd forklarer eksempelvis, at de kan lide at kysse i brusebadet, og næsten alle de udspurgte mænd kunne lide at kysse under vandet i en swimmingpool, eller når de bader ved stranden. Mange kvinder har også undervands-kysset som favorit.

Hvordan man kysser under vandet

1. Tag en dyb indånding.

2. Hold vejret og dyk under vandet på samme tid som din partner.

3. Åbn øjnene, så I kan se hvor tæt I er på hinanden. .

4. I kan eventuelt holde om hinanden, så I ikke flyder fra hinanden. Hold fast og begynd nu at kysse.

5. Kys nu løs, men husk at ånde ud eller spytte vand ud, når det bliver nødvendigt.

6. Luk for guds skyld munden, når kysset er overstået.

7. Gå op til overfladen efter luft, og begynd derefter forfra.

SMASK-KYS

De fleste mennesker kan li' selv at sige små lyde og høre deres partner sige sådanne lyde, når man kysser. Nogle mennesker kan li den naturlige kysselyd, men andre vil gerne ha' mere lyd på. Derfor: Varier lydstyrken og brugen af dine udtryk indtil du finder de lyde, som i begge bedst kan lide.

DRILLE-KYS

»Begynd med et rigtig godt kys og træk dig så tilbage«:

Hvis du er i et fast parforhold, bør du gøre det drillende kys til en del af ethvert kæleri. Efter et stykke tid kan det almindelige kysseri blive for seriøst, og selv den mest rolige og kedelige elsker vil fortælle dig, at der kommer et tidspunkt, hvor du må gøre noget ekstraordinært for at bringe liv i den daglige rutine. Det drillende kys er den ægte mesterkyssers kys - det, man kan bruge, når alle andre kys er sluppet op, tungen er tør, og man er lige ved at slå ud med armene og i desperation skrige: »Kysseri er ikke hvad det har været!«. Det drillende kys er et friskt indslag, midt i et overalvorligt kæleri. Det er det spøgefulde, der holder jer begge på mærkerne og gør jer mere opmærksomme over for hinandens rytme og sjælelige tilstand.

Hvordan det drillende kys udføres.

1. Begynd med at kysse et par gange, så får du en god kysse-rytme og din partner forventer flere kys det samme sted.

2. Bryd kontakten og vent på, at din partner læner sig nærmere til det næste kys.

3. Timing er vigtigt her. Når din partner læner sig fremad, må du også læne dig fremad, men pas på at jeres læber ikke berører hinanden. Formålet er nemlig - snedigt - at din partner forledes til at tro at et nyt kys er på vej.

4. Lige før jeres læber mødes, læner du dig langt nok tilbage til, at din partner ikke kan nå dig med sit kys. Bevæg dig hurtigt, så din elskede bliver snydt.

5. Hvis din partner smiler og kommer i højt humør ved du, at du har udført kysset rigtigt.

DET TAKTISKE KYS

Jeg lagde for nylig mærke til et ungt par i et tog. Den unge pige sad tæt ved sin ledsager, hun sad med knæene ind under sig, og sad ansigt til ansigt med ham. Hun så godt ud, havde intelligente øjne, og jeg undrede mig over at hun havde valgt en så akavet siddestilling. Da hendes kæreste kyssede hende, fik jeg svaret. Han kyssede hende kort og direkte på kinden. Hun svajede et kort øjeblik blødt foran ham, lænede sig så forover og kyssede ham på halsen, lige under øret. Som svar, kyssede han hende igen, på halsen. Få sekunder lænede hun sig forover og begyndte at kysse ham på halsen og munden. Hun var en klassisk og beslutsom kysser.

Ifølge Ovid's klassiske kærlighedsfortælling er al kærlighed en slags krig. Hans overvejelser er velegnede til at chokere alle som tror, at kærlighed er en perlerække af lykke og idyl. Men hans bemærkninger rummer en indsigt, som kan hjælpe dig til at blive en mere moden kysser. Ovid henviser til det faktum, at du næsten altid er nødt til at være lidt taktisk for at nå dit mål, på samme måde som soldater må være det, hvis de vil sejre.

Der er nemlig en afgørende og principiel lighed mellem krig og kærlighed: Begge dele afhænger af en overordnet strategi. En af de vigtigste strategier er princippet om »taktisk offensiv«, Samme princip, som når en hær slår igen på en angribende styrke. Det skal ske med mindst samme styrke, i et hug. Inden for den specielle strategi, som vi kalder det taktiske kys, så gælder det om hurtigt at kysse igen, hvis du bliver kysset af din partner. Mestret til fulde, så gælder det om hele tiden at overgå din partner, her med et endnu bedre kys. Det er fundamentalt at huske på, at et taktisk kys ikke er et skrømt kys. Det er overhovedet ikke falskt. Det er faktisk et af de dybeste, mest følelsesfulde og kærlige kys der findes.

Hvordan man kysser taktisk

1. Vær tålmodig, vent til din partner først har kysset dig. Først når du selv er blevet kysset, kan du selv gå i gang. Et taktisk kys skal falde inden for få sekunder efter at du selv er blevet kysset. I styrke skal det mindst svare til det kys du fik. Og begynd nu at tænke over, hvordan du vil kysse videre.

2. Begynd at tænke i samme sekund du er blevet kysset. Hvad er din kærestes følelser? Forsigtigt og hurtigt skal du lægge mærke til din partners sindsstemning. Hemmeligheden bag et godt kys er at svare igen med præcis den slags kys, som du fik. En ung pige siger det sådan: »Lyt til lyden, når den anden kysser dig.«

3. Efter din kæreste har kysset dig, er der allerede et usynligt bånd mellem jeres hjerter, et bånd så stærkt, at det vil knytte jer tættere sammen. Men tving alligevel dig selv til at holde en pause, inden dit næste kys. Hvis du holder inde med det forventede kys, bliver der pludselig tale om en raffineret leg. Prøv at vente et minut eller mere, før du igen kysser din partner. I det øjeblik kan du flirte med din partner, smile, snakke lidt. Båndet mellem jer vil kun blive stærkere på grund af denne pause, og du vil føle hvordan den indbyrdes tiltrækning dirrer, indtil du så slår til, og kysser igen.

4. Kys din elskede tilbage med et kys, som er helt anderledes end det du modtog. Dét er sjælen i et taktisk kys.

Hvordan man varierer taktiske kys

Ligesom en fuldendt bordherre vil annonce- re et nyt emne i konversation, vil en fuldendt elsker skifte i tempo, tid og intensitet, når det gælder kys. Selvfølgelig er det somme tider nødvendigt at give samme slags kys igen, som man modtager. For eksempel, hvis din partner er genert og kun tør give dig et lille kys. Nåh ja, så vent måske ti sekunder og lad som om du selv er lidt genert, før du giver igen på samme måde. Men ofte vil det være klogt langsomt og umærkeligt at ændre kyssets karakter. Denne ændring i det taktiske kys vil overraske og glæde din partner. Det er som at modtage et kærestebrev med posten. Pulsen stiger, hjertet hamrer, og alle sanserne vågner. Et nyt træk inden for det taktiske kys skal introduceres. Og nu begynder det sjove.

Variér tempoet

Når din elskede kysser dig langsomt, så kys ham hurtigt. Når han kysser dig hurtigt, så kys langsomt igen. Det får ham til at spekulere over, hvorfor I er forskellige. Somme tider kysser han dig kun kort, specielt om morgenen på vej til arbejde bliver det måske kun til et kys på et eller to sekunder. Men hvis du er i humør til mere, så giv ham et langt kys igen. Dette fører måske over i et hals-kys, som gør at I begge risikerer at komme for sent ud ad døren. Det er præcis sådan en slags forsinkelse du vil huske resten af dagen.

Men ifølge vor undersøgelse, så har mange mænd den uvane at aflevere en stribe flygtige kys, før de stepper af sted, som var det en høne, der lige skal prikke en stribe korn, hurtigt. Det synes de fleste kvinder er for funktionelt, som om han sagde: »ta' det og så et til!« Prøv at lade der gå lidt længere tid mellem dine egne, og træk ham tilbage, hvis han forsætter med at kysse som et maskingevær. Du kan også, næste gang han kysser langsomt, svare igen, med at give ham en hurtig maskingeværsalve af kys. Det giver ham noget at tænke over.

Variér pauserne

Vær ikke bange for at drille den mand, du er ude med, med at vente lang tid med at kysse ham igen. Det hører med til en god flirt (se afsnittet om Drille-Kys). Prøv også disse forslag til, hvordan man forøger effekten af sit taktiske kys:

1. Hvis din partner hver gang kun kysser på en bestemt måde, så svar igen ved at kysse på en anden måde. Hvis du kun får tørre kys, så kys vådt igen. Hvis din partner kun kysser dig med munden lukket, så svar igen med dybe tungekys (Se afsnittet om Tunge- Kys).

2. Hvis din partner lader sine arme hænge passivt ned, mens han kysser dig, så svar igen med at slynge dig omkring ham, når I kysser.

3. Hvis han giver dig lette, tørre kys, så svar igen ved at bore din tunge dybt ind i hans mund.

4. Hvis han bliver mere intens, så svar igen med lette, tørre kys. Eller overrask ham ved at veksle mellem det lette og det intense.

DET LANGE KYS

Det lange kys er kendt fra romaner og smukke kærlighedsfilm. Kys i lang tid og du vil forandres. Det lange kys er et af de stærkeste våben i kærlighedens krig, simpelthen fordi det bringer dig så tæt ind på din partner i så lang tid, at jeres åndedræt smelter sammen. Der er bestemt noget ved det lange kys, som gør sære og mærkelige ting ved folk.

Hvordan man perfektionerer det lange kys

1. Kys din elskede ærligt på munden. Du må begynde med det elementære, og et solidt godt gammeldaws kys er et godt udgangspunkt for det lange kys.

2. Kys fast, så din mund hele tiden er i tæt kontakt. Det er en slags besegling af jeres vIlje til at kysse ordentligt.

3. Forlæng kysset, indtil du næsten ikke kan ånde. Det særlige ved det lange kys er netop den let faretruende følelse af, at du ikke kan trække vejret.

4. Du skal lære at trække vejret gennem næsen. Hvis du finder det svært, må du afbryde kysset og begynde forfra. Prøv da nogle gange om dagen kun at trække vejret gennem næsen. Bliv ved med det indtil du kan trække vejret gennem næsen i op til flere minutter, uden at åbne munden.

5. Lyt til din elskedes åndedræt. Det er en anden af glæderne ved det åndeløse kys. Når I begge kan trække vejret gennem næsen, så hører I bedre hinandens åndedræt og det forhøjer pulsen.

6. Hvis det bliver nødvendigt, så foretag en synkebevægelse, men afbryd endelig ikke mundkontakten. På denne måde kan I forlænge kysset med mange minutter, uden at afbryde.

Hvad man må og ikke må under et langt kys

Må godt:

1. Put dig tilrette under kysset. Et godt kram hører med til det lange kys.

2. Vær helt passiv ind imellem, så dvæl helt stille, med din mund trykket helt ind til din elskedes mund. Selvom det lyder sært, så garanterer jeg for, at det virker.

Det vil sende varme priklinger gennem din krop.

3. Væn dig i en periode til at kysse i meget lang tid. Det lange kys giver dig en mulighed, du måske ikke får, for at kunne være helt tæt på din elskede i lang tids koncentration og uforstyrrethed.

4. Kombiner det lange kys med tungekys og alle andre slags kys. En af fiduserne ved det lange kys er netop, at det kan kombineres med alle andre slags kys. Og du kan overføre teknikken fra dit yndlingskys til det lange kys.

5. Ligesom den kyssende chimpanse, som vi beskrev i et tidligere kapitel, kan du også med fordel udstøde forskellige små lyde under det lange kys.

Må ikke:

1 Lad dig ikke gribe af panik. Nogle mennesker bliver nervøse, hvis de føler de ikke rigtigt kan trække vejret. Husk hele tiden at trække vejret gennem næsen.

2. Lad være med at prøve det lange kys, hvis du er forkølet eller har et allergianfald. Hvis din næse er tillukket, så drop det lange kys. • Lad være med at hyperventilere. Nogle mennesker bliver overstadige, hvis de trækker vejret hurtigt og koncentreret. Det skaber en overiltning, som bare gør dig omtumlet. Slap af og nyd kysset og træk vejret helt normalt, gennem næsen.

3. Lad være med at snappe vildt efter vejret i samme sekund, du slipper din partners mund.

Ifølge Guiness Rekordbog varede det længste kys nogensinde 417 timer. Selvom du bestemt ikke behøver at slå denne verdensrekord, skal du huske at lange kys generelt er mere erotiske end de kortere. Din elskede vil blive glædeligt overrasket, når han venter et kort kys og der i stedet kommer et af de lange, grundige kys. Hvis du blot kan kysse fire-fem minutter ad gangen, er du endda bedre end 95 pct. af dine naboer og venner. Den Store Kysseundersøgelse afslører, at de fleste folk kun kysser cirka et minut ad gangen.

Langkys-Sessions

Udover at kysse lang tid ad gangen, elsker de fleste mennesker de såkaldte Langkys- Sessions. De kaldes også - blandt indviede - for kælemøder, og de kan variere meget i tid. Nogle folk bliver ret hurtigt trætte af at kysse, måske fordi de ikke kender særlig mange kys. Ved at studere de mange beskrivelser af forskellige kys, som du kan læse om her i bogen, vil du hurtigt blive i stand til at forlænge dine kælemøder, så de varer en hel aften eller en hel dag.

Tænk, hvilken lyksalighed!

DET OFFENTLIGE KYS

Det offentlige kys er meget populært i eksempelvis USA, hvor omkring 90 pct. af de ad spurgte svarede, at de nød at kysse offentlig. Det er tilsyneladende endnu mere populært i Europa. Ifølge en ung amerikansk kvinde, så »skulle vi nærme os den måde, som europæerne eller franskmændene kysser på. Franske kvinder kysser ofte offentlig, på gader, pladser eller i parker. De tænker aldrig over det«. Fra vor Kysseundersøgelse bekræftes det fra folk, der har besøgt Frankrig, at her forekommer flere offentlige kys end andre steder i verden. Kysseri på offentlige steder kræver i virkeligheden ikke særlig meget mod. Normalt vil ingen bryde ind, selvom forbipasserende vil kigge nysgerrigt for at se, hvad I foretager jer.

Der er masser af gode grunde til at kysse offentligt. Her er blot et par få:

1. Du kan simpelthen ikke vente med at kysse, indtil I er afsides.

2. Du siger farvel på en togstation eller i lufthavnen.

3. Du nyder at være hengiven og er ligeglad med, hvem der er på.

4. Du er til fest og de andre mennesker kæler og kysser, hvad der selvfølgelig inspirerer dig.

5. Du er inderst inde en ekshibitionist i hjertet, og elsker at kysse med publikum på.

Hvordan du kysser offentlig

1. Sørg for, du står et sted, hvor folk ikke støder ind i jer. Det bedste sted at stå på et fortov, er tæt på en bygning eller i kantstenen.

2. Se efter, hvor mange mennesker, der er omkring jer, så I undgår, at de støder ind i jer.

3.til dig tæt på din partner.

4. Hvis din partner ikke har fanget, at du vil kysse, må du lige gøre opmærksom på dit ønske. På en juletravl og tætpakket gade fortalte en ung kvinde en dreng, der havde grønne bukser og rød jakke på, at han skulle kysses, fordi han gik i julefarver. Og så fik han alletiders julesmaskkys, midt i julevrimmelen.

5. Vær ikke genert, men kys din partner, som du ville gøre derhjemme.

Ting du skal undgå, når du kysser offentlig

1. Overdriv ikke så andre folk føler sig ubehageligt berørt.

2. Lad være med at være paranoid.

3. Lad være med at kysse demonstrativt.

4. Du skal ikke undskylde dig. Hvorfor skulle du? Næsten alle kysser offentligt.

5. Lad være med at grine eller glo dumt på forbipasserende efter kysset. Hvis folk ser på jer, skal du blot ignorere dem. Det kan være de prøver at lure et godt trick, til den dag de selv tør kysse offentlig.

Bryllupskysset

Et ægtepars første kys er måske det vigtigste offentlige kys, de nogensinde kommer til at prøve. En masse menneskers, en flok fotografers og historiens øjne hviler på jer i det øjeblik. Der er ingen grund til at blive nervøs. Kast et hurtigt blik på mængden, kast dig ud i kysset (idet du skal huske på):

1. Gør det til et kys for jer og gæsterne, der ser på. Kysset bør vare lang tid, da du jo gerne vil gi' fotograferne en chance for at få et perfekt foto af det uforglemmelige. Imens kysser du, så alle bliver misundelige.

2. Mand, vær ikke bange for at holde hende skråt bagud. Sådan gør de også i Hollywood.

3. Kvinde, læn dig tilbage, som var du Scarlett O'Hara (heltinden i Borte med Blæsten).

4. Vælg på forhånd det sted, hvor der skal kysses. Vær kulissebevidst, som i Hollywood.

5. Ingen dybe tungekys - det kan alligevel ikke ses på de mange bryllupsfotos, og der er ikke tid nok til at varme op først.

Mange folk har udtalt, at deres første kys som mand og kone fandt sted et dødssygt sted. Sørg i stedet for at finde et romantisk og smukt sted, som I vil huske i årevis. Prøv at få en professionel fotograf til at være der, når det sker, og giv så et langt, lidenskabeligt kys, der udtrykker alle dine følelser. En kvinde, der fik sit bryllupskys fotograferet på denne måde, siger: »Det foto opsummerer alt, hvad vi følte for hinanden og er næsten blevet en målestok for efterfølgende kys«, Der er en enkelt sag vedrørende offentlig kys, som jeg med vilje har gemt til sidst, og som jeg anbefaler, at du gør din elskede opmærksom på. Hjerneforskere forsikrer, at seksuelle hændelser gør et stærkere indtryk på hukommelsen end de fleste andre begivenheder. Hvis dette er sandt, så indebærer det offentlige kys en fantastisk mulighed for at tage mentale fotos af de steder, du har været. Hvert eneste offentlige kys kan således være et print af viden om din elskede, stedet I var, dit humør og hvad der i øvrigt sker. Du kan måske endda planlægge disse kys i forvejen, som en fotograf, der laver en opstilling til et billede. Du kan arrangere et udendørsmøde en nat på en fortovscafe eller i en vej kant, hvor man kan se skibe der ligger til havns, eller en forårsaften i bjergene ved solnedgangen, hvor fuglene flyver over jer og andre elskende nyder en tur i det fri. Ignorer de andre når I er sammen og bare ... kys! Hverken du eller din partner vil nogen sinde glemme det.

MUSIK-KYS

Musik-kysset udløser meget stærke følelser hos de fleste, det får os til at føle os romantiske og sexede på en måde vi ikke skulle tro det. Det minder os om, hvor stærkt musik kan påvirke vores sindstilstand - fra det melankolske over til det vildt ekstasiske. Musik påvirker og uddyber et kys. Hvad enten det er blues eller rock hørt på en walkman, jazz eller klassisk hørt på stereo eller country musik hørt i en bilradio. Mange elskende fortæller, at de er vilde med at høre musik mens de kysser.

TAL-KYS

En af de mange vi spurgte i vor undersøgelse, en mand sidst i 20'erne, var så vild med at kysse sin kæreste, at hun til sidst blev træt af det. Derfor var han tit nervøs for at hun ville sige stop, når de var ude, og de sad og kyssede.

»Jeg havde en umættelig kysse-appetit«. fortæller han, »og jeg tænkte hele tiden på, hvordan Jeg kunne få hende til at kysse mig i længere tid af gangen«.

En af de metoder, han brugte, var tal-kysset. HVIS du er I den samme situation som han var - at du vil kysse mere end din partner gider - kan du bruge dette kys til at få flere kys, og således forlænge kysseriet.

Hvordan du udfører tal-kysset

1. Vent indtil du føler, at din elsker er ved at blive træt af at kysse.

2. Bestem dig for, hvor mange flere kys du vil give hende.

3. Se hurtigt rundt i rummet, samtidig med du tænker på vigtige datoer eller tal (din elskers alder, en berømt dato i historisk sammenhæng, hendes gadenummer, hendes tre første telefoncifre osv.).

4. Fortæl din elskede, at du ønsker at give hende X antal kys ved at forbinde X med det tal som du fandt i rummet eller i din hukommelse.

5. Fortsæt med at kysse hende, alt hvad dit hjerte begærer, og imens tæller du stille for dig selv.

6. Giv de første kys hurtigt, så hun tror hun slipper let igennem det.

7. Sig antallet af kys efter bestemte intervaller, fx hvert tiende kys. »Det. var ti min elskede! ... tyve! ... det er tredive kys nu og halvfjerds tilbage! ... fyrre, min elskede; hav tålmodighed! ... « osv.

8. Efter de første hurtige kys kan du tage dig god tid og nyde det.

Her kommer et eksempel på, hvordan det kan gøres. Da gentlemanden, som vi fortalt om i starten af dette kapitel, kyssede sin pige en aften, følte han, at hun var ved at begynde at kede sig. Han ønskede dog at kysse hende hundrede gange endnu, og søgte derfor i sin hukommelse, og kiggede rundt i rummet efter tal. Hun var fornylig fyldt 22 år, så han kunne have bedt hende om at få lov til at kysse ende 22 gange, men dette tal var for lavt. Så bemærkede han, at radioen var indstillet på frekvensen 105, og han fortalte hende, at han ville give hende 105 kys til ære for at frekvensen var indstillet på 105. Hun troede ikke på, at han kunne give hende 105 kys, så det endte med at blive en morsom konkurrence imellem dem. På denne måde udsatte han slutningen på en lang serie kys, som ellers ville være stoppet, før han var helt tilfreds. Prøv det! .

DET OVERRASKENDE KYS

Kan du huske, hvordan kejser Hannibal brugte overraskelsestaktikken til at besejre romerne med? Han krydsede alperne i år 218 f.K. på elefanter! Forsvarerne var så overraskede, at de led et knusende nederlag til den store strateg. Akkurat så overrasket vil din elskede også blive, hvis du kommer uventet med dit overraskelseskys, og kærlighedskampen vil være vundet. Indskriv følgende motto i dit hjerte: »Jeg er elskernes Hannibal«, og du vil overvinde enhver romances mest besværlige forhindringer - fordi hele 85 pct. af mændene og 98 pct. af kvinderne kan lide det overraskende kys.

Hvordan du giver et overraskende kys

1. Vent til det rigtige øjeblik. Ligesom Hannibal angreb da ingen troede han ville, således skal du komme med dit kys, når hun mindst forventer det: en tidlig morgen, når andre folk er til stede, eller når I er ude at handle.

2. Overrask din elskede et sted, hvor I normalt ikke kysser.

3. Brug taktiske distraktioner, som vil forøge overraskelsesmomentet. Fortæl hende, at hun har pæne øreringe og mens du lader som om, du undersøger dem, placerer du hurtigt et kys på hendes nakke og skulder.

4. Overvind alle de besværligheder, som stiller sig i vejen for, at du kan komme til at kysse hende pludseligt.

STØVSUGER-KYS

Når du en gang har prøvet et sådant støvsuger-kys (blandt venner også kaldet vacuum-kysset), er du for evigt fortabt.

Forskellige slags støvsuger-kys

I et gensidigt støvsuger-kys gælder det om at holde en ekstrem grad af tæt mundkontakt. I skal begge suge jer fast til hinanden. Jeres kæber vil blive ømme af al den kraft og energi, som kysset kræver. Undervejs i forløbet kan I også forsøge jer med at suge på hinandens tunger, alt hvad der rummes i munden kan der suges på. Ved at kombinere de bedste sider af de dybe tungekys med støvsuger-kysset kan I opnå en ekstrem grad af kysse-tæthed.

Så er der det omvendte støvsuger-kys. Her gælder det om at puste luft ind i hinandens munde, og her må jeres læber kun lige akkurat berøre hinanden. Endelig er der den udgave af kysset, hvor I klemmer hinandens næser sammen, og puster luft ind i hinanden, som om I gi'r hinanden kunstigt åndedræt.

DET DUFTENDE KYS

Chancen er at du regner dette kys med blandt de heftige, måske uden at vide det, måske på denne måde ... En solskinsfyldt eftermiddag tjekker du dine krøller l spejlet, alt imens du venter på, at dine negle skal tørre. Du har blå bomuldsbukser på, en lilla-gul bluse, hvide kondisko og gule sokker, som matcher til din øvrige påklædning. Du kigger på uret og løber nu ind i din storesøsters værelse, for at se om hun har noget parfume, som du kan låne. Hun. rækker dig en lille farvet flaske, med en etiket, hvorpå der står et eller andet udenlandsk du ikke kan læse. Hun ber dig om hurtigt at klaske noget af det på, og det gør du, uden at lugte til det først og så farer du ud igen.

Du er ude af døren og halvvejs henne ad gaden, hvor din fyrs bil holder parkeret, før duften rigtig når dine næsebor. Hold op! Det simrer op omkring din næse med en styrke, som bare siger: Det er bare for meget. Men du kan ikke gøre noget ved det nu. Hva' sagde hun?? Var det en eller anden fransk parfume, eller hvad. Den er skrap ... Så sidder du ved siden af din fyr. Han viser dig sin yndlingsprofil og ser påtaget hårdkogt ud. Og den våde simrende duft af parfumen breder sig i hele vognen. Hvad var det nu det hed? Duften breder sig gennemtrængende, og pirrer ham på en eller anden måde. I hvert fald griber han dig og kysser dig hedt, som om netop denne duft gav ham en særlig maskulin styrke. Han inhalerer den fede duft, og fortæller dig, at du dufter delikat, sexet og frækt. Og det gør du jo. Og du underkaster dig endnu et heftigt kys. Han kysser dig nu med stigende passion, og selv mærker du også hvordan den højst eksotiske duft af din parfume bølger omkring jer, og du fornemmer, hvordan den suges ind i jeres lunger, hvor den lægger sig som et bedøvende lag. Han kysser stadig mere intenst og hans tunge afsøger din nakke, ligesom for at finde hvorfra den utrolige intime og eksotiske aroma stammer fra. Sådan er det med parfume-kysset, et kys, hvor den eksotiske duft spiller en afgørende rolle. Men det er kun starten. Det er nemlig et kys med så mange variationer, som der er vellugtende dufte til. Vi skal ikke kunne sige hvor mange, men hvis vi bare taler om en række af dem, som kan købes herhjemme, må det mindst blive op imod et par tusinde dufte. Måske ikke allesammen så velduftende som den naturlige duft af din elskedes hår eller arme eller hals. Men det er et historisk faktum, at de mest passionerede elskere gennem tiderne alle har haft en særlig veludviklet sans for netop de naturlige menneskelige dufte. Til eksempel Napoleon som ved fronten savnede sin kones dufte så meget, at han skrev hjem til hende, at hun ikke skulle tage bad i ugen før han kom hjem, så han rigtigt kunne nyde hendes naturlige kropsdufte, når han vendte tilbage fra fronten. Når digteren Goethe var I ude at rejse, medbragte han altid noget af sin elskedes undertøj, for hele tiden at kunne mindes hende. Og da den H. G. Well's kæreste blev spurgt, hvad hun dog så i denne overvægtige, grimme mand, svarede hun, at han duftede af honning.

Mange undersøgelser kan fortælle det samme, nemlig at den naturlige kropsduft er den mest attraktive duft, som kendes, mere effektiv end hvilken som helst kendt parfume. Det er da ikke spor overraskende, at høre at parfumefabrikanter faktisk også på en række punkter forsøger at efterligne menneskelige kropsdufte, eller at de bruger bestemte dufte fra dyr både som ingrediens og som navn på deres parfumer. Endda visse former for mad-dufte er seksuelt stimulerende. Duften af gær, nybagt brød, øl, frisk tobak, nyafskåret græs - er alle dufte, som minder om nogle af de dufte vi også kan møde naturligt hos mennesker.

Det er dog alligevel indiskutabelt, at mange dufte er bandlyst i vores samfund. Vi er tit overfølsomme over for en række lugte. Det er ofte svært for os at tale om bestemte lugte, simpelthen fordi vi ikke har ord for dem alle. Vi bliver hver dag tudet ørerne fulde om, at vi skal bruge deodoranter og i øvrigt smøre vore kroppe ind i alle mulige slags bodylotion. Budskabet er klart: Naturlige dufte er yt. Så meget desto mere bør du og din elskede kaste jer ud i at prøve Duft-kysset.

Hvordan man udfører Duft-kysset

1. Hvis din elskede bruger parfume, så inhaler duften dybt, før og efter du kysser hende.

2. Omfavn din elskede og inhaler de naturlige dufte, som er i håret og den søde smag, som huden indeholder.

3. Kys din elskede over hele kroppen, og stop hver gang du møder en ny spændende duft. Vær ikke bange for lidt stærke dufte, hvis du møder en du ikke synes om, så gå bare videre.

4. Når du møder en duft, som du virkelig kan lide, så fortæl det straks til din elskede! Og bliv endelig ved at kysse der!

ROLLE-KYS

Forestil dig en mand komme ridende på en hest i en støvsky. Et øjeblik efter sidder du på hesten bag ham. Nu galoperer I raskt ud af byen. Dine naboer og venner står tilbage i gaden og glor. Duften af læder og krudtrøg fylder dine næsebor. Hesten slår over i langsomt trav og til sidst er du helt alene med din hemmelige elsker - den fredløse fra Dodge City. I stiger af hesten og manden tager dig i armen og I går hen under et træ. Du ser op i hans øjne under den store hatteskygge. Med en sardonisk snerren griber han om dig. Ingen ord er nødvendige. Du ved, hvad der ventes af dig. Ingen kan se jer. Men selvom hele verden stod og gloede, kunne du ikke stoppe dig selv. Dit hjerte slår hurtigere. Solen varmer din nakke. I går er en lille illusion. I morgen er ligegyldig. Det eneste virkelige er dit bankende hjerte, og det fortæller dig kun et.

Kys ham! Kys ham og glem alt andet. Kys ham om du så skal dø af det. Kys ham, om så blodet skal dryppe af begge læber.

Bare kys ham! Alle har behov for at føle sig som en helt anden person, selvom det kun er i dagdrømme. I et sådant rollespil kan vores fantasi og følelser udfolde sig frit, og bringe ild og passion ind i et kys, uden at vi af den grund behøver at tale om falskneri. Der er ingen grænser for hvor mange slags kys og scenerier du kan forestille dig. Vær ikke bange for at miste jordforbindelsen eller for, at du skal blive en anden. Her er nogle flere rollekys, du kan forsøge dig med:

SLAVE OG HERRE

Kvinder:

»Jeg har ikke prøvet det, men jeg vil meget gerne, den dag den rigtige dukker op«.

Mænd:

»Nej, jeg kan ikke li' det - men hun kan godt li' at spille hersker og lege maskulin«.

LUDEREN OG HENDES KUNDE

Kvinder:

»Jeg lader indimellem som om jeg er luder eller stripper. Det får vores kys til at blive meget mere aggressive og intense«.

Det tvekønnede kys

Hvis du kan li' 99 pct. af de mennesker, der har udtalt sig i denne artikel, vil du være på vagt over for denne sidste pct. Det tvekønnede (androgyne) kys vækker ofte modvilje, fordi de fleste af os er vokset op under nogle meget faste kønsrollemønstre. Men hvis du er modig nok, så vil du opdage, at det tve-kønnede kys har nogle kvaliteter, som ingen andre kys har, og hvis det udføres rigtigt, så vil det afsløre nogle helt nye sider i dig selv og hos din elskede.

Hvordan man kysser tvekønnede

1. Du behøver ikke at få foretaget en kønsskifteoperation eller iføre dig kvinde tøj (eller mandetøj) for at kunne dyrke det tvekønnede kys. Alt hvad du behøver, er at kunne tænke anderledes. Slap af og forestil dig, at du er af det modsatte køn. Hvordan føles det? Det er ikke let! Dette er det sværeste trin, og hvis du pludselig føler dig dum, så er det kun en naturlig første reaktion. Men det er essentielt for dette kys, så derfor må du øve dig i et stykke tid, mentalt, for alt afhænger af din forestillingsevne.

2. Dette kys kan sagtens udføres uden at fortælle din partner om, hvad du fantaserer. Din partner er alligevel ikke i stand til at læse dine tanker. Men hvis du fortæller din partner om dine fantasier, er det nødvendigt at han er med på ideen. Netop det tvekønnede kys kræver en stor mental omstilling.

3. Når du kysser din partner, skal du altså forestille dig, at du er af samme køn. Du skal derfor indstille din psyke på en måde du ikke er vant til. For mange kvinder er det utroligt energifremkaldende at forestille sig, at de er en mand. Mænd kan til gengæld synes, at de får tilført en ekstra dimension af følsomhed og følelsesmæsssig dybde ved at forestille sig, at de er en kvinde.

Dette kys og ideen med det kan gøre mange nervøse. De fleste mænd nægter at svare på spørgsmål herom. Måske er de bange for at blive kaldt bøsse. Kvinder er som regel mere åbne, selvom de måske også kan blive forskrækkede over tanken.

Gangster-kys

Det er en tidlig morgen. Du og din elskede står uden for en bank. Gaderne er næsten tomme. Du har den ene hånd i din jakkelomme, i hånden holder du en automatisk pistol. Henne om hjørnet sidder din medhjælper Vito i en sort Ford Scorpio, med motoren kørende, han ryger en cigaret for at dulme nerverne. Din partner kigger opad den spejlblanke bankfacade. Du tager hende fast om skulderen og lægger mærke til et romantisk skær i hendes øjne. Eller måske er det blot genskæret fra bankens blanke facade, du ser i hendes øjne. Hun trækker vejret dybt, som for at vise sit mod, og hun smiler bredt. Uden at tænke over det bøjer du dig ned og kysser hende hårdt. Hendes mund føles som det blødeste og dejligste på denne jord. Dit hjerte slår hårdt, dit hoved svimler og i et par minutter er du fuldstændig ligeglad med om du er rig eller død ... Du har netop afsluttet et ægte Gangster-kys. Fordi gangstere lever uden for loven, er de ikke bundet af en række andre konventioner. De lever som de vil, og nyder en større grad af frihed end de fleste andre mennesker. Deres måde at kysse på kan lære dig noget om at have det sjovt og føle sig fri på samme tid. Da de ofte sætter deres liv på spil, er de fleste gangstere sædvanligvis irritable og nervøse. Hvad der igen influerer på deres sexliv, hvad får dem til at kysse impulsivt og erotisk. En gangster ved, at han kan være død i morgen, og derfor kysser han med en vildskab, som får munden til at gløde.

Hvordan han kysser som en gangster. Bare husk på, at du ikke behøver bryde loven eller blive en gangster for at kunne nyde det passionerede gangster-kys. Du skal blot følge disse syv enkle regler:

1. Brug din fantasi, som dengang du som lille legede politi og røvere.

2. Tænk som en gangster. Det er måske ikke let i starten, men med lidt øvelse kan du lære det. Når alt kommer til alt, er elskende så ikke en slags »lovløse«? Gangstere har desuden øgenavne (som fx »Smukke Benny«,»Kurt Kajerasler« og »Knuser Kaj«), akkurat som elskende giver hinanden små søde øgenavne. De hårdeste gangstere er hurtig til at forsvare sig selv og dør ofte sammen, hvis det er nødvendigt. På samme måde vil sande elskende forsvare hinanden til det sidste mod en uforstående verden. Gangstere deler rovet fra bankkup til hold- ups, ligesom elskende deler deres indtægter. Og allerdybest nede, er gangsternes loyalitet mod hinanden lige så rodfæstet som så megen anden kærlighed, som f. eks. den, der kan eksistere mellem en mand og en kvinde.

3. Opfør dig ligesom en gangster. Kig dig tilbage over skulderen hele tiden. Er der nogen politiagenter efter dig? Opsøg steder, som gangsterne ville opsøge. Gå med påtaget ligegyldighed tæt forbi banker og andre pengeinstitutter, og kig koldt vurderende op ad deres facader, indprent dig detaljer, alt imens du lader cigaretrøgen hvisle ud af mundvigen.

4. Klæd dig som en gangster. Bær jakke og slips, hvis du er mand, og lang kjole, hvis du er kvinde. Bær diamantringe og prangende ure, gerne falske, bare de glimter flot. Begynd bare at tale som en gangster. Hver gang du er færdig på en restaurant, snerrer du: »Så skrider vi!«, Hvis der går nogen bag dig, hvisker du til din partner: »Der er fødder i nakken på os!« Al denne gangster-snak vil skærpe din appetit på ægte gangsterkærlighed.

5. Når du er ude med din elskede, så vær vis på, at politiet er på sporet af dig. Dette vil knytte jer tættere sammen. I er kun jer to, mod hele verden. Lad os sige I sidder i en lille restaurant. Bed din partner om at holde øje med døren. Læn dig over mod din partner, som om du var bange for, at en politistikker sad i lokalet og lyttede. N år du ser på din elskede, så kig, som var det for allersidste gang.· Hvert minut er kostbart, og hver gang du får muligheden, læner du dig ind over hende og kysser. Kærligheden er på lånt tid. Alle og enhver må hele tiden være parat til at stikke af. Stemningen af fare, mystik og spænding vil få dine kys til at gnistre.

6. Gangstere er mere rå og koldhjertede end de fleste. Af samme grund er deres kys ofte mere rå og aggressive. Når de kysser, gør de det for deres egen fornøjelses skyld, ikke af særlig hengivenhed for den de kysser. Så kys din partner hårdt, nu og da, kun med tanke på din egen fornøjelse. Kys din elskede på samme måde, som du æder et æble, bidsk og hårdt. Du bør blotte din mund, som ville du snerre. Og du griber din partner og kysser - uden at spørge.

7. Når du og din elskede er alene, så tænk på den dramatiske kærlighed mellem Bonnie og Clyde. En eftermiddag, hvor de lå og krammede på en sofa i en lejlighed et sted Texas blev de overrasket af en strisser, som ville anholde dem for et røveri. Lige før de skal puttes i arresten, mødes de i et vaskeægte gangsterkys. Som jagede dyr hugger de fat i hinanden, som i desperat overlevelse. Tænk over, hvor intenst Bonnie må ha' kysset Clyde under disse omstændigheder. Kys din elskede på samme måde. Stjålne kys er fantastiske.

KYS FRA HELE VERDEN

Det franske kys.

Det franske kys er det mest intime, sensuelle og ophidsende kys, der findes. Men indtil nu har der ikke været nogen bred indføring til dette vigtige kys, som elskende par kunne studere. Mange unge, der er vilde med Det franske kys, også kaldet Det sjælfulde kys eller Tungekysset, sværger til det fordi de her finder et kys, som er ekstremt ophidsende, når først man mestrer det. Men det typiske er nok, at de fleste elskende ved lidt af et tilfælde for alvor prøver det. Ord kan ikke beskrive, hvordan et fransk kys opleves. Tilnærmelsesvis kan man sige, at Det franske kys er en glødende sammensmeltning med din elskede. Hvis du gør dig umage med dette kys, høster du rig belønning. Du og din elskede vil komme til at kende hinanden på en helt ny og inderlig måde, og

I det franske kys vil bringe jer næsten tættere end hvis I gik i seng med hinanden. Hendes familie skulle være tilbage om to timer. Tro det eller ej, men her kommer de! Hvordan er der muligt! Hvordan kan hele to timer været smuttet så hurtigt? Dit hjerte hamrer stadig uregerligt, efter de to timer i sofaen. Men du føler dig stadig i nærkontakt med din kæreste. Nogen gange bringer dette kys dig så intens en oplevelse, at du føler dig anderledes i flere uger bagefter. Det er, som om der eksisterer en mystisk forbindelse mellem jer, fra nu af. En frydefuld hemmelighed!

Og husk lige: 99 pct. af alle kvinder siger de elsker Det franske kys.

Kvinders råd til mænd.

Mange kvinder siger, at selvom de godt kan lide Det franske kys, så synes de at for mange mænd er for aggressive, når de kysser på den måde. Tit bevæger de heller ikke deres tunge nok, men støder den bare ind. Derfor er kvinders råd til mænd, der vil kysse fransk:

1. Gå langsommere frem.

2. Lad være med at kysse fransk de første fem-seks gange.

3. Vær mere blid.

4. Prøv dig frem og lad dig styre af din partners lyst.

Hvad man må og ikke må i Det franske kys.

Må gerne:

- Brug din tunge.

- Tag aktivt del i kysset. Put din tunge ind i din partners mund. Det føles måske mærkeligt i starten. Når din partner putter sin tunge ind i din mund, så slap af og nyd fornemmelsen, og lad nu din egen tunge lege med hans.

- Træk vejret gennem næsen, det forlænger kysset.

- Luk dine øjne og koncentrer dig om følelsen.

- Udstød små lyde og skrig, for at vise, hvor ophidset du bliver.

- Udforsk alle dele af din partners mund, inklusive tænder, tandkød og undersiden af din partners tunge, gør det som om det var en videnskabelig udforskning, hvor hvert eneste hjørne af området skulle tjekkes. Dit hovedmål er naturligvis din partners tunge, simpelthen fordi den er det blødeste og dejligste punkt i munden.

Må ikke:

- Lad være med at blive forskrækket over tunge berøringen. Nogle mennesker bliver helt generte, når de pludselig mærker et andet menneskes tunge. Du skal overvinde denne skamfuldhed.

- Lad være med at presse dine læber sammen - det gør Det franske kys umuligt.

- Lad være med at fjolle.

- Lad være med at blive nervøs, selvom dit hoved svimler og dine nerver sitrer. Det sker for selv de mest erfarne dyrkere af Det franske kys.

- Brug ikke tyggegummi. Det ødelægger det hele. Forresten vil din partner overhovedet ikke synes det er rart at få dit tyggegummi ind i munden, vel? Det er godt at kysse med en helt ren, nybørstet mund. Du vil da ikke ødelægge en pragtfuld oplevelse med et gennemtygget stykke tyggegummi, vel?

- Overdriv ikke! Mange mennesker fortæller, at de elsker Det franske kys så højt, at de kan praktisere det i timevis, uden pauser. Men det kan let blive for meget, skal vi hilse og sige. Hvis du har tunge-kysset i over en time uden ophold, er du tæt på at nå grænsen, skulle vi mene. Så kan I passende holde en fem-seks minutters pause. Pjat lidt med din partner. Snak om kysset. Tag et glas vand eller spis noget slik. Der er fx ikke noget bedre end et fransk kys, hvis I begge har spist pebermynte. Mulighederne er uendelige.

Eskimo-kys

Eskimo-kysset er kendt som et næsegnubbende kys. Dette kys er ikke kun populært i denne del af verden, men også blandt Maori- stammerne på New Zealand, blandt indbyggerne på Sandwich-øerne og blandt mange folk I Malaysia. Kysset bliver også praktiseret visse steder i Afrika og sine steder i Asien. I virkeligheden indeholder kysset mere end blot det at gnide næser, hvad den efterfølgende instruktion viser:

Hvordan man kysser på eskimo vis.

1. Begynd at flirt med din partner.

2. Placer jer med ansigterne tæt mod hinanden.

3. Sæt langsomt din næse hen til din elskedes næse.

4. Så snart der er næse-kontakt, begynd så at gnide jeres næser blødt mod hinanden.

5. Når din næse berører din elskedes kind, skal du trække vejret gennem din næse, og din elskede skal gøre det samme.

6. Sænk dine øjenlåg.

7. Trut din mund, som om du vil kysse rigtigt. Men lad være med at kysse din elskede, pust i stedet varmt på din partner.

8. Træk vejret gennem munden, og sug så at sige duften af din elskede ind.

9. Bevæg igen din næse frem og tilbage over din elskedes næse.

10. Bump blødt jeres næser mod hinanden, lad dem skiftevis glide mod hinanden. Selvom hver fjerde adspurgte siger, at de indimellem gnider næse, så har vi ikke mange kommentarer til dette kys. Enhver forsker vil kunne berette, at mange mennesker ikke er åbne over andre kulturers vaner. Ikke desto mindre snyder vi os selv for en rar oplevelse, hvis vi ikke gider prøve, hvordan det er med Eskimo-kysset. Næsegnidning er nemlig en spøjs måde at komme tæt på hinanden. Så kald det bare barnligt. Det er faktisk sjovt - og rart.

DET JAPANSKE KYS

Japanere er blufærdige, også når de kysser. Derfor aner mange ikke ret meget om denne kysseform. Her er et par tips om, hvordan I man kysser på japansk:

1. Vær meget sky, hvad angår kys.

2. Glem, at du overhovedet nogensinde har lært at kysse.

3. Ignorer alt, hvad du har læst i denne artikel.

4. Stå mindst ti-tyve centimeter væk fra din elskede.

5. Læn dig forover.

6. Mas dig endelig ikke på.

7. Brug overhovedet ikke dine hænder.

8. Tryk meget forsigtigt dine læber mod din elskedes læber.

9. Sig ikke noget.

10. Le ikke.

11. Vær meget alvorlig.

12. Lad som om det overhovedet ikke berører dig.

13. Hold læber sammenpressede og trykket ind mod din partners, men forvent slet ikke at blive kysset tilbage.

14. Bryd nu af og træd tilbage.

15. Vær diskret, fortæl ingen om kysset. Hvad godt er der overhovedet ved det japanske kys?, kan jeg straks høre de undrende læsere spørge. Det er jo fuldstændigt og totalt aseksuelt!

Slet ikke. Selvom det lyder mærkeligt, så er det japanske kys et af de mest erotiske kys overhovedet. Selve det, at man holder sig tilbage, er et godt taoistisk princip. Den opsparede energi skaber en utrolig intens effekt. Sagen er jo, modsat set, at man godt kan blive træt af at kysse hele tiden. Selv kysseri, hvor smuk og pragtfuld en beskæftigelse det jo er, kan blive en trættende gentagelse. Derfor har Det japanske kys sin charme, fordi det handler om at vise mådehold, om at forvente noget forfinet og om at forenkle en smuk handling. Så hvis du er blevet træt af det gavmilde kysseri til højre og venstre, skulle du måske alligevel prøve Det japanske kys.

DET EUROPÆISKE KYS

Europæere kysser med lidenskab og glød på en måde, som ville få selv de frækkeste Hollywood-stjerner til at rødme. Men der er nu ikke noget magisk ved den europæiske kysse-teknik. Du kan nemt lære dig metoderne. Hvis du bare lytter til rådene i dette kapitel, kan du hurtigt nå frem til at kysse med samme seksualitet som i Frankrig, Portugal, Tyskland, Italien og Grækenland.

Det europæiske velkomstkys

1. Sig goddag med hånden.

2. Ryk nærmere og omfavn hinanden.

3. Klem løs mens I holder hinanden om ryggen.

4. Kys hinanden, først på den ene kind, så på den anden.

5. Bliv ved med at snakke, mens I kysser, sig fx »Godt at se dig!«, »Hvordan har du det?«.

6. Fortsæt med at kysse, alt imens I fortsætter med at kramme hinanden.

Fordelen ved det europæiske kys er da, at det gør overgangen til nogle mere intime kys lettere.

En anden slags kys som er meget populære i Europa, er kys på hånden. Det gælder for eksempel i Polen, hvor det er udbredt. Et kys på hånden her svarer til når man i andre lande giver hinanden hånden. I en lang række situationer er et kys på hånden en helt normal og agtværdig hilsen, som intet har at gøre med noget seksuelt. Men i lande, hvor håndkys ikke er sædvanlige, bliver det til gengæld betragtet som det ultimative sensuelle kys. Du kan gøre som følger:

Det europæiske håndkys

1. Tag kvindens hånd op i din, med håndfladen opad og tryk derefter din mund ned mod hånden i et kys.

2. Du kan også løfte hendes hånd op til din mund, eller hvad der er endnu mere respektfuldt - bøje dig ned mod hendes hånd.

3. Kys hånden blidt, under ingen omstændigheder støjende eller vådt.

4. Hvis du vil være meget korrekt og ceremoniel, så markerer du blot kysset, uden at røre med dine læber - eventuelt heller ikke med dine hænder.

5. Hvis du vil vise en helt særlig respekt og beundring, så gør dit kys lidt fastere, når du kysser hånden.

Som en tilføjelse til dette europæiske hilsekys, så skal det bemærkes, at mange europæere sagtens kan finde på at gøre de nævnte kys mere erotisk betonede. Et par tips følger:

»Sommetider gør jeg det, hvis der er et ubemærket hjørne, eller et badeværelse, hvor man kan stå i fred. Bare jeg snart igen fik en chance, ville jeg gøre det igen«,

»Når jeg kysser ved en fest, plejer jeg kun at kysse på halsen eller meget hurtige kys på munden. Men når jeg danser meget tæt på min kæreste og musikken og situationen er romantisk, så overgiver jeg mig og er med på selv de dybeste tunge-kys«.

»Når jeg danser, kysser jeg gerne på ørerne«. »Jeg plejer da altid at gi' fyrene et hurtigt farvel-kys på munden, når jeg er til fest«. »Du kan sommetider lade som om du vil hviske et eller andet til ham du danser med, og så gi' ham et hurtigt kys på øret - det er ophidsende«,

Kysse-lege

Du bliver aldrig for gammel til at lege kysse-lege. Her er nogle klassikere, som du kan lege når som helst:

1. Kopi-kys. Efterlign præcis, hvad skuespillerne gør, når du ser dem kysse i film, på teatret eller andetsteds.

2. Sandhed eller konsekvens. I en gruppe stiller I pinlige spørgsmål til hver enkelt. Gruppen beslutter om den enkelte taler sandt eller lyver. Hvis det er det sidste, skal vedkommende give en anden et tunge-kys.

3. Flaske-legen. I sidder i en rundkreds, og en snurrer en flaske rundt inde i midten. Hvis den peger på en person af det modsatte køn, skal vedkommende kysses. Legen kan også udføres med et brændende stearinlys i et mørkt rum.

4. Slik-kys-legen. Din kæreste skal gå ind i et rum ved siden af og spise eller drikke noget sødt. Når han kommer ind igen, skal du gætte, hvad det er. En mere dristig udgave af legen er at skifte partnere - og så gøre det samme.

5. Gætte-legen. Mens du kysser din kæreste skal du i tilfældig rækkefølge nævne en række slangudtryk for de måder, du kysser på, og så skal han (hun) vælge det udtryk, som passer bedst til det aktuelle kys.

Hvordan man snakker om kys

»Alle skulle faktisk ha' lov til at fortælle deres partnere om, hvordan de gerne ville kysses. Hvis alt blev sagt åbent, ville mange få det meget bedre med at kysse« .

Men her er et par råd mere:

- Efter en film kan du begynde at snakke om skuespillernes måde at kysse på. Fyre bør mest snakke om, hvordan heltinden kyssede. Dette vil garanteret vække din partners interesse.

- Hvis du gerne vil have det ry, at du er en uovertruffen elsker, så kommentar, hver gang du ser nogle kysse offentlig. Kommenter specielt teknikken.

- N år du har inviteret en ud, som virkelig tiltrækker dig, så brug enhver lejlighed til at snakke om kys.

- Når I har diskuteret kys, så begynd at sig noget pænt om din partners måde at kysse på. Hvis du ikke lige kan finde på noget at sige, så prøv fx et af disse forslag:

- Jeg elsker den måde du kysser på.

- Du har en dejlig blød underlæbe.

- Hvor har du lært at kysse så dejligt?

- Det er det mest sexede kys, jeg nogensinde har fået.

• Vis denne artikel til din partner, og bed hende eller ham om at finde sine to favoritkys - som I så kan prøve bagefter. Spørg altid, hvad din partner kan lide. Måske er det totalt anderledes end du forestiller dig.

»Nu har vi læst nok!«, vil nogen læsere råbe. »Vi er parat til at lukke artiklen og kysse løs«!

Selvfølgelig er du det. Du har jo fået slynget flere hundrede menneskers meninger om det at kysse i hovedet - hvordan de gjorde det, hvad de mente det betød for dem, osv. Du ved nu mere om at kysse end en hel hær af professionelle kyssere. Du er parat til at kysse! Find straks din fyr, din kæreste, din elskede, din allersødeste, din sukkerhøne, din honningkage, din elskling, din mand, din kone, din snuttegris - eller hvad du nu kalder den lige nu udkårne, fald ned på knæ, og erklær dig parat til at levere et kys, der vil få jorden til at skælve. Eller i det mindste få kinderne til at rødme, hjertet til at banke og munden til at gløde.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (29 stemmer)
Siden er blevet set 17.169 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her