Selvom at man ikke hører det hver dag, så bruges ordet at knæsætte stadig i betydningen; godkendelse eller anerkendelse af en person eller af en mening (mest i politiske referater).
Her ser vi mere på den betydning ordet har som navngivningsritual.
I deres ansøgning om godkendelse som trossamfund skriver FORN SIÐR -Asa- og Vanesamfundet i Danmark, et eksempel på hvorledes et knæsætningsritual hos dem kunne foregå (der er noget mere frihed end i folkekirkens fastlagte ritualer);
Forældrene og barnet sidder i cirklen; faderen i syd, moderen med barnet i nord. Vidnerne markerer cirklen med goden/ gydjen i øst.
I midten af cirklen er et bål, alternativt edsringen, hvis ceremonien foregår indendørs.
Goden lukker cirklen med Urd -Verdande -Skuld og Hel i nord.
Synger blotsangen.
Goden siger: "Et barn er født, NN er fader, NN er moder. Kan I optage dette barn i jeres æt, så skal I hermed bevidne det overfor os der er forsamlet her."
Faderen rejser sig, går medsols rundt om bålet, tager barnet med sig tilbage til sin stol, sætter sig, og sætter barnet på sit højre knæ.
Folk jubler og hujer.
Goden siger: "Hvad skal barnet hedde?"
Faderen siger: "Jeg navngiver barnet NN."
Goden øser barnet med vand, samtidig med han siger: "NN, du er nu optaget i din æt. Norneme give dig godt liv."
Hornet går rundt for norneme, starter med moderen, så faderen, så goden og medsols rundt i cirklen. Det sidste i hornet tømmes ud på jorden.
Goden synger Vølvens Spådom vers 20.
Goden siger: "NN og NN, I har nu knæsat NN, lyst ham/hende i kuld og køn, og optaget ham/hende som fuldgyldigt individ i jeres æt. Aflæg derfor på denne ring ed på, at I vil skærme, hjælpe og vejlede NN så godt I formår" (evt. mere efter eget valg).
Der aflægges ed.
Goden siger: "Hvem vil påtage sig denne opgave hvis NN og NN ikke er i stand hertil?"
Garanterne, som ikke er er blevet spurgt på forhånd, men frivilligt syntes de er de nærmeste til denne opgave træder frem og siger: "Jeg vil!"
Goden går medsols rundt til hver enkelt garant og de aflægger samme ed som forældrene.
Goden siger: " Lad os drikke for Vår som besegling af disse eder." Hornet går rundt som før.
Afslutningsvis drikkes for godt år og fred.
Goden åbner cirklen, med Urd -Verdande -Skuld og Hel.
Det er en gammelnordisk skik, at det nyfødte barn blev sat på faderes knæ, som derved kunne anerkendte og i så fald navngive det.
Bliver barnet ikke accepteret på grund af åbenlyse skavanker eller andet uforklarligt, vil det uden at få noget navn blive skaffet af vejen.
Når barnet har fået et navn, vil det have en beskyttelse fra den det er opkaldt efter. Derfor var det en stor ære at blive opkaldt efter slægtens gamle krigere.