For de fleste af os indebærer Sankt Hans aften sang og hygge
omkring bålet.
Her er det helst kun heksen som skal brændes af, og derfor
er det vigtigt, at du overholder reglerne for afbrænding af Sankt Hans-bål.
Ellers kan det gå helt galt.
- Det kommer meget an på, hvor tørt det har været op til, og
hvor meget det blæser den pågældende dag.
- Hvis bålet er rigtig, rigtig tørt, og det vil det være
nogle steder i morgen, så kan det altså gå rigtig, rigtig stærkt, og så skal
man absolut passe på.
Foto: Beredskabsstyrelsen
Her må du bygge dit
bål
Ilden kan særligt hurtigt sprede sig, hvis bålet tændes tæt på et stråtækt
hus, en nåleskov eller andet letantændeligt materiale.
Det vigtigste er derfor, at jeres bål overholder
afstandsreglerne, der er fastsat ved lov.
Reglerne siger, at Sankt Hans-bålet skal være placeret i en
afstand af mindst:
30 meter fra bygninger med hårdt tag
60 meter fra letantændelige markafgrøder
200 meter fra stråtækte huse, nåletræsbevoksninger m.v. og
oplag af brandfarlige stoffer og andet let antændeligt materiale.
- Der kan sagtens flyve et glødende blad eller en gnist over
og antænde det, der ligger i nærheden. Så hvor afstandene kan virke voldsomme,
er der altså en mening med galskaben.
Drop de farlige
tændvæsker
Skulle ilden pludselig få fat, er det vigtigt at få det slukket de små
brande, der kan opstå uden for bålet, inden ilden spreder sig. Derfor bør man
sørge for, at have noget vand klar tæt ved bålet.
Beredskabsstyrelsen anbefaler samtidig, at man helt holder
sig fra alt, hvad der hedder brandbare væsker.
- Dampene fra væsken kan stå og sprede sig, og det er
dampene som er antændelige, så man kan faktisk stå midt i en dampsky og stryge
sin tændstik, og så går det som regel rigtig galt.
- De brandskader, vi typisk hører om, er i forbindelse med
optændingen, og det er fordi, at folk bruger brandbare væsker til at tænde op
med.
I stedet kan man bruge optændingsbriketter eller en
ukrudtsbrænder til at tænde bålet, da den har en konstant flamme.
Pas på dyr og
hinanden
Når bålet først brænder, er varmen som regel så stor, at det næsten giver
sig selv, at folk ikke går for tæt på.
Det er således også Beredskabsstyrelsens indtryk, at
adfærden ved Sankt Hans-bålene generelt er rigtig god, men hold godt øje med
børn, der færdes omkring bålet.
Men inden I tænder op, så husk også at vise hensyn og være
opmærksom på, om smådyr kan have taget ophold i sankthansbålet inden
afbrænding.
Vi opfordrer derfor, at man flytter bålet kort før, det skal
tændes, hvis man har mulighed for det.
Derfor fejrer vi sankthansaften
Navnet på dagen kommer fra dengang Danmark var katolsk fra
cirka år 1000 til år 1536.
Johannes Døberen blev ifølge Lukas Evangeliet født præcist
et halvt år før Jesus - den 24. juni. Derfor blev det hans helgendag, og i
folkemunde blev Sankt Johannes til Sankt Hans.
Sankthansaften er den 23. juni, aftenen før Sankthansdag.
Den første i kilden
Traditionen med at tænde bål stammer fra 1600-tallet, hvor Sankthansbålet
blev brugt til at fejre den danske midsommer.
Desuden troede man på, at naturkræfterne var ekstra stærke
den aften.
Derfor skulle man plukke lægeurter og dyppe sig i eller drikke af de hellige
Sankthans-kilder, der havde en særlig helbredende kraft den aften.
Det bedste var, hvis man var den første ved kilden; så fik
man mest af den helbredende drik.
De næste der ankom, måtte så "nøjes" med den kraft der var tilbage,
hvilket dog som regel også var nok.
Lerkrus og kludetræ
Skulle man drikke af kilden, skulle det ske af et lerkrus. Når man havde
drukket af kruset, havde man overført sygdommen til kruset. Derfor skulle det
knuses, så ingen andre fik sygdommen bagefter.
Ved mange kilder stod et kludetræ, hvor man kunne hænge bandager,
der havde været viklet om for eksempel et sygt ben.
Tanken var, at man på den måde kunne overføre sygdommen fra kroppen til træet.
Kunne man ikke selv komme til kilden, måtte man sende andre
af sted med en flaske, så man kunne få bragt det hellige vand hjem til sig.
Men så skulle man huske ikke at tage vandet med ind i huset, for så ville det
straks miste sin hellige kraft.
Berømte kilder
Blandt de mest kendte kilder er Helene Kilde i Tisvilde, som blandt andet
fik besøg af Christian den 4., Vor Frue Kilde i Karup, og Kirsten Pils Kilde
nord for København.
Den blev efter sigende fundet af den unge pige Kirsten Pil
en midsommernat 1583. Rygterne om dens helbredende kraft tiltrak store
folkemængder, og med dem kom handlende og gøglere.
Omkring 1770 gav Kong Christian den 7. en "kongelig bevilling til
optræden", og stedet kendes i dag som Dyrehavsbakken - efter sigende
verdens ældste forlystelsespark.
Hekse på bålet
Men det er ikke kun de gode kræfter, der er på spil Sankt Hans aften. Også
heksene er ude den aften, på vej til Bloksbjerg.
Bålet var dog ikke et henrettelsesbål, men skulle "kun" bruges til at
skræmme heksene væk.
Skikken med at sætte en heksefigur er først blevet udbredt i
starten af forrige århundrede, blandt andet efter en gruppe tyske indvandrere
gjorde skikken kendt på Kolding-egnen.
Alligevel går tankerne tilbage til middelalderens
hekseafbrændinger, når man ser halmfiguren brænde på bålet.
I Danmark blev omkring 1000 mennesker brændt på bålet som hekse, før det blev
forbudt. Den første i 1540 i Stege på Møn, og den sidste i 1693 på Falster.
Pas på Sankt
Hans-ormen
For de unge giftemodne piger var der også fokus på Sankt Hans aften.
En pige, der plukker ni forskellige blomster og lægger dem
under sin hovedpude, vil i drømme se sin tilkomne.
Hvis hun sover over et underjordisk vandløb, vil hun også kunne se sin
fremtidige ægtemand.
Til gengæld skulle de også passe på. Hvis en pige blev
stukket af Sankt Hans ormen, blev hun gravid.
Midsommervisen
Traditionen med at synge Holger Drachmanns Midsommervise er
også en af de nyere skikke.
Sangen stammer fra det populære skuespil "Der var en
gang" fra 1887, og så vidt vides blev den først forbundet med Sankt Hans
bålet, da man brugte den til en midsommerfest på Jelling Seminarium i starten
af det 20. århundrede.
Vejret
Men det er flere gange blevet nævnt, at Thøger Larsens sommervise fra 1923
passer bedre til lejligheden. "Du danske sommer jeg elsker dig, skønt du
så ofte har sveget mig".
For vejret den 23. juni er ofte en temmelig våd fornøjelse.
........................................................................................................................