Der er i tidens løb fremsat mange kloge betragtninger over emnet: homo ludens, det legende menneske.
For mange voksne mennesker er leg noget rart, dejligt og befriende. Det er jo ikke det, man beskæftiger sig mest med i den travle hverdag. Så hvorfor ikke lege til festen eller den hyggelige komsammen?
Som et tiltrængt hvil mellem maden, snakken og den eventuelt senere dans. Mulighederne er uendelige.
Men husk: Det er ikke alle, der er legebørn. Nogle synes, det er direkte pinligt at blive involveret i et show, hvor man for eksempel afslører viden eller mangel på samme eller bliver udstillet og skal vise færdigheder.
Så derfor! Valget skal være frit.
Succesen er ikke afhængig af, om alle er med. Dem, der har det bedre med at se på fra sidelinien, kan måske bruges Som dommere, observatører eller hjælpere. Og husk, at der i legen bør tages hensyn, hvis der er børn med. Det kan sagtens lade sig gøre med lidt behændighed. I det følgende har vi sat en række uden- og indendørs lege og spil på menuen, med korte tilhørende forklaringer til mulig inspiration.
På et eller andet tidspunkt i aftenens løb vil der - trods underholdende lege og spændende straffe - melde sig en for moderne mennesker naturlig trang til rytmisk udfoldelse - kort sagt: Gæsterne kræver dans.
Der er en samling (over 100) selskabslege her !
Selskabslege