Tøj, der skal kogevaskes:
Mælkepletter vaskes først med koldt sæbevand og derefter med varmt sæbevand. Yoghurtpletter gnides med lunkent vand. Gamle pletter børstes væk, og der tørres efter med varmt vand. Vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Kulørt tøj med ispletter vaskes blot med et enzymholdigt vaskemiddel. Ispletter på hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel.
Tøj, der skal kulørtvaskes eller vaskes i uldprogram:
Mælkepletter skylles først op med koldt vand og derefter med varmt vand. Yoghurtpletter gnides med lunkent vand. Gamle pletter børstes væk, og der tørres efter med varmt vand.Tøj med ispletter vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel.
Tøj, der skal vaskes i silkeprogram:
Nye pletter fjernes med lunkent vand. Gamle pletter gnides med en blanding af sprit og 8% ufortyndet salmiakspiritus, og der tørres efter med vand.
Mælk på alle slags tæpper: Tørres hurtigt op. Er pletten stadig synlig efter tørring, fugter du den med lunkent vand og behandler med fortyndet salmiakspiritus. Vask efter med vand.