Bowling - Ti-kegle-bowling

Bowling med 10 kegler har udviklet sig til en stor, verdensomspændende sportsgren, der ikke mindst i Norden og i Danmark i de senere år har haft et stort opsving.
Den form for bowling spilles af to eller flere spillere eller hold. En kugle, lavet af en kombination af hårdt gummi- eller plasticmateriale, sendes ned ad en bane mod 10 kegler, der er placeret i en trekant for enden af banen. I Danmark varetages spillets interesser af Dansk Bowling Forbund (DBwF).

Påklædning. Påklædningen bør være let og sikre fuld bevægelsesfrihed.

Fodtøj. Bowlingsko har bløde såler for at beskytte banen. Hvis det skal være helt ideelt, bør sko til en højrehåndsbowler have en lædersål på venstre sko og en gummisål forstærket med en lædersnip i spidsen på højre sko. Hælene er af hårdt gummi.

Bowlingbanen skal være i overensstemmelse med de mål, der angives på denne side. »Grøfte- omgiver på begge sider selve banen og opfanger vildfarende kugler.
Banens overflade er af træ, i almindelighed fyr eller ahorn.
Der skal være mindst 4,57 m bane på den anden side af overtrædelsesstregen således, at spilleren kan få et tilstrækkeligt tilløb.
Efter overtrædelses-linien måler banen (bredde 94,14- 96,68 cm).
Der er sigtemærker 1,80-2,40 m fra overtrædelses-linien og 3,6-4,8 cm fra overtrædelses-linien.
Desuden »grøft«, returløb for kugler, scoretavle, der viser antal af væltede kegler, kugledepot og scorebord samt kegler
De fleste bowlingbaner har automatisk maskineri, som rejser keglerne og sender kuglen tilbage til spilleren.

Kuglen. Selve bowlingkuglen må ikke veje mere end 7,257 kg. Lettere kugler - men ikke under 4,34 kg - bruges af damer og juniores. Kuglen måler 68,58 cm i omkreds, og er lavet af hårdt gummi eller en plastic-legering. Diameter er 21,6 cm.
Grebet. Kuglerne har udborede huller til fingrene for at sikre et solidt greb. De fleste bowlere bruger et trefingergreb. De udborede huller er for tommel-, ring og langfinger.

Keglerne. De 10 kegler er gerne lavet af ahorntræ, ofte forsynet med et lag plastic. Deres vægt varierer fra 1304-1644 g. Højde er 38,1 cm. De står på en ligesidet trekant, hvor hver side er 91,5 cm.

Regler. Spillerne skiftes til at bowle. En omgang er slut for en spiller, når han har bowlet en »rude« (»frame«). En »rude« består af to forsøg.

Fejl. Kuglen skal afleveres med et underarmsving således, at den kan løbe langs med banens overflade. Bowleren bruger almindeligvis et fire-skridts tilløb. Han må ikke berøre eller overtræde overtrædelses-linien, selv efter at han har sluppet kuglen. Hvis han gør det, vil banedommeren eller en automatisk overtrædelseskontrol signalere, at der er tale om et fejl-forsøg. De kegler, en sådan kugle vælter, tæller ikke.
Hvis den første kugle i en »rude« er fejl, skal alle keglerne rejses igen. Hvis de derefter alle væltes korrekt i andet forsøg, bliver en såkaldt spare (se senere) noteret. Væltes alle keglerne korrekt i første forsøg, noteres en strike (se senere).
Hvis det forkerte kast er det andet i en »rude« tæller kun de kegler, som blev væltet med den første kugle.
Officials. I store konkurrencer har man en særlig banedommer - medmindre banen er udstyret med en automatisk overtrædeiseskontrol (i almindelighed en fotocelle), der ved lys- eller lydsignaler straks afslører en overtrædelse.

Spilletiden. En serie består af 10 »ruder«.
Hver spiller afleverer to kugler i hver »rude«, medmindre han med en fuldtræffer vælter alle 10 kegler med den første kugle (kaldes en strike).

I større konkurrencer går det ud på at blive bedst igennem flere serier. Bowling-konkurrencer kan arrangeres på et utal af måder, hovedsagelig baseret på antal af serier og antal af spillere på holdet. I turnerings-spil i Danmark under Dansk Bowling Forbund
spilles altid med hold af 6 spillere, både for mænd og kvinder.

Scoring. Den vindende spiller eller det vindende hold har den højeste sammenlagte score, når alle har afsluttet det aftalte antal serier 11 10 »ruder«.
Man får et point for hver kegle, der bliver væltet, og man får særlig bonus for strike og spare.

En strike scores, når en spiller vælter alle 10 kegler med sin første kugle i en »rude«.
En strike giver 10 points plus den score, spilleren opnår i de to næste slag. Hvis en spiller får en strike i sin sidste »rude«, får han to ekstra slag for at give chancen for fuld bonus af striken.
Hvis man får en strike i hver »rude« og yderligere i de to ekstra slag i den sidste »rude«, opnår man maksimum-scoren på 300 points den perfekte serie, der dog hører til sjældenhederne.

En spare opnås, hvis en spiller vælter alle 10 kegler ved hjælp af 10 slag i en »rude« (dette gælder også, hvis alle 10 kegler bliver væltet med »rudens« andet slag, fordi den første var en forbier).
En spare giver 10 points plus den score, spilleren opnår i sit næste slag.
Hvis en spiller scorer i sin sidste »rude«, får han et ekstra slag således, at der er chance for at få fuld bonus.

Eksempel på tælling og regnskabsføring over en serie
I første rude har spilleren væltet alle kegler med den første af sine to kugler - en strike. Den markeres i listen med et kryds og betyder, at spilleren foreløbig har 10 point »i hånden« til næste gang, han skal bowle. Her vil hans score i første rude måske blive endelig afgjort, fordi han ud over de 10 point »i hånden« også vil få de kegler, han vælter i sine to næste forsøg. I det første af disse vælter han så 8 kegler. Nu er der altså 18 »i hånden«. Der står to kegler tilbage. Dem vælter han i andet forsøg og de 18 er blevet til 20, som skrives i første rude. Samtidig væltede han i anden rude alle 10 kegler i sine to forsøg - en spare. Den markeres med en skråstreg og betyder, at han igen har 10 »i hånden« plus de kegler, han vælter i første forsøg næste gang, han skal bovle. Her vælter han kun syv kegler. De 10 er blevet til 17, men hans spare er nu »brugt«. Der lægges fortløbende til fra rude til rude, og da han fik 17 i anden rude bliver totalen, der skrives i anden rude 37. Med kun syv kegler væltet i 3. rude mangler tre, og med anden kugle i ruden vælter han kun de to. 3. rude i sig selv giver derfor kun 7+2=9points, lagt til de 37=48.
I 4., 5. og 6. rude er spilleren rigtig i stødet og slår strikes. Det betyder, at regnskabsføreren skal lægge 30 til scoren fra 3. rude, 46+30=76, inden han skriver totalscoren i 4. rude. Spilleren har nemlig scoret 10 »i hånden« i 4. rudes første forsøg, plus hvad han ville få i de to næste kast. De blev også strikes (10 pr. stk.) således at 4. rudes egen score blev 10+ 10+ 10, hvilket er det bedste, man kan nå i en rude. 5. rude bliver knap så god kun 26 (10+ 10+6) idet de 10 »i hånden« her suppleres med 10 for striken i rude 6 (første kast efter rude 5.s strike) men så kun 6 for det andet kast (første kugle i rude 7). Da andet slag i rude 7 vælter de resterende fire kegler er der påny en spare og rude 6's egen score bliver ligesom rude 1's 20 points (10 + 10). Totalscoren er nu oppe på 122. Sparen i rude 7 giver nu 10+ første slag i rude 8, ialt 17, så totalscoren, skrevet i rude 7, er oppe på 139. Cirklen omkring 7-tallet i rude 8 betyder en »split« (dvs. at de resterende tre kugler står meget spredt). Spilleren har alligevel forsøgt at få dem alle tre for at redde sig en spare, men har helt kikset. Derfor stregen - en miss - også i rude 8, der kun giver 7 points og bringer totalen op på 146. I rude 9 klumrer spilleren og tager kun fire kegler i første slag, men redder alligevel en spare hjem ved at vælte de resterende seks i andet slag og har nu 10 »i hånden«, indtil han har kastet første kugle i 10. og sidste rude. Nu slår han igen strike, så rude 9 giver 20 ialt - altså en total på 166. Striken i rude 10 giver to ekstra slag. Først væltes 7 og derefter de sidste tre kegler. Da striken i sig selv er 10 og de to næste slag tilsammen også gav 10, giver rude 10 ligeledes 20 points, så totalen slutter på 186 points i denne serie.