Dansk keglebillard

Dansk keglebillard spilles på et billardbord med seks huller, et i hvert hjørne samt på midten af de lange bander. I keglefeltet på bordet midte placeres fem kegler. Der anvendes tre baller; den røde, der er fast stødball, og 2 hvide. Scoring af points opnåes dels ved at lave »rødt« (carambolage), der giver 4 points, dels ved at vælte kegler med de hvide baller, hvilket giver 2 points for hver kegle.
Den spiller, der først når et bestemt antal points, har vundet. Da hver spiller skal have lige mange muligheder for at score serier, kan en match ende uafgjort.

Billardbordet består af en skiferplade, der til turneringsbrug skal være mindst 45 mm tyk, samt have elektrisk opvarmningsmulighed til fjernelse af fugtighed. Bordet har
gummi bander, seks huller og er beklædt med et specielt farvet (grønt) billardklæde.
Bordets spilleflade (indvendige mål) er 284 cm i længden og 142 cm i bredden.
Billardbordet er som carambole bordet med længdeforholdet 1-2. Målene for et helmatchbord er som ved carambole, højden over gulvet ca. 80 cm. Klar til åbnings-stød (udlæg)

Ballernes diameter er 615-620 mm; vægt ca. 260 g.

Billardkeglerne er af træ og let udhulede i bunden for at gøre dem så lette, at de relativt let vælter ved en balls berøring, 14 mm tykke og 100 mm høje.

Spil-rækkefølgen. Hver match afvikles mellem 2 spillere. Udlægget bestemmes på samme måde som for carambole-billard ved at støde en ball op mod den modsatte kortbande. Den spiller, hvis ball slutter tættest ved udgangsbanden, bestemmer.

Udlægget. Udlægget eller åbningsstødet gennemføres efter placering af de hvide baller på 1 og 2. Abningsspilleren kan frit placere den røde ball, der er spillebal for begge spillere, bag den imaginære udlægslinie (4).
Spilleren skal i udlægget først ramme den hvide ball i modsatte ende af bordet.

Fortsat spil. Efter udlægget står det spilleren frit, hvilken af de hvide baller, han først ønsker at ramme. En spiller fortsætte sin serie, så længe han er i stand til 1) at vælte kegler med de hvide baller, eller 2) med den røde ball, spilleballen, at ramme begge de hvide baller, dvs. lave carambolage eller »rødt«. Der er dog visse krav med hensyn til fortsat scoring: a) hvis den hvide ball dirigeres direkte ind i keglerne, skal mindst en af ballerne ramme en bande for hvert andet stød.
Carambolage tæller som bande;
b) der skal væltes kegler i mindst hvert tredje stød. Herved forhindres en spiller i kun at lave carambolage langs banden uden hensyn til keglerne;
c) såfrel!1t en hvid ball, efter at have været i bande eller efter at have. været ramt af spilleball, der forinden har været i bande, går igennem det fuldt besatte keglefelt med alle kegpå plads og uden at vælte kegler, har spilleren ret til et efterstød, dog uden at der godskrives ham points. Til gengæld taber en spiller retten til at fortsætte serien, hvis spillerballen går igennem det fuldt besatte keglefelt, efter at have været i bande, uden at vælte kegler.
Disse regler har til formål at beskytte konstruktivt spil samt at eliminere held og uheld.
Desuden mister en spiller retten til at fortsætte, hvis: - den røde ball medvirker til at vælte en kegle;
- den røde ball spilles i hul eller uden for spillefladen (f.eks. op på trærammen eller »sprænges« fra bordet.
Når retten til seriens fortsættelse fortabes, fortsætter modspilleren spillet med ballerne i den efterladte position.

Fejl. Alle fejl medfører, at spilleren mister retten til at fortsætte sin serie. Følgende er nogle af de hyppigst forekommende fejl, der endnu ikke er fremhævet:
- stød, mens en eller flere baller endnu er i bevægelse;
- berøring af de hvide baller med køen;
- berøring af ballerne med andet end køen:
- ikke at berøre gulvet med mindst en fod under stødet;
- stød, der medfører, at kø og flere baller er i kontakt på samme tidspunkt (»skomagerstød«) eller anden form for irregulært stød, f.eks. skub;
- kegle, væltet af kø eller støtte-kø (»jordmoder«) under udførelsen af stødet.

Springballer. Såfremt en hvid ball »sprænges« udenfor spillefladen - dvs. spilles ud over bordet eller berører trærammen, selvom den returnerer til spillefladen betragtes det ikke som en fejl. Den hvide ball placeres derefter på udlægs-positionen i modsatte halvdel af billardet i forhold til den anden hvide ball.
Såfremt den røde ball »sprænges«, er det en fejl. Modstanderen bringer den røde ball i spil ved valgfrit at placere den i området mellem en kort bande og en imaginær linie gennem udlægspunktet for den hvide ball i samme halvdel (samme regel som for udlægget). Spilleren skal derefter støde den imod en hvid ball i modsatte halvdel.

Presballer. Hvis spillerens stødball (den røde) ligger pres mod en hvid ball, kan spilleren vælge mellem at få ballerne lagt op som ved udlæg, eller at acceptere ballernes position. I sidste tilfælde skal han støde den røde bal I bort fra den hvide bal I. Ønsker han at lave carambolage, skal han derfor igen ramme den oprindelige hvide presball.

Officials. Til de store turneringer anvendes en keglerejser, der samtidig er dommer, til sikring af, at alle regler bliver overholdt, og at scoringen bliver registreret.
Ved seriens afslutning meddeles det opnåede antal points til scoringsføreren, der noterer det og oplyser det til tilskuerne via scorings-tavlen.

Internationalt keglebillard. Den Danske Billard Union (DDBU) har en tid arbejdet på at få keglebillard anerkendt som international disciplin i Den Europæiske Billard Union (CEB).
Som international disciplin vil det være nødvendigt at lave visse mindre ændringer til reglerne for f.eks. »sprængte« baller og points-scoringen. Samtidigt vil det af økonomiske grunde blive nødvendigt at acceptere anvendelse af billardborde uden huller. Målet med bestræbelserne er at skabe mulighed for internationalt samarbejde gennem etablering af en ensartet keglebillardstandard, idet keglebillard dyrkes efter uensartede principper og regler i f.eks. de østeuropæiske lande, Italien, Spanien og Portugal.