Fægtning
Den moderne form for konkurrencefægtning har sine rødder i fægtekunstens historiske traditioner. To modstandere konkurrerer i en kamp, hvor våbnene er et af følgende tre: fleuret, kårde eller sabel.
Fægtesporten varetages i Danmark af Dansk Fægte-Forbund (DFF).
Pisten. Kamppladsen kaldes pisten. Den skal frembyde en jævn flade, være ensartet belyst og bestå af træ, linoleum, gummi, plastic, metal eller metal net. Pistens bredde er
1,80-2,00 m. Længden varierer efter det enkelte våben. På fleuret er pisten 14 m og på kårde og sabel 18 m lang.
Officials. Overdommeren (F) kontrollerer hver kamp ved hjælp af 4 sidedommere på sabel. På fleuret og kårde markeres af elektriske apparater, og overdommeren er ene om at udgøre jurien. Andre officials er puljeskemaføreren, tidtageren og apparatpasser.
A: Midterlinie
B: En gardelinie.
C: Avertissementslinie (kårde og sabel).
D: Avertissementslinie (fleuret).
E: Baglinie.
Påklædningen.
Fægtetøjet skal være af betryggende styrke og være hvidt eller af meget lys farve. Sikkerhedsvest er obligatorisk på alle våben.
Masken er af trådnet, hvor maskerne er højst 2,1 mm og trådene mindst 1 mm i diameter.
Handsken er af lærred eller skind, og manchetten skal i alle tilfælde dække halvdelen af underarmen. En metaltrådsvest bæres på fleuret for at markere gyldigt træffefelt og for at give kontakt til det elektriske apparat.
Damer har i en indvendig lomme i fægtetrøjen en brystbeskytter af trådvæv.
Stødantal og fægtetid. Den fægter, der først når et bestemt antal træffere (touche) i en kamp, vinder. På fleuret fægtes på 5 stød for herrer og 4 stød for damer. Fægtetiderne er henholdsvis 6 og 5 minutter effektivt.
Hvis to fægtere på fleuret og sabel står lige i touche, når fægtetiden udløber, fægtes der til der falder et touche. Fører den ene fægter, vinder denne kampen. På kårde bliver det tabt kamp til begge, såfremt stillingen er lige, når tiden udløber.
Fægfernes placering på pisten. Den fægter, hvis nummer bliver råbt op først, tager opstilling til højre for overdommeren. Er den ene venstrehåndsfægter tager dog begge opstilling med brystsiden mod overdommeren. Fægterne står over for hinanden ved hver sin en garde-linie.
Overdommeren kommanderer ..En garde« - ..Er De klar« - ..Gå på«.
Fægterne kan da begynde fægtningen, som fortsætter tiloverdommeren siger ..Holdt«. Stød som udføres før ..gå på« eller efter ..holdt« annulleres. Ved gyldigt touche genoptages kampen på midten, ved ugyldigt stød genoptages kampen på det sted, hvor den blev afbrudt.
I konkurrencer på sabel bytter fægterne side ved stillingen 3 touche på en side.
Angreb og forsvar. For at et touche kan erklæres gyldigt på fleuret og sabel, skal fægteren respektere våbenfrasen. Som hovedregel skal en fægter parere, når han bliver angrebet, før han kan ripostere (gå til modangreb). Angriberen er den fægter, der under udstrækning af armen vedvarende truer modstanderens gyldige træffefelt; han forbliver i angreb, til modstanderen har pareret.
Et angreb kan bestå af flere bevægelser (sammensat angreb). Under sammensatte angreb har modstanderen ret til at udføre en standsning, men for at være gyldig, skal standsningen ramme etfægtetempo før angrebets slutbevægelse, dvs. at standsningen skal toucPå kårde skal frasen ikke følges, her gælder stadig som i fortidens dueller at ramme, uden selv at blive ramt.
På alle våben kan udføres fleche (et angreb i fremløb), der når det ikke ender med "corps il corps" (skub til modstanderen) er lovligt.
Stød. For at få et touche skal fægteren ramme sin modstanders gyldige træffefelt med våbnets spids. På sabel gælder dog også hug udført med skarpen af klingen og yderste tredjedel af rygskarpen.
Fægteren skal have begge fødder på pisten, hvis et stød skal være gyldigt.
Udvidelse af gyldigt træffefelt. Imidlertid regnes i visse tilfælde et stød gyldig, selvom det rammer ugyldigt træffefelt, nemlig hvis modstanderen med vilje har indtaget en unormal stilling for at undgå at blive ramt på gyldigt træffefelt.
Elektrisk markering. På fleuret og kårde anvendes i dag i konkurrence udelukkende elektrisk markering, hvor et apparat ved hjælp af Iys- og lydsignal markerer, hvor der er faldet stød.
På fleuret skal overdommeren afgøre frasen og godkende stødets gyldighed før touche kan idømmes.
På kårde viser apparatet, om fægterne er ramt, og overdommeren dømmer efter apparatets lamper.
Rammer fægterne hinanden indenfor 1/25. sek, lyser begge lamper, og begge fægtere idømmes stød, dette kaldes »coup double«. Coup double forekommer kun sjældent på fleuret og sabel, idet det i givet fald normalt vil skyldes, at en af fægterne har brudt våbenfrasen, og som følge heraf vil hans stød blive underkendt. Skulle coup double (gyldigt stød på begge sider) på fleuret og sabel (normalt kaldet »action simultanée«) forekomme, annulleres begge stød.
Juryens funktioner. Overdommeren dømmer touche og tildeler touche som straf for udførte fejl. Hans sidedommere (kun sabel) hjælper ham med at afgøre stødenes gyldighed. Så snart en sidedommer ser et touche, gyldigt eller ugyldigt, markerer han ved at løfte armen for at avertere overdommeren. Denne udreder frasen og idømmer gyldigt touche. Før hver konkurrence bliver fægternes eludstyr kontrolleret og forsynet med et mærke til kontrol for overdommeren. Endvidere prøver overdommeren før hver kamp fægternes våben med et lod for spidstryk og en søger for spidsens vandring.
Alle våben har en bøjelig stål klinge, en skål og et hæfte. På fleuret og kårde kan man kun opnå touche ved stød.
Sabel (90 cm) er både et hug- og stødvåben, hvor hug med skarpen og yderste tredjedel af rygskarpen er gyldigt.
Fleuretten (90 cm) færdig til brug skal have en totalvægt på mindre end 500 g, Klingens bøjelighed måles ved at fast gøre klingen 70 cm fra spidsen og anbringe en vægt på 200g 3 cm fra spidsen. Herunder må udbøjningen være min. 5,5, cm og max. 9,5 cm. Den elektriske kontaktspids har en fjeder, hvor der skal udøves et tryk på mere end 500 g for at udløse touche.
Kården (90 cm) færdig til brug skal have en totalvægt på mindre end 770 g. Klingen skal være så lige som muligt. Bøjeligheden måles som på fleuret og skal være min. 4,5 cm og max: 7 cm. Den elektriske kontaktspids skal kunne klare et tryk på 750 g før touche udløses.
Sablen ( 88 cm) skal færdig til brug have en totalvægt på mindre end 500 g. Klingen må hverken være for stiv eller for piskende. Klingens udbøjning skal være jævn og mindre end 4 cm fra klingens akse.
Disciplinære bestemmelser. Nærkamp er tilladt, så længe fægterne er i stand til på normal måde, at benytte deres våben.
Kropskontakt (corps á corps) indtræffer, når to modstandere forbliver i kontakt. Overdommeren skal da på fleuret og sabel standse kampen og idømme et touche - efter advarsel i samme match.
På kårde er corps á corps tilladt, når blot det sker uden brutalitet eller voldsomhed. Alle slags forflytninger, undvigelser og drejninger er tilladt, herunder også dukninger, hvor den våbenløse hånd kommer i kontakt med gulvet.
Under kampen skal, overdommeren, når en fægter passerer sin modstander, øjeblikkelig kommandere »holdt« og genopstille fægterne på de pladser, de havde før passagen. Stød udført under passagen er gyldige, hvorimod stød afgivet efter passagen af modstanderen annulleres. Såfremt en fægter overskrider sidegrænsen med den ene fod, kommanderes holdt, og fægteren rykkes ind på pisten. Overskrides sidegrænsen med begge fødder, skal modstanderen ved genopstilling af dækstilling flyttes 1 m frem påfleuret og 2 m på sabel og kårde.
Alle stød udført af en fægter, når denne er uden for pisten, er ugyldige. For at forlade pisten over sidegrænsen for at undgå et støcr: skal efter advarsel gæidende for matchen straffes med et touche. Ved overskridelse af baglinien efter avertissement idømmes et touche. Forseelse imod disciplinen. For enhver forseelse imod disciplinen (nægtelse af at efterkomme påbud af overdommeren og andre officials o.lign.) advarsel gældende for hver match idømmelse af touche ved gentagelse - udelukkelse fra konkurrencen ved anden gentagelse.
Våbnet skal føres med en hånd og med samme hånd, indtil matchens afslutning, medmindre speciel tilladelse gives af overdommeren på, grund af beskadigelse af hånden eller armen.
Brug af den våbenløse hånd eller arm til angreb eller forsvar er forbudt.
Brugernes vurdering
5.0
(
4
stemmer)
Siden er blevet set 6.051 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.