Håndbold

Håndbold er i Danmark og på det europæiske kontinent kendt som et spil mellem to hold. Det er et af verdens hurtigste holdspil. Det spilles af to hold med hver syv spillere på banen og fem udskiftningsspillere. Formålet er at score flest mål, og angriberne afleverer eller dribler bolden med hænderne indtil en skudmulighed åbner sig. Når et hold mister bolden går det straks i forsvarsstilling omkring sit mål.
Håndbold spilles i Danmark organiseret under flere organisationer, men varetages på internationalt plan af Dansk Håndbold-Union (DHF).

Håndbold-banen skal være 38-44 m lang og 18-22 m bred.
Markeringerne er:
a mållinie
b målcirkel (målfeltets grænse)
c tre-meter zone (frikastfeltet)
d tre-meter linie (frikastlinien)
e sidelinie

Bolden er et læderhylster med gummiblære.
Til mænd vejer den mellem 425-475 g og omkredsen er 58-60 cm.
Til kvinder og ungdom er boldens vægt 325-400 g, omkredsen 54-56 cm.

Officials. Der er to dommere i hver kamp. Den ene dommer står bag mållinien under angreb, den anden bag ved selve angriberne ude på banen. Dommerne skifter position alt efter, hvordan spillet svinger fra den ene ende af banen til den anden, og i øvrigt med passende mellemrum. Der er desuden en sekretær og en tidtager.

Holdet. Hvert mål må have op til 12 spillere (inklusive 2 målmænd), hvoraf syv (inklusive 1 målmand) må være på banen samtidig. Målmændene kan ikke spille som mark-spillere, mens en mark-spiller godt kan blive målmand. Mindst fem spillere skal være på banen ved starten al kampen, men spillet fortsætter, hvis et eller begge hold under kampen har færre end fem spillere på banen.
Udskiftnings-spillere kan indsættes, når som helst og så ofte man linder det fornødent. Man behøver ikke at give tidtageren besked, blot de spillere, der skal erstattes, allerede har forladt banen. Udskiftning må kun ske fra eget udskiftningssted.

Påklædning. Målmanden skal være sådan klædt på, at han adskiller sig fra de øvrige spillere. Spillerne bærer numrene bag på deres trøjer, førstemålmanden normalt nr. 1, andenmålmanden nr. 12. De øvrige fra nr. 2-11.

Fodtøjet må - specielt til udendørs brug - gerne have sålforstærkninger af læder eller gummi eller andet godkendt syntetisk materiale. Hvis sålforstærkningen er læderstrimler, skal de være mindst 12 mm brede. Er det knopper, skal de være cylindriske og mindst 12 mm i diameter.

Start. Anførerne trækker lod om start eller banehalvdel.

Startkastet (opgiver-kastet) tages fra midten inden 3 sekunder fra fløjten har lydt. Hver spiller skal være på sin egen banehalvdel ved starten, og modstanderne skal være mindst 3 m væk, indtil bolden er sat i spil. Der kan ikke scores direkte på opgiver-kastet.

SPILLETIDEN
Mænd: to halvlege af 30 minutter med en 1Q-minutters pause, eller som man bruger det i nogle turneringer: 2 perioder af 15 minutters varighed uden pause.

Kvinder: to perioder af 25 minutter med 10 minutters pause, eller i visse turneringer 2 perioder af 10 minutter uden pause.

Kampregler. Holdene bytter side efter pausen, og spillet starter igen med et opgiverkast af det andet hold.
Der kan lægges tid til, hvis kampen slutter samtidig med, at der er dømt fri kast eller straffekast. Både frikastet og straffekastettages i den ekstra tid. Desuden kan dommeren bede tidtageren standse uret, når han finder kampen urimelig forsinket på grund af uregelmæssigheder. For at opnå et resultat, kan man i visse turneringer spille to ekstra halvlege al kortere varighed med en 5-minutters pause. Man bytter side uden pause. Hvis det stadig står uafgjort - og man skal have en vinder - kan man spille yderligere to halvlege og hvis det stadig står uafgjort, skal kampen spilles om. Særlige turnerings-regler de enkelte steder er dog afgørende. Også en straffekonkurrence er mulig.

Scoring. Der er mål når hele bolden har passeret mållinien mellem målstængerne under overliggeren. Der er ikke mål, hvis dommerfløjten lyder, netop som bolden er på vej ind i målet, men ikke hele bolden er kommet over mållinien.
Dommeren kan dømme mål, hvis en eller anden uofficiel person eller noget andet uvedkommende lorhindrer bolden i at gå i mål, hvis han er overbevist om, at der ville være blevet mål. Efter et mål starter man igen med et opgiverkast på midten. Kampen vindes af det hold, der scorer flest mål.

Tacklinger. I spillet er det tilladt:
a) at erobre bolden med arme og hænder;
b) med håndlladen at spille bolden fra en modspiller;
c) at obstruere en modstander med kroppen uanset om han har bolden eller ej.
Det er lorbudt at:
a) snuppe bolden med en eller begge hænder eller voldsomt slå den fra en modstanders hænder;
b) bruge arme, hænder og ben til at obstruere med;
c) gribe i en modstander med en eller begge hænder eller behandle ham råt ved at slå, skubbe, løbe ind i, springe på eller spænde ben for ham;
d) skubbe eller tvinge en modstander ind over målcirklen;
e) bevidst kaste bolden imod en modstander eller bevæge den imod ham som en trussel.

Målfeltel. Kun målmanden har lov til at være i mål feltet (inden for målcirklen). Envher bold, der rører eller går over målcirklen, kan kun spilles af målmanden.
Enhver bold, der kommer ind i målfeltet og vender tilbage uden at være rørt af målmanden, forbliver i spil. Hvis en spiller bevidst spiller bolden ind i eget måltelt, vil der ske følgende med hans hold:
a) der bliver dømt mål, hvis bolden løber ind i nettet;
b) der dømmes straffekast, hvis målmanden forhindrer et mål;
c) fri kast i alle andre tilfælde. (Spillet fortsætter, hvis bolden ikke blev spillet bevidst ind i målfeltet). Målmanden må forsvare sit mål med arme, ben og krop. I målfeltet er han ikke omfattet af reglerne for antal af skridt. Udenfor gælder de samme regler for ham som for markspillere. En målmand må gerne deltage i spillet uden for målfeltet, men kun på egen banehalvdel.
En målmand må ikke spille eller tage bolden ind i målfeltet eller røre bolden udenfor, mens han selv er indenfor.

Indkast. Hvis hele bolden passerer sidelinien dømmes der indkast. Det skal tages derfra, hvor bolden gik ud. Spilleren der tager indkastet skal:
a) have front imod banen;
b) have begge fødder på jorden uden for sidelinien.

Et målkast tilkendes hvis hele bolden passerer mållinien uden for målet og bolden sidst var rørt af en angriber eller af den forsvarende målmand. Der dømmes også målkast, hvis bolden går i mål direkte pa opgiverkastet, på indkast eller målkast. Målkastet tages af mål manden, og han skal stå i målfeltet, men han må dog gerne have hænderne udenfor i det øjeblik han kaster. Bolden er i spil igen, så snart den passerer målcirklen. Målmanden må ikke spille bolden igen før den har rørt en anden spiller. Han kan ikke score direkte på målkast. Modspillere må ikke gå ind i trikastfeltet mellem frikastlinien og målcirklen. De må ikke engang røre frikastlinien før kastet er taget.
Fordelsregel. Hvis et hold overtræder reglerne kan dommerne godt lade spillet fortsætte, hvis de mener, at modstanderne ikke opnår fordel ved en dom.

Udvisninger. Dommerne vil give advarsel til en spiller, der gør sig skyldig i usportslig opførsel. Hvis han gentager sin fremfærd kan han blive udvist for en periode eller udelukket fra kampen. De begrænsede udvisninger er på 2 eller 5 minutter.
Anden gang en spiller udvises for samme forseelse, er det for 5 minutter. Hvis en spiller bliver sendt ud af banen for tredje gang bliver han diskvalificeret for resten af kampen.
Der kan ikke sættes udskiftningsspillere ind for spillere der er udvist, tidsbegrænset eller helt udelukket for resten af kampen, undtagen når det gælder målmanden (men så skal i stedet en markspiller forlade banen).

Boldbehandlingen. En spiller må:
a) stoppe, gribe, kaste, støde eller slå bolden i den retning, det ønskes ved brug af hænder, knytnæver, arme, hoved, krop, overben eller knæ; b) holde bolden i op til 3 sekunder;
c) føre bolden fra den ene hånd til den anden;
d) stoppe bolden med en eller begge hænder og derefter gribe den, men det betinger, at han ikke bevæger sig samtidig;
e) aflevere bolden, mens han sidder, knæler eller ligger på gulvet.
Det er forbudt at:
a) røre bolden mere end en gang, medmindre den i mellemtiden har rørt gulvet, en anden spiller eller målet;
b) røre bolden med nogen del af benet neden for knæet;
c) kaste sig efter en bold, der ligger eller ruller på gulvet. (Herfra er mål manden i målfeltet naturligvis undtaget);
d) bevidst spille bolden over sidelinien eller mållinien.

Bevægelse med bolden. En spiller må kun tage tre skridt, mens han holder bolden, men han må derefter stoppe, slå bolden i gulvet en enkelt gang (studse bolden) og så yderligere tage tre skridt. Hvis en løbende eller springende spiller griber bolden, tæller hans skridt ikke, før begge fødder efter tur eller samtidig har rørt gulvet. Han må drible med bolden ved at »studse« den med flad hånd (enhåndsdribling) foran sig, både når han løber, og når han står. Når han har grebet bolden, må han tage tre skridt og vente op til 3 sekunder, inden han afleverer den. Han kan gribe, studse bolden i gulvet og gribe bolden igen, når den har rørt en anden spiller eller målet. Der er ingen grænse for antallet af skridt fra det øjeblik, han studser bolden i gulvet til han griber den igen. En spiller må rulle bolden langs gulvet med en hånd.
Dribling tæller kun, når spilleren virkelig har kontrol over bolden. Hvis en spiller ikke får kontrol over bolden i et forsøg på at gribe den, anses han ikke for at have rørt den.

Hjørnekast. Hvis en forsvarsspiller undtagen målmanden er sidste spiller, som rører bolden, inden den går over mållinien uden for målet, dømmes der hjørnekast til det angribende hold. Det skal tages senest 3 sekunder efter dommerens fløjt og fra hjørnet mellem mållinie og sidelinie i den side, hvor bolden gik ud. Spilleren skal under kastet holde den ene fod på gulvet hele tiden, indtil bolden har forladt hans hånd, men han må gerne løfte den anden fod eller bevæge den inden for eller uden for banen.
Hånden eller hænderne må gerne være uden for banen, mens han holder bolden.
Spilleren skal kaste bolden og må ikke bare række den til en holdkammerat. Han må ikke røre bolden igen, før den har rørt en anden spiller eller målet.
Spilleren der kaster hjørnekastet, må kaste bolden i hvilken som helst retning, han ønsker, og han må også godt forsøge at score direkte på hjørnekastet. Modstanderne skal være mindst 3 m væk fra ham indtil kastet er taget. Dog må de stå direkte ved målcirklen.

Dommerkast. En kamp sættes i gang igen med et dommerkast hvis:
a) den er stoppet, fordi begge hold overtræder reglerne samtidig;
b) den bliver afbrudt, uden at der egentlig er begået lovovertrædelser, og ingen spiller har bolden;
c) bolden rammer loftet over banen.
Dommerkastet foregår på den måde at dommeren slår bolden hårdt og lodret ned i gulvet der, hvor spillet blev afbrudt; men hvis spillet blev afbrudt mellem målcirklen og frikastlinien i 3-meter-zonen bliver dommerkastet taget tæt.uden for tre-meter-linien. Spillerne skal være mindst 3 m fra dommeren før bolden rammer gulvet og ingen af angriberne må være i fri kast-feltet eller røre det.

Et frikast idømmes:
a) hvis en spiller ulovligt går ind på banen eller ud af den;
b) ved et ulovligt indkast; c) en ulovlig måde at spille bolden på;
d) hvis en spiller bevidst sender bolden ud af spil;
e) ved ulovlig obstruktion, tackling eller forsvarsspil;
f) ved markspilleres overtrædelser af målcirklen;
g) hvis en spiller bevidst spiller bolden ind i sit eget målfelt;
h) ved overtrædelser fra målmandens side undtagen de overtrædelser, der resulterer i straffekast;
i) ved usportslig opførsel.

Et frikast kan tages øjeblikkelig fra det sted, hvor lovovertrædelsen fandt sted, uden at dommeren fløjter først.
Hvis lovovertrædelsen blev begået af en forsvarsspiller i fri kast-feltet skal frikastet tages fra det nærmeste punkt uden for frikast-linien. Hvis fri kastet ikke udføres vil dommeren fløjte. Frikastet skal så tages inden for 3 sekunder, ellers får modstanderne tildelt et fri kast.
Angriberne må ikke røre eller træde ind over modstandernes 3-meter-linie før kastet er taget. Når et fri kast skal tages fra 3-meter-linien, må forsvarerne stå på deres målcirkel. Et mål kan scores i en hvilken som helst retning. Spilleren der skal tage kastet, skal holde en fod på gulvet hele tiden; han må ikke røre bolden igen, før den har rørt en anden spiller eller målet. Modstanderne skal være 3 m væk, indtil kastet er taget.

Et straffekast dømmes for følgende:
a) grove forseelser over for modstandere på spillerens egen banehalvdel;
b) grov ulovlighed overalt på banen, hvis den ødelægger en oplagt målchanee;
c) hvis en forsvarsspiller bevidst træder ind i sit målfelt af forsvarsmæssige grunde;
d) hvis en forsvarsspiller bevidst spiller bolden ind i sit eget målfelt og den rører målmanden;
e) hvis målmanden bærer eller kaster bolden ind i sit målfelt;
f) hvis en markspiller optræder som målmand, uden først 'at have informeret dommeren.

Spilleren, der tager straffekastet, må ikke overtræde straffekastlinien, før bolden har forladt hans hånd.
Han skal kaste bolden i retning af målet og under kastet hele tiden holde en fod på gulvet, mens den anden gerne må løftes eller bevæges. Men begge fødder skal være bag straffekastlinien. Kastet skal tages inden for 3 sekunder efter dommerens fløjt.
En udvist spiller har ikke lov til at tage et straffekast. Målmanden skal være mindst 3 m fra skytten, men han må bevæge sig omkring inde i sit måltelt. Kastet tages om, hvis målmanden overtræder-denne regel.
Alle andre spillere skal være uden for frikast-linien. Modstanderne skal være mindst 3 m fra skytten, indtil han har kastet, og de må ikke forsøge at distrahere ham. Hvis en angriber rører eller overtræder frikast-linien før bolden er kastet, skal straffekastet tages om, hvis der blev scoret på det. Hvis bolden rammer målet eller målmanden og springer uden for målfeltet tildeles det forsvarende hold et frikast. Hvis målmanden stopper eller griber bolden fortsætter spillet. Hvis en forsvarsspiller rører eller overtræder frikast-linien før straffekastet er taget, bliver kastet taget om, hvis det ikke lykkedes at score, hvorimod en scoring vil gælde.