Hesteskokast
I hesteskokast gælder det om at kaste en hestesko - specielt udformet til sporten i officielle konkurrencer - imod en pæl et vist antal meter borte.
Skønt der er to måder at score på, gælder det i begge tilfælde om at kaste skoene så tæt som muligt ned til pælen. Et spil kan være på 50 kast til hver spiller eller par, eller indtil en spiller eller et par når 50 points. Hesteskokast dyrkes ikke organiseret i Danmark.
Officials. En særlig turneringskomite organiserer konkurrencen. En kampdommer afgør scoringsspørgsmål. Der hører en officiel regnskabsfører til hver bane.
Konkurrencer. Der er forskellige konkurrencetyper. To spillere afgør i almindelighed deres konkurrence som »bedste af 11 spil« (den, der først har vundet 6 spil er sejrherre).
I turneringer mødes alle konkurrenterne indbyrdes en enkelt gang.
Man kan afvikle indledende runder for at dele deltagerne ind i klasser. Hver deltager skal måske alene kaste 50 elier 100 sko. Vinderne af hver klasse kan eventuelt mødes bagefter.
Hesteskoene er specielt fabrikeret til denne konkurrence, Maksimumvægten er 1150 g.
Banen. Målområdet med pælen skal bestå af fugtig lerjord eller ler for at skoene ikke springer eller ruller væk. I udendørs konkurrencer er kasteplatformene i plan med jorden. Men i indendørs konkurrencer må de løftes op til 6 tommer. (ca. 15 cm) over gulvet. Ved indendørs konkurrencer skal loftshøjden være mindst 12 fod (knap 4 m).
Kvinder og spillere under 17 år kaster på en afstand af 30 fod (ca. 10 m), mænd fra 46 fod (14 m).
Single. I single har hver spiller to sko og kaster fra samme sted. Spillerne kaster efter tur imod pælen i modsatte ende af banen og dermed er en inning slut. De to konkurrenter spadserer så op til pælen, gør scoringen op og kaster derefter tilbage mod den anden pæl i næste inning. Double. I doublekonkurrencer står de to partnere
i hver sin ende af banen. Først kaster de to i den ene ende og derefter kaster de to andre tilbage således, at man slipper for at bevæge sig mellem de to kasteplatforme. Partnernes scoringer sammenlægges.
Start. Startordenen afgøres ved lodtrækning. Vinderen af lodtrækningen afgør hvem der kaster først.
Kastning. Når der kastes, skal man have hele kroppen og begge fødder inden for kasteområdet. Først når skoen har forladt kasterens hånd er det tilladt at træde over overtrædelseslinien. Modstanderen skal opholde sig på den modsatte side af pælen, enten i den bageste del af det modsatte kasteområde eller bag kasteområdet med den
ene fod rørende selve kasteplatformen.
Han må ikke tale, bevæge sig eller på anden vis distrahere den, der kaster. Gør han det, medfører det pointtab i den pågældende inning. Ingen spiller må spadsere op til den modsatte pæl eller blive informeret om skoenes stilling før et inning er færdigspillet.
Når først de er kastet må skoene hverken røres eller flyttes før den endelige score er blevet noteret ned. Overtrædelse heraf medfører også tab af points i det pågældende inning.
Scoring. Hesteskoene skal kastes, så de er inden for en afstand af 6 tommer fra pælen for at tælle (ca. 15 cm). En hestesko som først rammer jorden uden for målområdet og derefter springer ind tæller ikke. Det samme gælder enhver hestesko, som er kastet fra en ulovlig position. Sådanne sko kan på modstanderens anmodning flyttes væk fra banen. Hvis en hestesko lander i målområdet og går i stykker tæller den ikke; stumperne flyttes og kasteren får lov at kaste om. »En ringer« er en sko, som rammer pælen, snurrer rundt om den og lægger sig til hvile således, at man kan trække en lige linie mellem hesteskhens to ender uden om pælen.
Tre-mands matcher. Hvis to af spillerne hver scorer en »ringer« i en inning men den tredje ikke, bliver den sidstes scoringer i denne inning annulleret.
Pointberegning. Der findes to former for pointberegning.
Cancellation (ophævelse), foregår på den måde, at hver »ringer« giver tre points, og hver sko, man har nærmere end modstanderen, et point.
Man fortsætter så i denne form for pointkonkurrencer med »innings« indtil en af spillerne har nået 50 points. Kun forskellen mellem scores i hver inning tæller. Hvis resultatet af en inning er lige, bliver der slet ikke noteret nogen score. Sidste inning-vinder skal kaste først i næste inning. Hvis der ikke scores nogen points, skifter spillerne automatisk.
Count-all scoring (alt tæller). Også her tæller hver »ringer« tre points. Desuden får man et point for hver sko, man har kastes inden for 6 tommer fra pælen, uanset hvordan modstanderens sko ligger. En kamp består af 25 innings således, at hver spiller kaster 50 sko.
Hvis det ender uafgjort, går man videre i ekstra innings indtil en afgørelse er fundet.
Man skiftes til at kaste først.
Brugernes vurdering
4,2
(
11
stemmer)
Siden er blevet set 10.526 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.