Rugby union - amatørrugby
Rugby union spilles af amatører. Der er 15 mand på hvert hold. De må bære, sparke og kaste bolden i forsøg på at score points ved enten at bringe bolden over modstandernes mållinie (a try = et forsøg) eller ved at sparke den over overliggeren og imellem de lodrette målstænger (et mål). Rugby er i Danmark organiseret under Dansk Rugby Union.
Banen. Det skal helst være en græsbane, men ler eller sand kan også bruges på betingelse af, at baneoverfladen ikke er farlig for spillerne. Sidelinierne regnes ikke med til banen. (Dvs. bolden er ude, når den rører en sidelinie). Officials. Dommeren (1) er enedommer i kampen, men han har dog lov til at rådføre sig med sine såkaldte linievogtere. Han signalerer til spillerne med en fløjte. Spillerne må overhovedet ikke diskutere hans beslutninger og de skal have hans tilladelse til at forlade og komme ind på banen.igen under spillet.
De to linievogtere (2) opholder sig uden for banen, undtagen når der sparkes mod mål. De står da bag målstængerne. De markerer »touch" og andre afgørelser ved hjælp af et flag.
Rugby league - for professionelle
Rugby league (Liga) er magen til amatørspillet, hvorfra det også er udviklet, men det har sine egne regler og en noget andet spillestil. Det spilles kun af professionelle, og der er kun 13 mand på hvert hold i modsætning til 15 hos amatørerne.
Banen er i det store og hele magen til amatørbanen.
Officials. Overdommeren (1) er enedommer i kampen. Han signalerer til spillerne med en fløjte. To linievogtere (2) hjælper ham. De står på hver sin side af banen, undtagen når de skal bedømme spark mod mål. De markerer ved hjælp af flag.
Målkonstruktionerne har de samme mål som i amatørspil.
Bolden. En rugby bold er ligesom en bold i amerikansk og canadisk fodbold oval og består af en oppustet gummi blære beklædt med skind eller andet godkendt materiale. Den vejer 13 1/2-15 1/2 ounze.
En professionel rugby-bold er en lille smule kortere og tyndere end en amatørbold.
Rugbystøvler har ligesom fodboldstøvler knopper, der kan være af læder, gummi, aluminium eller plastic. De skal være runde og sidde godt fast. I professionelle kampe skal støvleknopperne være mindst 5/16 tomme i diameter.
RUGBY UNION
Spillets start. Efter at anførerne har trukket lod slarter det ene hold med et udspark fra midterfeltet. Det kaldes et »pladsspark« og er et spark til en død bold. Det samme spark tages af modstanderne, når spilletskai sættes i gang igen når det andet hold har scoret et mål. Har et hold haft et mislykket forsøg starter det andet spillet igen med et såkaldt »dropspark«.
I sådanne tilfælde skal alle modstanderne stå bag deres egen 10 m-linie, som bolden skal passere, medmindre den først er rørt af en spiller fra det andet hold.
Hvis bolden går over sidelinien uden først at hoppe på banen, kan modstanderne enten acceptere sparket, bede om at få det taget om, eller få en såkaldt »scrummage« (klynge) midt på banen.
Hvis bolden går ind i målområdet eller over baglinien, starter det andet hold spillet igen med et dropspark (et spark, hvor spilleren lader bolden falde fra hænderne og i opspringet flugter bolden af sted). Det finder sted på 22 m-linien. Det samme spark starter spillet igen, hvis der har været nogle »touch downs« (dvs. at en spiller lægger bolden død mod jorden) i målområdet.
Hvis bolden i sådanne tilfælde ikke når ud over
22 m-linien kan modstanderne vælge at få en klynge eller at få sparket taget om. Hvis bolden går direkte ud af banen, kan de også acceptere sparket. Modstanderne må ikke træde over 22 mlinien før sparket er taget.
Scoring Et »try« (et forsøg) giver 4 points. Man scorer det ved at lægge bolden død i modstandernes målområde. Den spiller, der lægger bolden død, skal dog selv røre ved den samtidig. Hvis modstanderne ved en lovovertrædelse forhindrer et forsøg, kan dommeren give et straffespark eller et straffe-forsøg.
»Spark over« (2 points). Efter en scoring på et forsøg får det scorende hold yderligere en chance for enten med et plads-spark eller et dropspark at score yderligere 2 points. Sparket tages på en linie igennem det sted hvor forsøget fandt sted. Herfra er dog undtaget scoring på et straffeforsøg. I dette tilfælde tages »spark over«-sparket som om forsøget var scoret midt imellem målstængerne. Alle spillerne på sparkerens hold skal være bag ved ham. Modstanderne skal være bag ved mållinien, indtil sparkeren løber imod bolden. Så må de løbe angribende imod ham eller springe i vejret og forsøge at hindre scoring.
Et drop-mål (3 points). Et hold får 3 points, hvis det scorer et såkaldt drop-mål, dvs. at en spiller under selve spillet lader bolden falde fra hænderne og derefter halvflugter den over overliggeren.
Et straffespark-mål, (3 points) scores på et straffespark, der er dømt for overtrædelse af reglerne. (Målet bliver godkendt, hvis bolden rører overliggeren eller målstængerne eller i stormvejr blæses tilbage efter at have været korrekt igennem målstængerne).
RUGBY LEAGUE
Spillets start. Spillets start er i det store og hele lig med amatørernes. I liga-kampene starter forsvarerne spillet igen med et udspark (spark til en "død« bold) fra midten af 22 m-linien, når en angriber:
- sender bolden ind i målområdet eller over baglinien;
- begår lovovertrædelse i målområdet;
- tackles i målområdet før han får lagt bolden mod jorden. Spillet startes igen af det forsvarende hold med et dropspark fra midten af mållinien, hvis en forsvarsspiller :
- sender bolden over baglinien eller ind i målområdet;
- bryder loven uforsætligt;
- laver »touch down«, tackles eller sparker direkte ud af banen fra sit eget målområde. Sparkeren må ikke overtræde den linie, hvorfra sparket tages, sparke bolden direkte ud af banen eller sparke den mindre end 10 meter. Modstanderne skal tillade bolden at bevæge sig mindst 10 meter før de rører den.
Scoring
Et forsøg giver 3 points og scores med et »touch down« imodstandernes mål område, også, hvis det er flere af modstandernes spillere, som samtidig lægger bolden død på jorden i målområdet. Det tæller også som et godkendt forsøg hvis en spiller laver
»touch down« lige før mållinien, men derefter ved accelerationens kraft ryger ind over mållinien. Dommeren kan dømme straffespark, hvis en ulovlighed forhindrer et forsøg. »spark over« (2 points) skal scores med et spark til en død bold.
Et drop mål giver 3 points i England, 1 point alle andre steder.
Et mål på straffe (2 points) må gerne scores på et dropspark, (en halvflugter).
FÆLLES FOR AMATØRER OG PROFESSIONELLE Spilletid. Der spilles to halvlege hver på 40 minutter.
Udskiftningen. I amatørspillet tillader man kun udskiftningsspilIere i internationale og særlige opgør, hvor i så tilfælde maksimum to skadede spillere må udskiftes. Udskiftede spillere må ikke senere komme ind i kampen. Hos de professionelle tillades to udskiftningsspiIlere til.
Boldbehandling. En spiller må løbe med bolden og sparke den i en hvilken som helst retning, men han må ikke kaste eller slå den imod modstandernes dødbold-linie. Den spiller, som har bolden, må tackles.
Touch down. Hos såvel de professionelle som amatørerne må en forsvarsspiller lægge bolden død påjorden i sit eget målområde.
I ligaen starter forsvarsspillerne spillet igen med et dropspark fra mållinien. Hos amatørerne starter man igen med en klynge 5 meter fra mållinien, hvis spilleren bar bolden over mållinien, eller med et dropspark fra 22 m-linien, hvis han var bag ved linien.
Påklædning. Spillerne bærer bluser, bukser, sokker og støvler. Hårbånd eller særlige beskyttelseshjelme. Det er frivilligt at bære benskinner og liga-spilleren må også godt have anden beskyttelsespåklædning, på den betingelse, at den ikke er hård og stiv.
Klyngepositioner og spillernumrene i amatør-rugby er almindeligvis:
1 støtteforward (prop forward)
2 hooker 3 støtteforward (prop forward)
4 anden række-forward (lock forward)
5 anden række-forward (lock forward)
6 wing forward (flank forward)
7 wing forward (flank forward)
8 låser
9 klyngehalfback (scrum half back)
10 stand off
11 venstre wing
12 venstre trekvarter
13 højre trekvarter
14 højre wing
15 full-back
NB. I professionel rugby er der ingen wing forwards i klyngerne.
RUGBY UNION (amatørerne) Scrummage (klynge). Det er almindeligvis angriberne (forwards), der former en klynge på eller nær stedet for en lovovertrædelse og parallelt med mållinierne. Der skal være tre spillere i hvert holds forreste række, som i øvrigt med arme og skuldre »Iåser« med modstandernes forreste række. Derved opstår en såkaldt »tunnel« under og imellem dem. Andre forwards holder med mindst den ene arm fast i en holdkammerat. Modstanderne må man holde fast ved kun en arm, hvilket hjælper til at holde klyngen i ro.
Andre spillere bliver bag ved den linie, der dannes af den bageste del af deres klynge.
Klyngen skal være i ro indtil bolden sættes ind af klynge-halfbacken på det hold, der ikke har begået lovovertrædelsen. Han står 1 meter væk midtvejs mellem de to forreste rækker og holder bolden i begge hænder mellem skinnebenene. Han sigter efter at ramme jorden lige under skuldrene af sin nærmeste medspiller i forreste række (prop forward kaldes han). Hvis bolden løber lige igennem klyngen, skal den tages om.
De to modspilIere i midten af hver frontrække (hooker'ne) kæmper om at få fat i bolden. De skal holde begge fødder på jorden.
Spillerne i den forreste række må ikke løfte en fod, før bolden rører jorden. Alle spillere må forsøge at spille bolden, men de skal holde mindst en fod på jorden. Ingen spiller må røre bolden med hænderne.
En »ruck« (En lille klynge eller en klump af spillere) kaldes den situation der opstår i spillet, når en eller flere spillere fra hvert hold klumper sammen om bolden, når den er på jorden mellem dem. Spillerne skal stå oprejst og skal have mindst den ene arm omkring en holdkammerat.
Spillerne må ikke:
- sende bolden tilbage ind i klumpen;
- røre den med hænderne eller samle den op, medmindre der er tale om et forsøg;
- springe på andre spillere; -få »ruck'en« til at vælte;
- hindre bolden i at komme ud (hvilket bliver straffet med et straffespark på det sted, hvor overtrædelsen fandt sted).
En »maul« er betegnelsen for den situation der opstår i spillet, når en eller flere spillere fra hvert hold lukker sammen om en spiller, som bærer bolden.
Den slutter:
- hvis spilleren med bolden selv frigør sig;
- i en »ruck«, hvis bolden falder til jorden;
- i en »klynge«, hvis bolden derefter ikke er til at spille.
»Mark« gives til en spiller, som står stille med begge ben på banen, griber bolden rent og samtidig råber «mark». Det giver ham ret til et frispark, som må gå direkte mod mål, eller tages for at vinde en fordel for holdet. I begge tilfælde skal det tages på det sted eller bag ved det sted, hvor markeringen blev udført.
RUGBY LEAGUE (professionelle)
En klynge (a serum) dannes hver gang spillet skal sættes i gang igen og det ikke kan ske ved et udspark, et straffe, et »drop«-spark eller et såkaldt »spil bolden«. Normalt dannes klyngen, hvor lovovertrædelsen skete, men den skal være mindst 10 meter fra sidelinien og 5 meter fra mållinien. De seks angribere, der danner klyngen, rykker sammen i en tre-to-em formation. Så snart klyngen er korrekt dannet må spillerne skubbe fremad mod modstanderne i forsøg på at få en fordel i det øjeblik bolden kastes ind i klyngen.
Bolden kastes direkte ind i midten af »tunnelen« af klyngehalvbacken fra det hold, der ikke begik lovovertrædelsen. Den forreste række angribere i klyngen må ikke løfte en fod før bolden er kastet ind, og ingen af dem må røre bolden før en af de to »hookers« (de to modspillere i midten af hver af de forreste rækker).
Ingen spiller må røre bolden med hånden. Hvis en bold går ud af banen startes spillet med en klynge 10 meter inden for sidelinie ud for, hvor bolden gik ud. Hvis et straffespark sendes direkte ud af spil, starter det sparkende hold kampen igen med et spark til en død bold 10 meter inde på banen fra det sted, hvor bolden gik ud. Klyngepositioner og spillernumre i professionel rugby er almindeligvis:
1 full back
2 trekvart højre wing
3 trekvart højre center
4 trekvart venstre center
5 trekvart venstre wing
6 udvendig halfback (stand off half)
7 klynge halfback (scrum half)
8 forreste rækkes støtteforward (prop forward)
9 hooker
10 forreste række forward
11 anden-række forward
12 anden-række forward
13 løs forward
Tacklinger. En spiller er tacklet, når han:
- holdes fast af en eller flere modstandere og den arm, der holder bolden, rører jorden;
- holdes så fast, at han ikke kan bevæge sig;
- ligger på jorden og en modstander lægger en hånd påham.
Han må ikke bevæge sig væk fra det sted, hvor han blev tacklet.
Spil bolden (play-the-ball).
I professionel rugby har en tacklet spiller ret til øjeblikkelig at blive sluppet, når han viser, at han ønsker at spille bolden (play-the-ball).
Har\oskal så uden forsinkelse rejse sig, vende front fremad og derpå kaste eller placere bolden på jorden foran sig. Så snart den er på jorden, må der sparkes til bolden i en hvilken som helst retning. Fra det øjeblik er t)olden i spil.
En modstander må markere den tacklede spiller og en spiller fra hvert hold må hjælpe disse to spillere. Alle andre spillere på holdet skal være mindst 5 meter bagved. Holdet, der har bolden, har lov til tre »play-the-ball«krav i træk (5 i England og Australien), men ved den fjerde tackling (den sjette i de førnævnte lande) skal spillet startes igen med en klynge, medmindre en modstander ikke har rørt bolden.
Indkast (line out). Hvis bolden eller spilleren, som bærer den, rører eller træder over sidelinien er bolden ude og i amatørrugby startes spillet så igen med et indkast, der udføres på speciel maner.
Hvor bolden gik ud, kastes den ind i en ret vinkel fra sidelinien mellem to rækker af spillere fra hvert hold. Alle andre spillere skal være mindst 10 meter væk fra den imaginære linie som skiller de to rækker spillere. Der kastes ind af det hold, som ikke rørte bolden sidst. Hvis indkastet er ulovligt, kan modstanderne vælge mellem selv at tage et indkast eller få en klynge. Hvis en bold sendes direkte ud, stiller man på en linie ud for, hvor bolden blev sparket eller hvor den gik ud, afhængigt af, hvilket sted, der er nærmest den sparkende spillers mål.
Dette gælder dog ikke ved straffespark eller hvis bolden bliver sparket fra et sted inden for spillerens 22 m-linie.
På rækken skal spillerne stå med mindst 1 m's mellemrum og 1/2 m fra modstandernes række, indtil bolden rører jorden eller en anden spiller.
Det er dog tilladt at smutte ud af rækken for at gå i position til at modtage en aflevering fra en holdkammerat i rækken, men først når bolden har forladt indkasterens hænder. Ingen spillere må bevæge sig inden for 5 meter fra sidelinien eller på den anden side af rækkens bageste spiller før bolden er passeret hen over hovedet på ham. Spillerne må ikke:
- slå, sparke eller spænde ben for en modstander;
- lave farlige tacklinger eller tackle med strakt arm;
- med vilje angribe, obstruere eller gribe en modstander som ikke har bolden, undtagen i en »ruck«.
Obstruktion og bevidst trækken tiden ud straffes med straffespark eller et straffe-forsøg. Det er tilladt med skulderen at angribe en spiller, som har bolden. Hvis man bevidst slår eller kaster bolden fremefter bliver forseelsen straffet med et straffespark eller med en klynge, hvis forseelsen er uforsætlig. Derimod straffes det ikke, hvis man forsøger at gribe et spark og får fat i bolden og den springer fremover, men man får fat i den, før den rammer jorden.
Til gengæld er det altid en lovovertrædelse hvis bolden slås fremad under et forsøg på at samle den op.
Offside. En spiller er offside, hvis han er foran bolden, når en holdkammerat spiller den. Han kan så straffes, hvis han spiller bolden eller obstruerer eller tackler en modstander. Offside straffes med straffespark på det sted hvor lov overtrædelsen fandt sted, eller en klynge på det sted, hvor lovovertræderen sidst spillede bolden.
En spiller i offside-position kan bringes på den rigtige side (onside), hvis en holdkammerat bærer bolden forbi ham eller sparker bolden forbi ham og forfølger den.
En offside-position straffes ikke, hvis spillerens position er uundgåelig og han øjeblikkelig trækker sig tilbage uden at komme i karambolage med en modstander. Hvis han ikke kan undgå kontakt, bliver han betragtet som uforsætlig »offside« og det resulterer i en klynge. Straffe. Dommeren kan give advarsler, udvise spillere og uddele frispark og straffespark. En udvist spiller får ikke senere lov til at komme ind i kampen.
Et straffespark kan tages af en hvilken som helst spiller, men han skal gøre opmærksom på det, hvis han forsøger et skud på mål.
Fordelsregel. Hvis et hold i virkeligheden opnår en fordel ved at modstanderne begår en fejl, lader dommeren spillet fortsætte.
Fordelsreglen er dog ikke i kraft når:
- der startes med et udspark;
- bolden løber helt igennem en »tunnel« i en klynge;
- efter et ukorrekt udspark;
- når et frispark må annulleres;
- dommeren skaber en fordel for det ene hold ved at røre bolden eller spilleren der bærer den.
I dette tilfælde dømmes der klynge med fordel til det hold, der sidst havde bolden.
Fejl. Det er forbudt at:
- bevidst spænde ben, slå eller obstru.ere en spiller;
- unødvendigt angribe en modstanders hoved;
-falde med knæene først på en liggende modstander;
- bruge et farligt greb i en tackling;
- bevidst overtræde lovene;
- bruge ubehøvlet sprog;
- diskutere med dommeren;
- optræde i modstrid med spillets ånd.
Et fremad-slag (et slag til bolden fremefter) kaldes det, når en bold sendes fremad på banen fra en spillers hånd eller arm. Et uforsætligt fremad-slag vil ikke blive straffet, hvis spilleren sparker til bolden før den rammer jorden. Det anses heller ikke for et fremad-slag, hvis det sker når en spiller tvinger et spark til jorden.
Aflevering fremefter (forward pass) er en forseelse, der består i bevidst at kaste eller aflevere bolden fremad mod modstandernes dødbold-linie.
Obstruktion. Det er forbudt at obstruere mod en modstander som ikke har bolden.
Offside. Medmindre han er i sit eget mål område er en spiller offside, når bolden spilles eller holdes af en holdkammerat bag ham. En spiller offside må ikke forsøge at deltage i spillet. Han må heller ikke komme nærmere end 5 meter til nogen spiller, som venter på bolden; han skal flytte sig 5 meter væk fra enhver modstander, som får fat i bolden.
Han kan blive spillet »onside« (på den rigtige side) hvis:
- en modstander bærer bolden mere end 5 meter;
- en modstander rører bolden uden at holde den;
- en holdkammerat løber ind foran ham med bolden eller jager efter et spark fremad på banen;
- han trækker sig tilbage bag det sted, hvor bolden sidst blev spillet af en holdkammerat.
Straffe. Dommeren må advare eller udvise lovovertrædere og dømme straffespark for dårlig opførsel medmindre det er til det lovbrydende holds fordel. Straffespark tages på eller bag det sted, hvor lovovertrædelsen fandt sted, ved enten et slip-spark, et drop-spark eller plads-spark. Sparkerens holdkammerater skal være bag linien gennem bolden; modstanderne skal trække sig 10 meter tilbage eller tilbage til deres mållinie.
Hvis der begåes et overgreb mod en forsvarsspiller, som scorer et forsøg, og det er en forsvarende spiller, der begår lovovertrædelsen, dømmes der straffe.
Det skal tages fra midten af 10-yardslinien. Dette straffe skal være et skud på mål, og tages efter, at der er sparket et »spark-over«. Altså som i australsk fodbold kan det være dyrt at lade sin ærgrelse over en modstanders scoring, udmønte i en ulovlighed. Gør man det, har modstanderne i et eneste spil chancen for at få i alt 7 points, nemlig:
1) det fuldførte forsøg (3 points);
2) fuldført »spark-over« (2 points);
3) mål på straffesparket (2 points).
Brugernes vurdering
4,3
(
3
stemmer)
Siden er blevet set 5.034 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.