Logo

Rundbold

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Rundbold er et engelsk spil, der i sin ide minder om baseball og softball.
En spiller med et boldtræ forsøger at slå til en bold og løbe omkring et spilleområde, der er markeret med pæle. Når spilleren rundt scores 1 point. Holdet, der scorer flest points vinder kampen. Spillet er især velegnet for kvinder og børn.
Rundbold spilles ikke organiseret i Danmark, men under forskellige former i skoler.

Banen. I hvert hjørne af banen står fire pæle eller mærker

Boldtræet er rundt og lavet af træ. Det må ikke have en omkreds pa mere end 17 cm, hvor det er tykkest. Maksimum-længden er 46 cm og maksimum-vægten 370g.

Bolden vejer 70-85 g. Dens omkreds skal være ca. 19 cm.

Holdene. Der er ni spillere på hvert hold. Spillepositionerne, er de almindelige, men de er ikke obligatoriske.
Udskiftningsspillere. En skadet batter (spiller, der skal slå) kan erstattes af en anden spiller. Hvis anføreren for modstanderne går med til det, kan en reserve for en skadet spiller både gå i marken, gå til bat eller pitche (kaste) i resten af kampen.
Hvis han skal optræde som løber, skal en udskiftningsspiller stå bagved og til højre for batteren, indtil bolden enten er ramt eller har passeret batteren.

Officials. Matchen kontrolleres normalt af to dommere. Den ene holder specielt øje med battingområdet, og den anden med kastningen.

Spilletid. Hvert hold får to innings. En inning slutter, når alle batterne har været inde og er dømt ude.

Scoring.
Et point (en »rounder« ) scores, når en batter slår bolden ind i området foran sig (forward area) og når banen rundt. Spilleren skal på vejen røre alle hjørnemarkeringerne.
Et halvt point (en halv »rounder«) scores, hvis batteren:
- når banen helt rundt ligesom ved »et point«, men her uden at have slået tilbolden;
- når banen rundt fra den første post, når bolden er kommet tilbage i »forward area« efter at være slået ud i »backfield«.
Et halvt point gives til holdet ved bat, hvis kasteren afleverer tre dårlige kast (no-balls) i træk til den samme batter, eller hvis en batter bliver obstrueret af en markspiller.
Det »halve point« kan gives i tilslutning til »et point« hvis en batter scorer en »rounder« på trods af en af ovennævnte forseelser. Hvis batteren scorer en »rounder« på trods af, at begge disse overtrædelser finder sted, tildeles der to halve points.
Et halvt point kan også gives til holdet i marken, hvis nogle af modstanderne hindrer markspillet.

Batting
Når batteren har slået et godkendt slag må han eller hun løbe mod den første post.
Batterens fødder skal være inden for batting-områdets grænselinier, indtil kasteren har sluppet bolden, og fødderne skal blive inden for den forreste linie, indtil han eller hun har ramt bolden eller slået forbi.
Et omvendt slag er et slag, hvor batteren slår bolden bagud ind i bagom rådet.
En batter har lov til at gå efter en bold, der vil gå forbi batting-området og score på normal vis.
Den sidste batter på et hold i en inning har krav på et minuts pause mellem »rounders« og har lov til at vælge mellem tre gode kast i hver omgang.

Løb. En batter skal passere uden om eller stoppe ved hver af de første tre poster for at nå den fjerde, og tager i almindelighed boldtræet med rundt. Batteren skal røre den fjerde post med hånden eller boldtræet.
Når der ventes (selvom det kun er for en begrænset tid) ved en post, skal den løbende batter hele tiden røre ved posten - enten med hånden eller med boldtræet - indtil kasteren har sluppet bolden.

En løber må løbe videre, når kasteren ikke har bolden og opholder sig i kasteområdet.
En løber må ikke overhale en anden løber, og der må ikke være to eller flere løbere ved samme post.
En løber må ikke løbe forbi den første post efter et omvendt slag bagud, før bolden er brag1 tilbage til forward-området, eller vende tilbage til en post, medmindre dommeren giver ordre til det.
En løber har lov til at løbe videre, hvis der kastes en dårlig bold, som holdkammeraten ved bat bare lader gå.
En løber behøver ikke løbe hver gang, der kastes en bold, medmindre holdkammeraten på posten lige bagved er tvunget til at løbe.

Dømt ude. Mere end en batter kan udmærket dømmes ude mellem to kast.
En batter er ude hvis:
- hun har en fod eller begge fødder over den forreste linie af batting-området, før hun rammer bolden, eller den har passeret hende;
- hun løber inden om en post - medmindre hun obstrueres af en markspiller;
- hun løbes ud af en markspiller, som med bolden eller hånden, der holder bolden, rører den post, der løbes imod, før hende;
- en markspiller rammer hende med bolden eller den hånd, der holder bolden, mens hun endnu er i batting-området, eller løber, efter at have forsøgt at slå, og ramt forbi et godt kast eller har slået efter et dårligt kast;
- hun obstruerer en markspiller eller forsætligt slår bolden væk;
- hun løber forbi en medspiller, der løber foran hende:
- hun røber fra en post, før kasteren har sluppet bolden i et kast.

Hele holdet er ude, når der ikke er en ny spiller parat til at gå til bat. Alle de battere, der har slået og er blevet løbere, kan blive dømt ude samtidig, hvis en markspiller kaster bolden direkte ind i batting-området, før en af løberne når fjerde post.

Kastning. En kaster kan kun skiftes ud efter at have præsteret en god bold. Hun må gerne forlade battingområdet for at deltage i markspillet.

Dårligt kast (no-balls). Et kast anses for at være, et dårligt kast (no-ball) hvis bolden:
- ikke er kastet i en sammenhængende underarmsbevægelse;
- slippes uden at kasteren formår at holde begge fødder inden for kasteområdets afmærkninger;
- er kastet på den forkerte side af batteren;
- direkte tager sigte efter batterens krop;
- er kastet højere end batterens hoved;
- lavere end knæet;
- rammer jorden, før den når batteren;
- tydeligt er kastet uden for batterens rækkevidde.
Obstruktion er en lovovertrædelse hvis:
- en markspiller på nogen måde forsøger at forhindre en batters slag eller løb;
- en batter ikke løber i løbesporet og derved kommer i vejen for en markspillers aktion.
Det battende hold skal, når spillerne venter på at komme til bat, stå i bagområdet et stykke længere tilbage end bagstopperen.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (16 stemmer)
Siden er blevet set 8.040 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her