Tennis - Lawn tennis

Tennis er et ketcher-spil, der kan spilles af to eller fire personer (single eller double). Der spilles på en bane, som er delt på midten af et net. Spillets ide er med ketcheren at slå bolden over nettet, men inden for modstanderens banegrænser således, at han ikke kan returnere den. Lawn-Tennis er i Danmark organiseret under Dansk Tennis Forbund (DTeF).

Banen. Tennisbanens overflade kan bestå af et lag knust tegl materiale (de røde baner), græs, asfalt, cement, træ eller en belægning af et af de nye kunststoffer. Der spilles både udendørs og i haller. Banens mål og markeringer med hvide linier er som vist på diagrammet. Linierne hører med til spillearealet. Nettet er udspændt mellem stolper og bæres af et stålkabel, dækket af en netkant af hvidt lærredsstof. På midten er nettet med en lodret rem fastgjort til spillepladsens nøjagtige midtpunkt. Nettets højde kan justeres fra et håndtag, som sidder på en af stolperne. Herrer spiller mod herrer, damer mod damer, undtagen i mixed-double, hvor et par består af en dame og en herre.

Ketchere. Ketcher-rammen er lavet af træ, stål, aluminium eller glasfiber. Strengene kan være naturstrenge (fåretarm) eller af nylon. En herre-ketcher vejer normalt 380-425 g; en dame-ketcher noget mindre.

Bolde. En tennisbold skal være hvid eller gul - det sidste specielt ved spil i kunstlys. Den skal veje 66,7-58,5 g. diameter: 6,35-6,667 cm.

Påklædning. Efter gammel tradition er spilledragten hvid. Herrer bærer shorts, trøje og evt. sweater; damer shorts/nederdele, trøje eller tenniskjole. I visse professionelle turneringer tillader man dog nu mere farvestrålende påklædning; bl.a. af hensyn til transmissioner i farve-TV. Hvide sokker og gummisko uden hæle er obligatorisk.

Spilletiden. Der kan spilles matcher »bedst af tre«-sæt eller »bedst af fem«. Hos damerne spilles maksimalt »bedst af tre«. En »bedst af tre«-match slutter, når den ene part har vundet to sæt. Den kan således vindes 2-0 eller 2-1 i sæt; mens en »bedst af fem«-sæt-match hos herrer slutter, når den ene part har vundet tre sæt. Her kan sejr-cifrene i sæt altså være 3-0,3-1 eller 3-2.
Der spilles uden pauser med undtagelse af en hvilepause på op til 10 minutter efter tredje sæt i herrematcher, efter andet i damematcher. I varmere landeomkring ækvator-kan denne pause dog gå helt op til 45 minutter.
Spillet må, udover de tilladte pauser, aldrig forsinkes for at en afkræftet spiller kan komme til kræfter eller modtage råd. Dommeren kan afbryde spillet på ubestemt tid, hvis faktorer, som f.eks. vejrforhold, skader på banen eller tilskuer-forstyrrelse, efter hans opfattelse influerer for voldsomt på spillet.

Officials. Større kampe ledes af en dommer, assisteret af en net-dommer, linie-dommere og en fodfejls-dommer placeret ud for baglinien.

Spillets start. Retten til at serve eller vælge baneside afgøres ved lodtrækning - som regel lader man en ketcher snurre i stedet for en mønt.
PointstællIng. En kamp afgøres i partier (games) og sæt. Hvert parti begynder ved O-O. En spilIers første vundne bold giver ham 15 points; den næste øger til 30; den tredje til 40 og den fjerde bold vinder partiet for ham, hvis modstanderen ikke er fulgt med til stillingen 40-40 (á 40 eller »lige«). Næste vundne bold giver »en fordel« (»fordel inde«, hvis den vindes af serveren; »ude«, hvis det er modstanderen). Hvis den spiller, der har fordel, også vinder næste bold, er partiet hans. Tager modstanderen den, er det atter lige, og man må så fortsætte partiet, indtil en af spillerne vinder to bolde i træk.
Den spiller, der først vinder 6 partier, vinder sættet, men han skal vinde det med 2 partier mere end modstanderen. Står det 6-5, skal der altså vindes et parti mere til 7-5 osv.
Tie break (brydning af uafgjort stilling). For at hindre alt for langvarige sæt, har man indført et såkaldt »tie-break«-system, der f.eks. kan træde i kraft ved stillingen 6-6 eller 8-8. Der findes forskellige systemer, men det mest anvendte - også officielt foreslået i Danmark - virker således: ved 6-6 spilles med »tie-break«. Den spiller, som først vinder 7 bolde og er foran med mindst to, vinder partiet og dermed sættet, der noteres i cifre som 7-6.
I nogle turneringer bruger man ikke »tie-brak« i det afsluttende sæt, som må spilles på ordinær vis til »den bitre ende«.

Sidebytning. Spillerne bytter side ved afslutningen af det første og derpå efter hvert andet parti. Sidebytning ved afslutningen af et sæt finder kun sted, hvis det totale antal partier i det pågældende sæt har været ulige. Hvis det er lige, finder sidebytningen først sted, når det første parti i det nye sæt er spillet.

Serven. Serveren starter spillet ved at sende bolden over nettet ind i serve-feltet. Han server skiftevis fra hver side, begyndende bag sit højre serve-felt. Han skal serve med begge fødder bag baglinien og inden for en imaginær forlængelse af centermærket og sidelinien. For at en serve er god skal bolden kastes op i luften og slås med ketcheren, inden den rammer jorden. Hvis serverens fødder berører bag linien eller overtræder den, er det fodfejl og tabt bold.
Bolden skal passere nettet uden at røre det og springe i modstanderens serve-felt diagonalt serverens eget. Linierne, der afgrænser dette servefelt, regnes som en del af dets areal.
Hvis disse regler overtrædes, dømmes der »fejl serve«. Men man har så tilladelse til en ekstra serve. Hvis denne også er fejl, dømmes »dobbelt fejl« og serveren taber bolden.
Det er ikke en fejl, hvis bolden rører nettet og falder ned på modstanderens side i det rette servefelt. Det medfører omspil, idet serven tages om. Dm bliver også omspil, hvis bolden serves, før modtageren er parat. Modtageren skal lade bolden hoppe en gang, før han returnerer.
Serveretten skifter efter hvert parti.

Tabe en bold. En bold er tabt, når spilleren:
- ikke formår at returnere bolden over nettet, før den har ramt jorden på hans side af nettet to gange;
- returnerer bolden, så den først rammer jorden uden for modstanderens banehalvdel, eller rammer et eller andet objekt uden for hans bane, (bolden dømmes »out« (ude));
- slår bolden i nettet;
- laver et dobbeltslag, dvs. slår til bolde'n to gange;
- spiller bolden, før den er nået over på hans side af nettet;
- berører nettet med sin krop eller ketcher;
- rammes af bolden, undtagen på sin ketcher;
- server dobbeltfejl;
- bevidst generer en modstander (der spilles om, hvis obstruktionen er uforsætlig).

En returnering er god, hvis den rammer' inden for modstanderens banelinier, efter at have passeret nettet. Bolden må røre nettet eller passere uden omen netstolpe, så længe den lander rigtigt på banen.
En spillers ketcher må gerne gå hen over nettet, efter at han har slået til bolden, såfremt han ikke ramte bolden, før den nåede over på hans egen side. Bortset fra servereturneringer er det tilladt af »flugte« - dvs. slå til bolden, før den rammer jorden.

Double. En double-match spilles på et lidt større areal (se diagrammet), og med undtagelse af serven gælder de samme regler som for single.
Serven. Det par, der skal serve i det første parti, bestemmer, hvilken spiller der skal serve. Modstander-parret bestemmer ligeledes, hvem der skal serve i det andet parti.
Spilleren i det første par, som ikke servede i første parti, server i det tredje, mens den fjerde spiller server i det fjerde. Denne orden holdes hele vejen igennem hvert sæt.

Modtagning. Det par, der skal modtage en serve i det første parti beslutter, hvilken spiller, der skal modtage den første serve. Denne spiller modtager så alle første-server i ulige partier i dette sæt. På samme måde vælger det par, der skal modtage i andet parti, og den udvalgte spiller modtager første serve i alle lige partier i dette sæt. I hvert parti modtager partnerne derefter skiftevis en serve i højre og venstre side.
Når der spilles om en bold, kan enhver af partnerne returnere (det behøver ikke at være skiftevis returnering mellem de to partnere).