Terrænløb

Der skelnes mellem terrænløb og cross-country. Terrænløb foregår på afmærkede ruter, som skal følges. Cross-country (tværs gennem terrænet) er mere et decideret terrænløb, idet man fører den afmærkede rute gennem eng og mark og gerne kuperet terræn. I begge kategorier afvikles løbene efter specielle regler og kan løbes på alle årstider.
Der kan konkurreres både individuelt og i hold. Den første løber, som når igennem ruten, er vinder. Vinder af hold-konkurrencen er det hold,der får det laveste tal, når holdets medlemmers placeringer lægges sammen.

CROSS-COUNTRY
Ruten. I store konkurrencer bør ruten hovedsagelig gå gennem ret åbent landskab og kun en begrænset del gennem opdyrket areal.
Man kan også bruge en del skovareal, men i så fald må ruten være meget klart markeret.
Såvidt muligt bør man undgå veje. Der bør ikke være nogen særlige høje forhindringer, dybe grøfter, farlige op- eller nedstigninger, tyk blød undergrund eller andre særlig vanskelige forhindringer. Kunstige forhindringer bør kun bruges, når det er absolut nødvendigt. Deltagerne bør kunne løbe de første 1500 m uden forhindringer.

Afmærkninger. Ruten bør være klart afmærket, med røde flag på venstre hånd og hvide flag på højre. Flagene bør være synlige fra en afstand af 125 m.

Distancer. For seniores (mænd) bør distancerne være mindst 8 km (5 miles), internationale løb bør være mindst 12 km, nationale mesterskaber mindst 141. km. For kvinder bør løbene være mellem 2 og 5 km.

Deltagerne. Løberne kan deltage individuelt eller på hold. Et løb kan omfatte begge konkurrencer samtidig.

Hold. Undtagen i nationale mesterskaber og internationale løb må et hold deltage og løbe med dobbelt så mange løbere som det antal, der tæller i selve holdkonkurrencen,
Det er desuden tilladt at have netop det antal reserver stående parat.
I internationale løb skal et hold have mindst seks og højst ni tællende løbere plus fem reserver.

Assistance. Deltagerne må ikke modtage nogen form for hjælp eller forfriskninger under et løb.

Start. Løbene startes ved pistolskud. Der gives 5 min. varsel, hvis der er et meget stort antal løbere til start.

Holdkonkurrencen. Efter løbet bliver'placeringen af de enkelte medlemmer af holdet lagt sammen. Holdet med laveste sammenlagte tal vinder. Hvis to eller flere står lige vinder det hpld, der blandt de svagest placerede løbere har den bedste placering.

Officials for store løb bør omfatte en overdommer, en dommer, tidtagere, en starter, rutedommere, rutekontrollører og måldommere.

Påklædning. Deltagerne bærer startnummer foran og bagpå. Løbesko med rillede såler eller såler med knopper og ikke pigge bliver almindeligvis brugt.

TERRÆNLØB løbes 'ikke ofte i udlandet, hvor cross-country er mest populært. Men terrænløb er stadig populære i Danmark og det øvrige Norden.
Ruten er afmærket og skal følges. Den går ad kortere strækninger på faste veje, men hovedsagelig ad skovveje og skovstier. Dog må der kun være korte passager, hvor ikke mindst 3 løbere kan passere samtidig.
Den øvrige fremgangsmåde er i det store og hele som ved cross-country.

Bakkeløb
Bakkeløb minder meget om almindeligt terrænløb, men omfatter meget stejlere og i almindelighed meget længere ruter. Sporten dyrkes i det britiske højland.

Ruterne bliver lagt over et antal af fremtrædende punkter i terrænet og deltagerne skal så nå op til dem. Ruterne kan være cirkulære eller bestå af et løb frem og tilbage fra det i forvejen udpegede punkt.

Ruterne bliver ikke markerede og deltagerne må selv om hvilken vej de bruger for at nå frem til punkterne, Distancerne varierer betydeligt i de enkelte løb og kan i visse tilfælde være over 20 miles (ca. 30 km).

Påklædning. Deltagerne kan bære almindelig atletikdragt (el. lign. påklædning), en cagoule (et let slag), og bakkeløbs-sko med pigge i både sål og hæl.
Udstyr. Kort og kompas er tilladt som hjælp, særlig under dårlige sigtforhold.

Start. Løberne starter samtidig i en stor start.
Resultat. Vinder er første løber, der når ruten igennem.