Trampolin-spring

Der er konkurrencer i trampolin-spring for individuelle, for femmands-hold og for »synkroniserede« par. Hver konkurrencetype omfatter obligatoriske og frie øvelser med ti momenter i hver. Man får points for udførelse og sværhedsgrad, mens der trækkes fra for utilstrækkelig gennemførte figurer, for usikkerhed, tab af rytme, højde og mangel på samtidighed mellem de to deltagere i synkron-konkurrencer. Trampolin-sporten organiseres i Danmark af Dansk Trampolin Forbund (DTF).

Trampoliner. Trampolinbunden (kaldet dugen) skal være flettet og selve trampolinens kanter dækket med sikkerhedsmåtter.
Trampolinstellets højde: 0,95-1,05 m Trampolinens længde: 3,60-4,30 m Trampolinens bredde: 1.80-2.15 m Nylon-lamellernes tykkelse: 6-12 mm (I Danmark må foreløbig kun anvendes trampoliner. hvor fletningens lameller er 12 mm tykke).
I synkron-konkurrencer skal trampolinerne stå parallelt med 2 meters afstand. Konkurrence-rummet skal have en lofthøjde på mindst 7 meter.
Officials. En kampleder; fire dommere kontrollerer udførelsen; to sværheden og to samtidigheden (landingen især) i synkronkonkurrencen ; en særlig voldgifts-ret sammensat af kamplederen og to andre.
Modtagere (sikkerhedsmænd). Det er obligatorisk med en modtager (iagttager) på hver af trampolinens fire sider for at gøre sikkerheden for deltagerne så stor som mulig. Det koster 0,3 point, hvis en modtager taler til eller på anden måde hjælper en springer under en konkurrence.
Individuelle konkurrencer. De ti bedste deltagere i en indledende runde fortsætter til en finalerunde. Den indledende runde består af en obligatorisk og en fri øvelse. Finalen består kun af fri øvelse.
Holdkonkurrencer. Der er fem medlemmer på et hold. Hvert af dem udfører en obligatorisk og to frie øvelser. Holdkarakteren opnår man ved at sammenlægge de fire bedste karakterer i hver omgang.
Synkron-konkurrencer. I synkron-konkurrence skal to deltagere springe samme øvelse nøjagtig samtidig og bevægelserne skal følges ad. Hver deltager må kun starte i et par. Konkurrencerne består af en obligatorisk og en fri øvelse. Øvelser. Obligatoriske og frie øvelser består hver af 10 forskellige momenter.
Man kan kun få lov at gøre en øvelse om, hvis juryen afgører at en deltager tydeligvis er blevet forstyrret (f.eks. ved fejl i udstyret, p.g.a. tilskuere osv.).
Opvarmning. To timers opvarmning på konkurrencetrampolinen tillades før selve konkurrencen starter. Deltagerne får også lov til en opvarmnings-runde før hver omgang de har kvalificeret sig til at deltage i.
Start. Når kamplederen har givet signal, må deltageren lave så mange indledende spring som ønskes. Selve bedømmelsen begynder med det første egentlige moment i øvelsen.
Udførelsen. Ben og hofter må være strakt, strakt hofte bøjet eller helt sammenbøjet. Knæ og fødder skal holdes helt sammen. Armstillingerne er frie undtagen i den helt sammenbøjede position, hvor hænderne skal fatte om benene under knæene.
I den strakt hoftebøjede stilling skal den øverste del af kroppen og benene danne en vinkel på mindst 900 (en ret vinkel) undtagen, hvor der er tale om en saltomortale med »skrue". Gentagelse. Hvis et moment gentages i den fri øvelse, kan det kun give point for sværhedsgrad første gang.

Forskellige moment-kombinationer med flere saltomortaler med skrue i den første,midterste og sidste fase af øvelsen har samme sværhedsgrad. De bliver betragtet som forskellige spring og ikke gentagelser. Sammenbøjede, hoftebøjede eller strakte stillinger bliver betragtet som forskellige spring.
Sværhedsgrad. Sværhedsgraden bliver bedømt i tiendedele af points. Alle spring uden drejninger har ingen sværhedsgrad. Andre spring bliver noteret efter følgende principper:

- 900 saltomortale, 0,1 (kvart saltomortale);
- 3600 saltomortale, 0,4 (helt rundt) ;
- 1800 skrue, 0,1 (halv drejning);
- 3600 skrue, 0,2 (drejning helt rundt).
Man finder sværhedsgraden af et kombineret moment ved at sammenlægge pointtallene for hver enkelt del af momentet. Hoftebøjede og strakte saltomortaler uden skruer får en ekstra tiendedel i sværhedsgrad. Afbrydelse.
En øvelse er afbrudt hvis:
- deltageren ikke udfører den obligatoriske øvelse som fastsat;
- elasticiteten af trampolinbunden ikke bliver brugt til øjeblikkelig fortsættelse i næste moment, så der opstår en pause;
- nogen del af deltagerens krop rører stellet eller »dugen«;
- deltageren får direkte hjælp af en modtager;
- deltageren springer ned fra trampolinen;
- deltagerne i synkronøvelsen ikke samtidig udfører samme moment, eller er mere end et halvt moment ude af takt.
Efter en afbrydelse meddeler kamplederen, hvad maksimumkarakteren kan være. Øvelsen bliver kun bedømt indtil det øjeblik, hvor den afbrydes.
Afslutning af en øvelse. En øvelse slutter med landing på fødderne efter det tiende moment. Deltageren må dog lave et strakt benspring umiddelbart bagefter og skal så blive stående roligt i mindst 3 sekunder. Gøres det ikke, koster det et point. Det samme gælder, hvis en deltager ikke lander på benene efter 10. moment. Så tæller det som et 11. moment. Karaktergivning. Dommerne giver fra 0,1 til 1,0 point i karakter for hvert enkelt moment således, at karakteren for en perfekt gennemført øvelse er 10. De trækker fra for fejl i udførelsen.
Højeste og laveste karakter blandt de fire dommere i individuelle konkurrencer stryges, og man finder middeltallet af de to resterendes karakterer. Herefter fratrækkes de pointsfradrag, kamplederen eventuelt har noteret (f.eks. for tilråb eller mellemspring), og dette giver den endelige slutkarakter. I synkron-konkurrencer fratrækkes til slut også middelværdien af de to samtidighed-dommeres synkron-fradrag og til sidst ganges hele resultatet med to for at give slut-karakteren. Resultatet. En beregner har ansvaret for karakter-udregningen. Vinder er den deltager, det par eller hold, som opnår højeste slutkarakter.
Er der tale om en uafgjort stilling og konkurrencen kræver en vinder, går sejren til den, der var bedst efter de to første øvelser. Hjælper det ikke, er det obligatoriske program afgørende. Er det stadig lige, trækkes der lod.
I holdkonkurrencer bliver placeringen delt i tilfælde af uafgjort stilling.