Nissepiger til pynt - Lav en række, lav en krans, lav bare en eller to – de små nissepiger af filt og karton er søde overalt.
Højde: Ca. 6 cm.
Materialer: Til 1 nissepige: Rødt og hvidt filt, tyndt karton, gult bomuldsgarn, 1 rosafarvet vatkugle med diameter 2,5 cm, 1 lille hvid træperle, rød sytråd og 10 cm flagline eller lignende kraftig snor.
Fremgangsmåde:
Klip kjolen efter mønster i såvel tyndt karton som i rødt filt.
Lim filtet på kartonet og lim kjolen sammen.
Lim en 0,5 cm hvid filtstrimmel på forneden.
Klip huen i rødt filt efter mønster.
Lav små fletninger af gult garn (sløjfer af rød sytråd) og lim på vatkuglen.
Lim huen på vatkuglen og lim huen sammen midt bag, kant med en 0,5 cm bred hvid filtkant.
Sy en træperle i huen som kvast.
Tegn ansigt på vatkuglen og lim den på kjolen.
Klip huller i kjolen til arme og isæt flagline (går gennem hele kjolen).
Bind knuder som hænder.