Logo

Børnefest/fødselsdag

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Det skal være en fornøjelse at holde fødselsdag.
Fødselsdagsfesten er jo i grunden en kærlighedserklæring, som betyder:
»Hvor er vi glade for, at det lige netop var dig, der blev født dengang.«
Det kan vi sige på tusind måder, men festen er en af de bedste. Fest er at lege, spise, pjatte, fortælle, optræde, synge, spille og skabe sig tosset - gerne børn og voksne sammen.
En fødselsdag skal være en overdådighed - ikke af gaver, for det er alligevel ikke dem, vi husker i det lange løb - men af samvær og stemning, som huskes længe efter, at gaverne er glemt og borte.
Traditionerne er en del af fødselsdagen, og hver familie udvikler sine egne, f.eks. omkring morgenbordet og den årlige markering af fødselsdagsbarnets højde på dørkarmen.
Selve fødselsdagsfesten må også gerne indeholde traditioner, som suppleres med skæg og ballade, fornyelser og fornøjelser, som gør hver enkelt fest til noget særligt.
Denne bog er ment som et redskab til planlægningen af gode fødselsdagsfester. Planlægningen er som bekendt det halve af en god fest, og i tiden med planlægning og forberedelser får forventningens glæde lov til at blomstre. Fødselsdagsbarnet glæder sig selvfølgelig til at blive fejret, og når også at glæde sig til at give gæsterne en god fest.

Indbydelser
Indbydelserne til fødselsdag kan være købte eller hjemmelavede, men fælles for alle ordentlige invitationer er, at de giver besked om:
Tidspunkt og varighed for festen.
Adresse og telefonnummer.
Nødvendige praktiske oplysninger. (Bliver børnene hentet fra skole? Bliver der serveret frokost, hvis børnene har tidligt fri?
Skal gæsterne have varmt tøj på til udendørs leg? osv.
For planlægningens skyld kan man bede om at få tilmeldinger/afbud i forvejen.
Hvis ikke alle i klassen skal med, er det en god ide at sende indbydelserne med posten. Det er slemt at være en af dem, der ikke får nogen indbydelse, hvis de bliver delt ud i skolen.

Indbydelserne har ikke kun et praktisk formål. De er også med til at sætte skub i fødselarens og gæsternes forventninger. Derfor kan der være god grund til at gøre lidt ekstra ud af dem, hvis man har tid.
Man kan f.eks. lave indbydelser, som har noget at gøre med den fest, der skal holdes: dødningehoveder og korslagte knogler til sørøverfesten, indbydelser i hemmelig kode til skattejagten osv. Eller man kan bare lave sjove og flotte indbydelser, som viser, at man glæder sig til at se gæsterne.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.530 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her