Brudgommens påklædning

De dage, hvor brudgommen ikke behøvede at få de store hovedbrud over hans påklædning til den store dag, er - heldigvis - ovre !
Om end man i herretøjsbranchen ikke taler om en "revolutionn, så drister man
sig dog til at kalde det en "evolution". Den unge generation af velklædte mænd er nemlig ikke lige så konservativ i deres påklædning til livets højtideligheder, som de forrige generationer har været.
De nye "Longjackets" med fem-knapslukning og høj revers tegner til at blive for- årets store hit - ikke kun, fordi de er ekstremt klædelige, men også fordi de afspejler tidens internationale mode. Frem for alt skal habitterne være enkle med stilfulde detaljer, der understreger den højtidelige anledning. Yderstoffet kan enten være mat eller let chancerende mellem to mørke farver. Farvefriheden er med til at øge det store udvalg af kombinationer. Mens habitterne er enkle og i klassiske farver, er veste og plastronner en passende kontrast. Her hersker der frit valg på alle hylder, og man kan boltre sig i alt fra de lyse farver som sand, pastelgrå eller rosé til flotte brokademønstre i f.eks. sort/bordeaux, sølv/sort eller dyb, dyb chancerende kongeblå.

Den populære butterfly må se sig skubbet lidt i baggrunden. Den har nemlig fået seriøs konkurrence af både plastronnen og kravatten. som ligeledes fås i mønstre og farver, der matcher vestene. Plastronnen kommer fra det engelske "morning suit" og er en mellemting mellem en halsklud og et slips unden slipseknude! Den giver brudgommen en højtidelig aura, hvor den 1920'er inspirerede kravat er løst bundet og signalerer en mere afslappet og alligevel uhyre elegant stil. De tilhørende smokingskjorter fås også i både hvid og elfenbensfarvet, som ofte matcher bedre til en råhvid brudekjoie end en hvid skjorte.
Vigtigt for brudgommen anno 2001 er at skille sig ud fra mængden og finde sin egen stil. Det store udvalg og de vide rammer for, hvad "man" har på, giver plads til individualismen og det personlige "touch".

Det skal nemlig ikke længere kun være brudgommen, der får våde øjne og bløde knæ. når kirkedørene slår op.

Den flotte plastron og matchende vest er et "must" til brudgommen i år 2001.
Der er ingen faste regler for hvad "man" har på. Både kravat og plastron kan bruges til alle selskaber - vigtigste er at finde ens egen stil.

De lyse farver er kommet igen, gerne som her med en elegant. lys treknaps-jaket kombineret med mørke bukser.
Mere elegant kan det ikke gøres i klassisk koksgrå treknaps-habit med matchende blank, chancerende grå vest og kravat

Ordforklaring:

Jaket [sja'kæt] (fransk): lang, enradet herrejakke, oftest sort, eventuelt grå, med skråt afskårne skøder; de tilhørende benklæder er smalstribede. Tidligere den korrekte påklædning til formiddagshøjtideligheder.

Jakke: opknappelig trøje med ærmer og uden skøder. Afløste omkring 1850 kjolen som dagligdragt til mænd.

Kravat; (kroatisk) halsbind; stort færdigbundet slips; anvendtes i slutningen af det 19.årh. og er på mode igen.

Plastron [pla'strõ] (fransk): brystharnisk; polstret bryststykke til fægtere; bryst i manchetskjorte.

Butterfly ['bÙt'flai] (engelsk): støjfeformet herreslips, egentlig: sommerfugl.

Slips (engelsk): syet, strikket eller hæklet strimmel, der anbringes til pynt rundt om halsen uden på eller inden i flippen og bindes i sløjfe eller knude. Begyndte at afløse halsbindet 1848 i form af et smalt bånd, bundet om halsen i sløjfe. Af denne udvikledes til de nedfaldende flipper den såkaldte humbug, en syet sløjfe, der fæstnedes til halsknappen med elastik. Til vore dages rnandsdragt bruges lange bindeslips eller små sløjfer (butterfly).

Vest: udover at det er et af de fire verdenshjørner, er det også et beklædningsstykke. Siden det 17. århundrede del af en herrebeklædning. Hørte oprindelig med til habitten, som den udviklede sig i slutningen af det 19. århundrede, men har siden 1945 ikke været en obligatorisk del deraf.
Kan betegnes som en stramtsiddende jakke uden ærmer. Ryggen er ofte af silkestof og forsiden har flere små lommer.
På nør den underst knap skal alle knapper knappes.
Er vesten lavet af sort skind kaldes den for en "bodegavest".
En kjolevest er lavet af hvidt bomuldsstof, har en revers og kan være både enkelt- og dobbeltradet.

Revers (fransk): opslag på frakke eller jakke; bagside af mønt eller medalje; skriftlig forpligtelse.

Habit [ha'bit](fransk): sæt herretøj.

Smoking (engelsk): sort herrefestdragt, bestående af jakke med langt silkerevers og bukser med galoner.

Kjole: oprindelig et løsthængende, som yderdragt anvendt klædningsstykke for begge køn, af forskellig længde og almindeligvis med ærmer; udviklet af kjortelen.
Kvindekjolen har siden 15. årh. ofte været delt i liv og skørt og været af yderst varierende form og længde.
Reformationstidens borgerdragt, kjole og pibekrave, har overlevet som de danske præsters påbudte embedsdragt.
Siden slutningen af 17. årh. kaldtes mandens langskødede overklædning kjole. Omkring 1780 fik den retvinklet afskårne skøder, og siden ca. 1850 har kjolen været mandens officielle festdragt, altid sort, men med hvid skjorte og hvidt slips: kjole og hvidt.

Kjortel: langt, løsthængende klædningsstykke af forskellig form, ens for begge køn; almindelig græsk, romersk og jødisk dragt. Var i nordisk oldtid og middelalder af kutte- eller skjorteform, almindeligvis med livbælte.

Skjorte (norsk/islandsk oldtid/middelalder; norrønt) : langt eller halvlangt klædningsstykke med korte eller lange ærmer, som især af mænd og drenge bæres inderst på croppen, eventuelt over en undertrøje og oftest helt eller delvis skjult af den ydre påklædning.

City dress ['siti 'dræs] (engelsk): sort jakke og vest, stribede bukser.