Sørensen, Jørgen
Der var engang en pige, som fløj til måneland
og der blev hun gift med den rare månemand.
Han sa: " Min søde, lille Abelone"
hvis du har lyst, ka' du bli' månekone.
Jeg skænker dig en kåbe af kostbart måneskind
så mærker du ikke den kolde månevind.
Vi får en pige, som kan hjælpe fruen
og tørre månestøvet af i stuen.
Men skynd dig nu til jorden - og hils din mor og far,
vi mødes, så snart du igen er måneklar.
Så kør' vi sammen hjemad fra raketten
mens jorden skinner over månesletten.