Det er måden

Melodi: Kai Gullmar - Tekst: Arvid Müller

Jeg tar daglig med en linie fem
ind til by'n - men når jeg så skal hjem,
så'r den fuld - så måjeg stå i'n strop
for der' aldrig nogen mænd, der rejser sig op.
Det er ikke det, at de bli'r sidd'nde,
det er måden altså, de bli'r sidd'nde på,
det er som om linie fem den tilhører dem,
de sidder bare der og ser!
Det er ikke bare, at de ser,
det er måden altså, at de ser på,
først ser de ned ad ens ben
og så op ad en, så gaber de og ikke mer.
Tiden er jo sådden,
jeg ved ikke hvodden,
den er forværr't.
Dannelsen forsvinder,
ærlig talt,
man finder ingen, der er' d.
Det er ikke det, at ingen er' d,
det er måden altså, ingen er' d på.
Det hele er, syns jeg, ble't så åbenlyst frækt,
i min tid var det mer fordækt. _

Sådan er det overalt, som sagt,
selv politiet har ikke spor af takt,
når man læser om, hvordan de holder der' s forhør,
jeg mener tonen altså, når man læser om, hvordan de spør.
Det er ikke det, betjent'ne spør,
det er måden altså, at de spør på.
Når så en mand bli'r konfus og ikke forstår,
så læser man, hvordan de slår.
Det er ikke det, de bare slår,
det er måden altså, at de slår på,
de river bukserne af, og så slår de løs,
og så bli'r manden jo nervøs.
Hvis de på den måde
ku' opklar' en gåde,
men se hvordan
hele politiet
går og fjotter i' et,
ing'en af dem kan.
Det er ikke det, de ikke kan,
det er måden, at de ikke kan på,
de har't orkester og de har en sangforening, men
det er jo ikke nok med den.

Mens vi snakker om det der med ton' n,
så'r den osse gal med telefon'n,
ganske vist, man kan forlang', hvad man ve',
hvis jeg f.eks. si'r "palæ", så si'r damen naturligvis osse det.
Det er ikke det, hun si'r "palæ",
Det er måden, at hun si'r "palæ" på,
det er så vredt, til hun så har opda'ed,
at num'ret taler, og så si'r hun "opta'ed".
Det er ikke det hun siger "opta'ed",
det er måden, at hun siger "opta'ed" på,
det er så glad, det' som om, hun tænker: Hurra,
den slap hun ikke heldigt fra!
Nå, men så'n en kvinde,
der er spærret inde,
bli'r desperat.
Mens de ekspederer,
må de diskutere
så'n lidt privat.
Det er ikke det, at det' privat,
det er måden altså, det' privat på.
Man får de mest intime ting at vide hele da'n,
når bar' man drejer på fasan!

Pressen har jo så'n en mægtig magt,
den bestemmer alt, hvad der bli'r tænkt og sagt,
men det hænder af og til, de si' er
no'et skrupforkert, og så må de jo bringe dementier.
Det er ikke det, de demente'r,
det er måden, at de demente'r på,
det skrupforkerte, det stod på forsid'n i går,
det rigtige i dag står hvor?
Det er ikke det, at det står hvor,
det er måden altså, det står hvor på,
det står på bagsid'n med småt og helt isoler't,
det' lisom om, det er genert.
Tænk, for så'n en smøre
gir man tyve øre,
altså, jeg si'r,
sikke nogen priser,
herregud aviser
er kun papir.
Det er ikke det, at det' papir,
det er måden altså, det' papir på,
det' synd, de trykker så meget på' ed, syns jeg tit,
det er så pænt, når det er hvidt.

Pæne folk det er et sjældent syn,
jeg syns jo os se nok, at hele skattevæsenet går forkert i by'n.
Ærlig talt, det er da ikke vidre dannet
og bare sidde der og kræve ind og ikke andet.
Det er ikke det, de kræver ind,
det er måden, at de kræver ind på,
hvis man er bagud måske en tre fire u'er,
så får man breve, hvor de tru'r,
det er ikke bare det, de tru'r,
det er måden altså, at de truer på,
det' lisom alt, hvad der sådan er kommunalt
det gasser sig, når no' et er galt.
Den slags skriverier
for at få en tier
virker så dumt
sidde der og bru'e
tiden til at true
det er så plumpt.
Det er ikke det, at det er plumpt,
det er måden altså, det er plumpt på,
jeg mener, skattevæsenets folk, der sidder der og skriver
de snyder selv så vandet driver!