Logo

Fuldendt er nådens store værk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mel.: Af højheden oprunden er

Troen på Guds Søn - Kristi himmelfart - 254

 

1

Fuldendt er nådens store værk,
Guds Søn har, underfuld og stærk,
fuldkommet frelsergangen:
Fra krybbens strå til Golgata,
til graven, han udvandred fra,
holdt jordens nød ham fangen;
fattig, ringe, spottet, såret,
han har båret
tornekronen,
han, som arved Himmel-tronen.

2

Hos Gud, før verdens grund blev lagt,
i lys og herlighed og magt,
han tiden gennemskued;
han verden så, før den blev fød,
han så dens fald, han så dens nød
og døden, som os trued.
Store, dybe frelser-nåde!
Retfærds gåde
er udgrundet;
frelsens vej er set - er fundet.

3

Det er fuldendt! Fra jordens nød,
fra trængsel, armod, kors og død
går Herren til Guds ære.
Den hånd, som trued storm og hav,
den hånd, som sprængte verdens grav,
skal Himmel-spiret bære.
Salig, Frelser, du opstiger,
jorden viger,
Himlen blinker,
herlighedens krone vinker.

4

Alt skyens glans omstråler dig,
du end velsigner jorderig
og mægtig arm udbreder;
bebudet har du os din Ånd,
når ved din Faders højre hånd
dig engles hær tilbeder.
Herre, stig du til din trone!
Saligt tone
englestemmer:
Jesus Kristus ej os glemmer.

 

Mark 16, 14-20. B.S. Ingemann 1825.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.608 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her